S_FørOgNu_1916_2

2. AARGANG N r . 11

FØR OG NU

1. JUNI 1916

E fter sammen med vore Læsere a t have siddet paa den Bænk, hvorfra vi har nydt Udsigten over Rheden og Toldboden, og hvor vi har dvælet ved saa mange gamle Minder, rejser vi os og begiver os igennem den forlængst nedrevne Langelinjeport ud i Grønningen, hvor vi strax tilvenstre lægger Mærke til den røde Mur, som adskilte Toldboden fra Grønningen og var en Del af det ’Befæstningsanlæg, hvorom vi senere skal tale. Vi begiver os op ad en lille Bakke til det runde Plateau, hvor- paa den første Esplanadepavillon, ogsaa kaldet „Meyers Toldbod­ pavillon“, var beliggende. At man ogsaa fra dette Sted havde en herlig Udsigt over Rheden, Toldboden og Holmen, fremgaar tydeligt af vore Billeder Side 128. Den første Esplanadepavillon blev, da Toldbodens Udvidelse 1879 stod for Døren flyttet til det Sted (se Side 124), paa hvilket den engelske Kirke senere fik Plads. Her havde Pavillonen fra 1879—1885 en glansfuld men altsaa kortvarig Periode — glansfuld, fordi Pavil­ lonen blev et n atu rlig t M idtpunkt for det fashionable Skøjteløber­ liv, som her udfoldede sig paa Stadsgraven, og den havde jo paa den Tid endnu ikke faaet den farlige Konkurrent, som Y acht­ klubbens Pavillon, der først opførtes 1884, selvfølgelig m aatte

af de Rigdomme, der fra Havet væltede ind over Landet, og Københavns T o ld b o d s Historie er derfor nøje kn y ttet til Byens og Havnens Fremskridt fra Aarhundrede til Aarhundrede. Told­ bodens skiftende Udseende og stadige Udvidelser følges paa en ganske naturlig Maade med Havnens og Skibfartens frem ad­ skridende Udvikling. Hvilken Betydning vor Havn har havt for Byen allerede fra dennes Grundlæggelsestid fremgaar tilstræ kkeligt alene af det Navn, Danmarks Hovedstad fik — Navnet „Havn“, der senere blev til Købmændenes Havn, København. Da den først anlagte Havn, af hvilken der i Nikolaj gade og Dybensgade er fundet Rester, Bolværker, Dele af Baade og en stensat Kaj, ikke mere kunde benyttes paa Grund af Tilsanding, flyttedes Havnestedet ind mod Vest til en Vig, hvorfra Kanalen langs Gammelstrand endnu er en Levning. Denne Vig hed K a t t e ­ s u n d e t efter de flade Grunde ud mod Ivalleboderne, idet „K at“ betyder et grundt Sted i Vandet, gik op over V a n d k u n s te n og laa omtrent, hvor Gaden af samme Navn ligger nu, og hvor Havnen var under naturlig Beskyttelse af Borgen paa Slotshol­ men. Men ogsaa denne Vig blev i Tidens Løb opfyldt, og der-

L aant af N ationalm useet.

Store Bededagsaften paa Langelinie (1894).

efter blev Havnen lige til Christian den 4des Periode beliggende paa den Strækning vi nu kalder „V ed S t r a n d e n “ og „G am ­ m e l s t r a n d “. Selvfølgelig lignede den ikke den nuværende smalle Kanal. Dens Bredder var lave, Strømmen var bred og rummelig, og i Strømmen laa flere Holme. Ved Havnens østlige Indlob byggede Bisperne et stort Taarn ved Borgen, og i dette Taarn fandtes Københavns f ø r s te T o ld ­ bod. Herfra opkrævedes de Afgifter, som Bisperne paalagde de ind- og udgaaende Skibe. Først naar denne Afgift var betalt, blev Bommene trukket tilside og Adgangen til Havnen tilladt. Taarnet var højt, rundt og fladt foroven og har altsaa havt en- del Lighed med Rundetaarn, og da det paa én Gang skulde værne om Havn og Borg, har det sikkert været stæ rkt besat med Krigs­ folk. Dette Toldbodtaarn havde sin Plads om trent dér, hvor Hotel Royal nu ligger og blev staaende til henimod Slutningen af det 15de Aarhundrede. Naar Vagtklokken ved Aftentid ringede, laasede T aarnets Be- vogtere for Paradiset, og først paa det samme Signal den p aa­ følgende Morgen blev Bommen aabnet paany. Den Formastelige, der vovede at bryde gennem den lukkede Bom, hvilket nærmest ansaas for halsløs Gerning, m aatte foreløbig strax bøde 40 Mark Sølv til Bisp og Stad. Og da en Mark Sølv var lienved 40 Kr. i vor Tids Mønt, udgjorde denne Bøde jo en hel lille Formue. Ved Havnens modsatte Ende laa et Hus, det saakaldte E n d e ­ b o d , og Pladsen mellem disse to Punkter, T aarnet og Endebod, bestemte Havnens Grænser og ansaas for fredlyst D istrikt. I Byens Stadsret af 1294 bestemmes klækkelige Bødestraffe for den, der ypper Kiv i det Hus Endebod eller mellem Skibenes Indløb fra begge Sider af den lange Gade, der løber parallelt med Told­

blive. Denne uvelkomne Konkurrent blev sikkert en medvirkende Anledning til, at Esplanadepavillonens Ejer med Begærlighed be­ nyttede sig af Lejligheden, da den engelske Regering ønskede at købe Grunden, hvorpaa den laa, for dér at opføre en Kirke. Es­ planadens Pavillon flyttedes derpaa til det mindre favorable Sted i Grønningen, hvorpaa den nu findes, og opførtes i en ydre Skik­ kelse, der var lige saa lidt tiltalende som Beliggenheden. St. A lb a n s Kirke byggedes for den engelske biskoppelige Menighed i København. Siden 1771 havde Menigheden afholdt Gudstjeneste, først i det engelske Gesandtskabshotel, senere offent­ ligt, bl. A. i Brødremenighedens Sal i Stormgade. I 1858 blev der dannet en Komité, der skulde virke for Opførelse af en Kirke, i 1883 blev der givet Tilsagn om Grunden og endelig blev Grund­ stenen nedlagt den 19de Maj 1885 af Prinsen og Prinsessen af Wales, og den 17de Septbr. 1887 indviedes Bygningen, hvis Teg­ ning skyldtes den engelske A rkitekt B lo m fie ld , medens Profes­ sor L. F e n g e r ledede Arbejdet. Kirken ejes af den engelske Regering og staar under Kong Georgs Patronat. Fra Esplanaden drejer vi nu ad Hovedindgangen paa Toldbod­ vejen ind paa Toldbodens Terræn og vil i store Træk fremmane gamle Minder til Belysning af — før og nu. — — Naar København gennem Tiderne har voxet sig stærk og stor — efter Manges Mening fo r stor i Forhold til vort Lands Ld- strækning — kan den for en væsentlig Del takke sin ypperlige Havn derfor. Havnen gjorde vor Hovedstad til en udmærket Handelsplads, og den m aatte Gang paa Gang udvides. Og medens de vexlende Regeringer med vaagent Øje fulgte dens blomstrende Udvikling, krævede de paa den anden Side deres rimelige Andel

1 2 1