S_FørOgNu_1916_2

FØR OG NU

2. AARGANG N r . lo

15. MAJ 1916

den samlede Eskadre sønder paa for ifølge M inisteriets Ordre at krydse paa Helgolandsbugten. Den 8de om Form iddagen kom en D ampfregat i Sigte, og „Jylland“, der havde faaet Ordre til a t søge den, kom et Par Timer efter tilbage med Melding om, at det var den engelske Fregat „Aurora» (Kapt. M ac C lin to c k ), der Dagen før havde væ ret sammen med den kombinerede østrigsk-preussiske Eskadre, Vore Skibe satte straks Dampen op og stod sønder i for at op­ søge Fjenden. Den næste Morgen tidlig drejede Eskadren til ud for Smaldyb for gennem K aptajnlieutenant H a m m e r a t faa Be­ kræ ftelse paa E fterretningen om, a t den forenede tysks Søstyrke d en ,6 te om Aftenen var løbet ud fra C u x h a v e n og befandt sig i Farvandet mellem Elben og Helgoland. Kl. 11 om Formiddagen opdagedes en stæ rk Røg i S. S. V., og Kl. 12 havde man den fjendt­ lige Eskadre i Sigte, bestaaende af to østerrigske Flagskibe og tre mindre preussiske Dampskibe og holdende ned mod os, Fre­ g atterne med Bramstængerne tildæks og Flagene i Toppen. Da blev Signalet „Damp op!“ givet for vore Skibe sammen med Signalerne „Beslaa Sejl!“, „K lart Skib!“ og „Følger den Kommanderende i tæ tslu tte t Kølvandsorden!“

Ved Kistens Hovedende stod følgende Inskription: En Konge, som dømmer de Ringe troli gen, hans Trone skal stadfæstes. Ordspr. 29. 14. Paa Kistens ene Side: Gud er vor Tillid og Styrke: en Hjælp i Trængsler, som er befunden saare stor. Psalme 85. 2. Ved Fodenden: Kommer vore Fædres Gerninger ihu. 1. Matth. 2. 51. P aa Kistens anden Side: Sejr i Krig sker ikke ved en Hærs Mangfoldighed, men Styrken er af Himlen. 1 M atth. 3. 19. P aa K atafalken var følgende Indskrift:

Træd sagte hid og græd kun tyst. Farvel vor Solthed og vor Lyst! Hyl Dig i Sorg, o, Fædreland, - Ak, Ingen elsked’ Dig som han.

Troppetransporten til Sønderjylland med Dampskibet „Aurora“ den 30. November 1863.

En sorgløs Ungersvend han stod, — Din Fare gav ham Kløgt og Mod. Det Kongeord, han ta lte ka^.kt, Skal skærme Dig fra Slægt til Slægt. Den Frihedssæd, som han har lagt Ned i Din Jord, er nu Din Pragt. Og da til Døden Du var viet, Fra Undergang han Dig befried’. Det gør han end. Vær uforsagt! Han har endnu en sælsom Magt. Han lever end. Han er med os, N aar fjendtligt Overmod og Trods Vil trampe ned vort Grænseskel. Han lever end til Landets Held I hver en kæk og mandig Daad, I hvert et lyst og fremviist Raad. Han er foran paa Kampens Dag Og fører frem til Sejr vort Flag. Han hviler ej, før vi kan hænge Leddet i Lave for Danmarks Vænge!

Im idlertid havde de fjendtlige Skibe næ rm et sig vore paa ca. 3000 Alen, F regatten „Schwarzenberg“ som den førende, efter fulgt i nogen Afstand af „Radetzsky“, og i endnu længere Af stand af de preussiske Kanonbaade. Pladsen var S. O. af Helgo land, Vejret smukt med let østlig Brise. „Schwarzenberg“ aabnede liden med sine drejende Kanoner o forsøgte kort efter ved at lægge Roret Bagbord a t løbe os for om, hvilket im idlertid forhindredes ved, at vore Skibe øjeblikke lig drejede Bagbord af, hvorefter det fjendtlige Skib opgav sin Hensigt. Eskadrerne var nu kommen hinanden nærmere, styrende mod satte Kurser, og paa 5 å 6 Kabellængder modtog nu „Schwarzen berg“ vor første Ild. Farten mindskedes, og lienved Kl. 2 o E fterm iddagen var Kampen staaende. De preussiske Kanonbaade havde im idlertid ikke fulgt Øster rigernes Bevægelse, men holdt sig i S. V. og forsøgte at beskyde vore Skibe i en Afstand, der var altfor stor, af hvilken Grund deres Ild blev uden ringeste Virkning. Saa optog „Niels Ju el“ Kampen med „Schwarzenberg“, medens „Jylland“ og „Heimdal“ gik løs paa „Radetzsky“. E fterat Kampen havde varet om trent i halvanden Time, opda ges der Ild i „Schwarzenberg“s Forre-Merssejl, og medens dens Kanonild sagtnedes kendeligt, saa man stæ rk Røg trænge ud af dens B atteriporte. P aa vor Side forøgedes paa samme Tid An strengelserne, og en halv Time senere stod hele „Schwarzenberg“ Forrejsning i voldsom Brand og styrtede kort efter sammen o syntes derpaa at opgive Kampen. Indtil Kl. 41/a forfulgte vore Skibe Fjenden, indtil han var kommen Helgoland paa 4 Kvartm il nær. Da m aatte Forfølgelsen opgives for ikke at krænke det neutrale Territorium . Sejren var vunden. Vort Tab var 14 Døde og 54 Saarede, me-

B landt de enkelte lysende Minder fra vor sidste, ulykkelige Krig rager Mindet om Helgolandsslaget frem. Og mange er de, der husker den begejstrede Modtagelse, E d o u a r d S u e n s o n og hans raske Folk fik, da de den 15. Maj 1864 ankom til Toldboden. Lad os i faa Træk genopfriske hans Bedrift i vor Erindring! Den 6. Maj 1864 havde F regatten „Jylland“ forenet sig med F regatten „Niels Ju el“ og Korvetten „Heimdal“ paa Højden af Christianssand. Og under Kommando af Orlogskaptajn S u e n ­ so n , der havde sin Stander hejst i F regatten „Niels Ju el“, stod

1 1 4