S_FørOgNu_1915

FØR OG NU

1. MARTS 1915

I Land hen ad vore Fortøjninger. Fjerde Ma- | skinmester blev fuldstændig opskræmt ved denne Begivenhed og svor paa, at han ikke vilde sejle med os, men lod sig dog omsider overtale til at blive. Jeg kan ikke forstaa, hvorfor Rotterne gik fra B orde; men et gammelt Ord siger jo, at naar Rotterne for­ lader Skibet, skal det gka under. Ingen af Besætningen havde nogensinde sejlet med Kornladning undtagen første Styrmand, som ikke syntes rigtig om den Maade, hvorpaa Kornsækkene var anbragt, og spaaede, at det vilde gaa galt. Men ingen ænsede hans Ord, Ankeret blev lettet, og i smukt Vejr gled vi ned ad St. Law- rencebugten, forbi Kap Breton og hen over de store Nyfundlandsbanker. Vi haabede alle paa en hurtig Overrejse, og ingen skæn­ kede Ladningen m indste Tanke, førend Ba­ rometeret en Dag begyndte at falde, og i Løbet af Natten voksede Vinden til en stærk Storm med Taage og tæ t Støvregn. Logbogen for den 26. September viser følgende Optegnelser: „Tiltagende Storm. Om Formiddagen for­ skubbede Ladning og Kulbeholdning sig, og Skibet krængede over, saa at de tre Luger kom under Vand. Alle Baadene skylledes væk, Salonen og Dækskahytterne fyldtes med Vand. Vandet trængte ogsaa ned i Kul­ rummene og Maskinen og slukkede Ilden under Kedlerne. Pumperne ubrugelige. Fra

ningsbaad, Vandet strømmede ind over Dæk­ ket, og Fartøjet krængede saa voldsomt over til Læ, at vi alle troede, at det vilde vende Bunden i Vejret med det samme. Det rejste sig dog igen med en langsom, tung Bevægelse, men blev saa liggende med hele den læ Skanseklædning under de sy ­ dende Bølger. Det var et skrækkeligt Øje­ b lik ! Stormen hylede. Regn og Taage skjulte Horisonten til alle Sider, og til Luvard for os havde vi de larmende, skumklædte Bøl­ ger, som slog mod Skibets Side og sendte Skummet hen over vore Hoveder i store Byger. Skibet laa fuldstændig hjadpeløst, og dets Besætning var ikke bedre stillet; thi Red- ningsbaadene var knuste, saa at vi ikke kunde forlade Skuden. Fra Fyrrummet lød der vrede Udraab og Eder, og da jeg kig­ gede derned, saa jeg første Maskinmester komme op ad Jerntrappen med et forvildet Udtryk i Ansigtet, medens Vandet skvul­ pede omkring de skrækslagne Mænd der­ nede, som søgte at redde sig op af det. „Kaptajn! V an det!“ stammede Maskin­ mesteren. „Hvad er der med Vandet ?“ spurgte Kap­ tajnen. „Det kommer ind i Tøndevis og har slaaet Pladerne i Fyrrummet løse.“ „Hvor kommer det fr a ? “ „Jeg ved det ikke,“ svarede Maskinmeste­ ren halvt grædende. „Folkene der­ nede ligger og beder til Gud og vil ikke arbejde.“ „Kom med, F olkens!“ raabte Kap­ tajnen til os og ilede ned ad Trap­ pen til Maskinrummet. Vi fulgte efter h am ; men det Syn, vi saa dernede, yar skrækindjagende. Vandet, som var sort af Kulstøv, slog op ad Rum­ mets Sider; inde i et af Kulrummene klyngede to rædselslagne Fyrbødere sig til en af Dørene, medens en anden, som paa en eller anden Maade havde faaet sig fastgjort til en Jærnring i Væggen, laa paa Knæ og bad. Van­ det stod over to Alen højt og havde allerede slukket Fyrene under Ked­ lerne til Læ. Vi opdagede, at Vandet kom fra Kulrummene, og en nøjere Undersø­ gelse viste, at det strømmede ned i disse gennem en Dæksluge, som var helt under Vand. Vi forsøgte at stoppe Lugen med nogle Madrasser, som blev holdt paa deres Plads ved Afstivere fra Dækket under neden; men Vandet trængte alligevel ind og sluk­ kede til sidst alle Fyrene, da det nu var stegen til en Højde af 5—6 Alen. Forinden havde Maskinmesteren prøvet paa at sætte Damppumperne i Gang; men de viste sig at være ubrugelige, fordi Rørene straks blev tilstoppede af Snavs og Kulstøv, som Vandet førte med sig. Da vi igen kom op paa Dækket fra Ma­ skinrummet, hvor vi ikke kunde gøre nogen Nytte, var Uvejret taget til. Stormen peb og hylede i Skibets Rig, Bølgeskummet stod uafbrudt ind over den luv Ræling, til Læ sydede og kogte Vandet, og Skibet selv var hjælpeløst. Situationen kunde nok tage Modet fra den kæ kk este; men Besætningen bestod af modige Folk, som endnu vilde vove en Dyst for deres Liv. Vi begav os igen ned under Dækket, fik savet et Hul i en af Skodderne tværskibs og kom igennem det ind i Lastrummet, hvor det viste sig, at alle Kornsækkene havde forskudt sig over til den læ Side. Jeg fo’r op og meldte det til Kaptajnen. „Alle Mand derned!“ raabte han. „Kok, Proviantforvalter og det h e le ! Ned og faa Sækkene over i den luv S id e! Maskinme­ steren maa sæ tte sine Folk i Gang med at flytte K ullene!“ Vi havde lige givet os i Fa;rd med Ar­ bejdet, da der indtraf en Hændelse, som na*r havde gjort Ende paa mit Liv. Jeg var gaaet ben til Tømmermandens Lukaf for at hente en Økse, da der kom en væl­ dig Sø og skyllede mig over Bord; men idet jeg blev revet med af Vandet, mærkede

E t H e r k u l e s - A r b e j d e . En virkelig Oplevelse til Søs. N r. 2 af „Før og N u“ indeholdt en For­ tæ llin g om, hvorledes en Mand blev Ejer af 1 M illion Pund Sterling (18 M illio­ ner Kroner) ved i Løbet af syv Døgn at flytte otte Tons (16,000 Pund) Guldstykker, i Portioner paa to Pund, fra den ene Ende af et 12 Meter langt Værelse til den anden. Historien var godt opfunden og godt for­ talt, og da jeg har oplevet en virkelig Be­ givenhed af noget lignende Art, har jeg tænkt, at det maaske kunde interessere Bladets Læsere at sammenligne den opdig­ tede H istorie med en Beretning om, hvad der virkelig har tildraget sig. Endnu den Dag i Dag, saa lang Tid efter at Begivenheden fandt Sted, gyser det i mig, hver Gang jeg mindes, hvad jeg og mine Kammerater m aatte udstaa i over fire skrækkelige Døgn. Det var ikke Penge, men selve Livet, det drejede sig om — skønt det ganske vist lykkedes os at føre et nyt, kostbart Dampskib og dets Ladning velbe­ holden i H avn ; vi bar ikke Byrder af to Punds Vægt hen over et jævnt Stuegulv, men skovlede Kul og tum lede med svære Kornsække nede paa et Skibsdæk, der skraa- nede som Taget paa et Hus. Vort Arbejde foregik ikke i venlige Om­ givelser, men ved det døsige Skær fra daarligt lysende Lanterner, og vor Føde var ikke lækre Retter, men henkogte Sager og Skibskiks. I fire og et halvt Døgn — 109 Timer, fik vi ikke et Øjebliks Hvile, hvoraf Pølgen var, at vi til&, sidst faldt i Søvn midt under Arbejdet; og jeg tror nok at turde sige, at vor Ud­ holdenhed var lige saa beundrings­ værdig som den, der udvistes af Man­ den i den opdigtede Historie. Men lad mig nu fortæ lle B egiven­ heden, saaledes som den tildrog sig. Jeg havde taget Hyre som tredje Styrmand om Bord i et engelsk Damp­ skib „Gresham“. Det var en Skrue­ damper, bygget af Jern i 1872, af 1690 Tons Drægtighed, 180 Alen lan§’ 17 Alen bred og af 11 Alens Dybgaaende- Ma­ skinen var paa 140 Hestekræfter. Skibet var en Fragtdamper, men havde paa Agterdækket Kahytter for Passagerer, medens Officerernes Kahytter laa midtskibs. I i skulde indtage en Ladning Korn i Mon­ treal i Kanada og derfra gaa til London, skønt Skibet slet ikke egnede sig til at sejle med Korn, fordi det paa Grund af Forholdet mellem dets Længde, Bredde og Dybgaaende laa for højt paa Vandet. Aaret i Forvejen havde flere Korndampere forladt St. Lawrencefloden, men havde aldrig naaet Jeres Bestemmelsessteder, og det var intet Under, at Havnemyndighederne havde faaet Skræk i Blodet. Vi havde derfor en af Havneinspektørerne om Bord, mens vi la ­ stede, og under hans Opsyn blev de neder- ste Lastrum — til Held for os — .stuvede Paa betryggende Maade. Vi kunde ikke gaa ned ad Floden med fuld Ladning, men maatte sejle til Quebec for at faa Resten om Bord. Den bestod af Kornsække, som blev anbragt i det øverste Lastrum umid­ delbart under D æ k k et; men vi turde ikke stuve Rummet h elt fuldt, fordi Skibet i saa Tilfæ lde vilde faa for stor Ladning over Vandlinien. Fra. Sækkene til Loftet i Lastrummet var der derfor et tomt Rum Paa omtrent halvanden Alens Højde, og man havde ikke sørget for et Skillerum af Brædder eller lignende, som kunde dele Ladningen i to Dele langskibs — Omstæn­ digheder, som senere blev skæbnesvangre for os. Før vi forlod Montreal, indtraf et af disse Varsler, som alle Søfolk tillæ gger saa stor Betydning. Skønt vor Ladning bestod af Korn, forlod Rotterne Skibet, og man kunde efter Solnedgang se dem spadsere i

Dags Dato Kl. 5 Eftermiddag til den 30. ds. var hele Besætningen i uafbrudt Arbejde med at flytte Ladning og Kul. Fik Skibet paa ret Køl og fortsatte Rejsen.“ Jeg skal nu fortælle, hvad disse knappe Optegnelser i Virkeligheden betød. Vinden tog hurtig til i Styrke, saa at vi kun turde føre Stormgaffelsejl og dobbelt­ rebede T op sejl; men vi maatte hellere have taget alle Sejl ind; thi Skibet tog svære Overhalinger til Læ og syntes at krænge altfor meget. Jeg stod netop i Begreb med at tørne ind for Natten, da første Styr­ mand, hvis Lukaf laa lige over mit, kom ud og sagde til m ig: „Jeg tror, at noget af Ladningen har forskubbet sig“, hvorpaa han gik agterud for at tale med Kaptajnen. Medens jeg stod alene paa Dækket, kom der en Sø, sværere end nogen tidligere, og idet Skibet duvede for den, forsvandt den læ Skanseklædning under Vandet, og Kap­ tajnen kom styrtende ud fra sin Kahyt. „Ned med alle Klude !“ kommanderede han. Men det var for sent. Førend vi fik Sej­ lene ind, kom tredje Maskinmester krav­ lende hen ad Dækket, som allerede hæ l­ dede meget stærkt, og meldte, at Kullene i forreste Kulrum var begyndt at rutsche over i den læ Side, hvorved de nær havde dræbt en af Fyrbøderne. Roret blev lagt ned for at bringe Skibets Stævn op mod Søerne, og idet Kursen for­ andredes, mærkede vi, hvor voldsom Stor­ men var. Skibet lystrede Roret og tog-en vældig Sø agterind for den midtskibs Kahyt, saa Skummet stod op om Skorstenen. Der- paa kom en anden Bølge rullende, saa høj som et Bjærg, Skibet duvede stærkt ned til Læ i Bølgedalen, og Bølgen skjulte Ud­ sigten foran os; saa ramte den Skibet med frygtelig Kraft, knuste den styrbords Red-