S_FørOgNu_1915

MR 3

FØR OG NU

1. FEBRUAR 1915

at den i en yndefuld Bue svang sig op i de øvre Regioner; men da var der ogsaa klip­ pet saa meget af Traaden, at den kun var

Benene af at bære det. Papiret var om­ trent 25 Gange større i Areal end Fluens Længde, og Fig. 1 kan give Dem et lille Begreb om dets Størrelse i Forhold til Fluen. Jeg har beregnet, at en Mand for at ud­ føre en tilsvarende Kraftproduktion maatte løfte et m eget tykt og svært Tæppe, 25 Fod langt og bredt. Men vel at mærke,

I n s e k t e r n e s S t y r k e .

bleven 12 Gange saa lang som Dyrets Lege­ me, og dens Vægt var netop tilstrækkelig til at holde Fluen inden­ for mine Øjnes Række­ vidde, saaledes at jeg kunde følge alle dens Jeg maa nu bede Dem betragte Matrosen paa Fig. 5. Han er 2Va Al. høj og bærer 30 Alen Tov, langt tykkere end hans eget Laar. Jeg tør holde adskilligt paa, at den begede Gut snart vilde give tabt, hvis man opfordrede ham til at løfte saadan en Rulle Tov — jeg vil slet ikke tale om, hvad han vilde sige, dersom han skulde have den bundet om det ene Ben og forsøge paa en L uft­ rejse dermed. Det kan maaske in­ teressere Læseren at se, hvorledes jeg be­ regnede Forholdet m el­ lem Tovet og Matrosen. Denne er 5 Fod høj. Jeg delte ham i 5 Dele og tegnede Cirkel inden for Cirkel i neden-

A t Insekterne i Alm indelighed er i Be- l . siddelse af .forbavsende Styrke, er ofte omtalt i Blade og Tidsskrifter, nærmest som et Kuriosum. Derimod mindes jeg ikke nogen Sinde at have set Sagen frem stillet grafisk og skal derfor i følgende illustre­ rede Artikel fremkomme med nogle inter­ essante Kendsgerninger og Resultater. Til mine Forsøg paa at danne mig en Forestilling om Insekternes Styrke valgte jeg tre beslægtede Arter af Insekter, nem­ lig en alm indelig Stueflue, en øren tvist og en Hus-Edderkop; men skønt det ganske vist efter megen Møje lykkedes mig at faa Fingre i sidstnævnte Medskabning, havde jeg dog visse Betænkeligheder ved at sætte den til strengt Arbejde. En Edderkop er nemlig saa smal om Livet, at den rim elig­ vis vilde være gaaet midt over, naar den skulde bære noget i Benene, medens jeg holdt den i Bagkroppen, og min Hensigt var jo ikke at begaa Dyrplageri. Derfor slog jeg m ig til Ro med min Flue og min Ørentvist, men havde ogsaa saa megen For­ nøjelse af deres atletiske Præstationer, at jeg ikke betænker mig paa at omtale dem for „FØR OG NU “s Læsere. Mine Forsøg viste mig, at man ikke skal nære altfor høje Tanker om Fluens Anven­ delighed til Trækbrug — den holder mere af at bruge Vingerne end Benene. Sidst­ nævnte Vedhæng er udstyrede med lig e­ frem forbløffende Kræfter, saaledes som nedenstaaende vil vise. Jeg havde altsaa fanget en Flue, som

Fluen løf­ tede Papi­ ret ved Hjælp af Fødderne alene, uden at gribe om det med Benene og vendte og drejede tillige paa det. Hvad enten den udførte denne Kraftprø-

3?ig- 2> ve ved Hjælp af sine Ben eller Sugeskiverne paa dens Fødder, er og bliver det et højst mærk­ værdigt Fænomen. Fig. 2 kan maaske give Dem eb endnu klarere Forestilling om Fluens Kræfter, og De maa erindre, at Fluen, naar som helst den selv vilde, kunde slippe den Genstand, som den bar med sine Ben. Den løftede med Lethed en Tændstik, der er syv Gange længere end en Flue. Paa Billedet er Fluen tegnet noget for stor i Forhold til Tænd­ stikken. Dersom man drager en Sammen­ Fig. 3. ligning mellem Fluen og en Mand, vilde Tændstikken svare til en Bjælke af 35 Fods Længde og af Tykkelse som et alm indeligt Menneske. De vil vist nok betragte en saa­ dan Bjælke som en ganske antagelig Byrde at slæbe af med og meget betakke Dem for at spadsere af Sted med den under Armen. Det ligger i Sagens Natur, at man ikke kan drage en fuldstændig nøjagtig Sam­ m enligning mellem en Flue og et Menne­ ske, fordi deres Legemsbygning er saa for­

Fig. 4.

selvfølgelig ved en eller anden Lej­ lighed havde rapset af m it Sukker og øvrige lækre Sager, og jeg dømte den derfor uden Skrupler til som en Slags Erstatning at vise sine Musklers Styrke. Jeg vilde dog ikke overanstrenge den, saa den fik kun Lov til at forsøge sig paa lettere Ar­ bejde.

staaende Forhold : En Cirkel var “/s af Matr. = 6Fod i Omkr. - - » / s - = 9 - - - — */5 - =12 - - - - 8/r, - = 16 - - - - e/# - = 1 8 - — Sum 00 Fod. For at komme til Klarhed over

Vægten af de forskellige Ting, jeg anvendte til at prøve mine Forsøgsdyrs Kræfter med, forfærdigede jeg en lille Vægtskaal og brugte som Lodder smaa Stykker Pap, af hvilke hvert enkelt vejede lige saa meget som en Flue, resp. en Ørentvist. Papirstykket paa Fig. 1 er omtrent 10 Gange tungere end Fluen, der bar det, Tændstikken vejede 4 Gange saa meget, og Traaden en halv Gang saa m eget som min Flue. Naar Talen er om Muskelstyrke, er der en Insekt-Art, som langt overgaar de andre, nem lig Billerne. For im idlertid saa vidt muligt at gengive Dyrene i Legemsstørrelse, saa at Læserne gennem Illustrationerne kan faa den rette Forestilling om mine Forsøgs Beskaffenhed, valgte jeg ikke Ka­ kerlakker, fordi de er for store, men ud­ søgte mig en Ørentvist. Det gjaldt nu om at faa lagt Seletøjet paa den, for at an­ vende den til mine Forsøg; men dette var

Paa m it Bord havde jeg lagt en Mængde smaa Firkanter af temm elig svært, blaat Papir, allesammen af forskellig Størrelse. Jeg tog min Flue om Vingerne, lod den for­ søge at faa fat i en af Firkanterne og saa nu et fornøjeligt Syn. Hver Gang den løf-

skellig ; men mine Forsøg havde faktisk godtgjort, at en Flue med Lethed løfter 3—4 sam- menbundne Tændstikker. Bjæl­ ken paa Fig. 3 er 5 Gange læn­ gere end Manden, svarende til Forholdet mellem Fluens og Tændstikkens Længde paa Fig. 2 ; men som bemærket er Tænd­ stikken i Virkeligheden s y v Gange længere end Fluen. Til mine næste Forsøg udsaa jeg mig en ny Flue og Hk efter en drillende Kamp med dens behændige Ben bundet et Stykke Traad om et af dem (Fig. 4). For at undgaa Beskyldninger

forbundet med store Vanskeligheder. Jeg prøvede at tøjle den med en Papirstrim­ mel, som blev lagt over dens Krop og fastholdt til Bordet med Knappenaale, medens jeg bestræb­ te mig for at an­ bringe en Traad om Livet paa den ; men før jeg naaede saa vidt, havde d«n ar­ bejdet sig løs og pilede over Bordet. Jeg kunde ikke godt holde den med den

for Grusomhed imod Dyret skal jeg be­ mærke, at Flueben er besatte med Haar eller Børster af en saadan Længde, at de paa menneskelige Lemmer vilde svare til Grenene paa en Høtyv. Dissse Børster forhindrer en Traadløkke i at glide af Benet, selv om den er løst bundet, og jeg bandt „Rebet“ langt løsere om Fluens Ben end mangen Dame snører sit Korset. Jeg havde altsaa Dyret og Traaden, som var en halv Alen lang, foran mig paa et Bord. Saa snart jeg slap Fluen, forsøgte den at flyve, men forgæves, hvorpaa jeg klippede noget af Traaden. Dette maatte jeg gentage flere Gange, da Fluen stadig var ude af Stand til at komme paa Vin­ gerne, indtil den omsider følte sig saa lettet,

Fig. i. e et af Stykkerne, vendte den op og l paa det, idet den naturligvis bestræbte for at spadsere hen over det, men op­ lede kun, at Papiret gled bort under is Fødder. Men maaske havde den lige megen Fornøjelse heraf, som hvis den (de faaet sin egen V illie. eg gav den derpaa et Stykke Papir, som lede dens Kræfter i det mest glimrende > fordi Papiret hverken var for let at ale eller saa tungt, at den fik Krampe i

ene Haand og lægge Selen paa med den anden, og jeg kunde ikke faa nogen til at hjælpe mig, paa Grund af den Afsky, de fleste Mennesker nærer for Insekter. Efter mange forgæves Forsøg, kastede jeg en­ delig Traaden fra mig paa Bordet og lod Ørentvisten gøre, som den vilde. Tilfældig-