S_FørOgNu_1915

N r . 23

FØR OG NU

1 DECEMBER 1915

Det var benved 120 Aar siden, København havde set en Fjende udenfor sine Forte. Og den lange Tid havde gjort Befolkningen sorglos. Maaske har man ogsaa ved Krigens Begyndelse lullet sig ind i Forhaabninger om, at den nærmest vilde blive ført nede i Holsten og Tyskland, — nok sagt, man var kun maadeligt for­ beredt. Og i hvert Fald havde man forregnet sig med Hensyn til den Valplads, hvor Krigen skulde udkannpes. Mange var af den Formodning, at Carl Gustav, naar han mod­ tog Efterretningen om Krigserklæringen, vilde haste hjem fra Polen, hvor han opholdt sig, og at Kampen derpaa, som tidligere Erfaringer talte for, vilde blive udfægtet i Skaane og tilstødende Provinser. Man forregnede sig slem t. Det hed sig, at Carl Gustav var gaaet mod Nord ind i Holsten, og at han vilde gøre Landgang paa Lolland.

Den overhængende Fare, som den svenske Konges uventede og hastige Ankomst foran København medførte, drev denne Gang over. Denne Gang skulde Byen blive sparet for Belejringens Rædsler. Den 26de Februar bliver Roskilde-Freden sluttet. Den under­ skrives to Dage efter paa de ydmygende Fredsbetingelser, hvortil der var gjort Udkast i Høje Tostrup, og ifølge hvilke Danmark bl. a. mistede Provinserne øst for Sundet. Og da Befolkningen erfarer, med hvor store Offre Freden har m aattet kobes, breder Forbitrelsen sig over Landet. Og den Mangel paa Samdrægtjg- hed, som derefter herskede mellem Befolkningens forskellige Lag, vanskeliggjorde i høj Grad de Arbejder paa Fæstningsværkerne, der 11 mere end nogensinde viste sig at være paatrængende nød­ vendige. At man ikke havde nogen Tanke om, at man snart paany

P arti, som det saa ud i 1913, forinden Sløjfningen, findes i N r. 15 af „F ø r og N u“. skulde stædes i Krigens Vaande, kan ses af den Hastighed, hvor­ med man begyndte at genopbygge de nedbrudte og molesterede Forstæder. Særlig Adelen harmes over, hvad der er sket, ikke mindst over, hvad dens Godser har lidt ved Fjendens uvelkomne Besøg og Ophold i Landet. Og den kaster Skylden paa Kongen og Borger­ standen. Før man ret har besindet sig efter Nederlaget, staar imidlertid Fjenden atter foran Portene. Carl Gustav havde besluttet at gøre det af med Danmark og paany at gaa mod Kjøbenhavn.. Fra Fredslutningen i Februar havde han jo Bevis for, baade hvor uforberedte de Danske var paa et pludseligt Besøg af en Fjende, og hvor let de faldt til Føje. Den 30te Juli 1658 var Ingeniørofficeren Erik Dahlberg, en af Carl Gustavs dygtigste Mænd, i stor Hemmelighed ankommet til Kjøbenhavn for at spejde og konferere med et Par andre svenske Ingeniører, der allerede havde været her i nogle Maaneder, og da han den 5te August forlader Byen, førte han Kort og Planer over dens Fortifikationer med sig i sin Brystlomme. Nutildags er der med Spejderi i Fjendeland forbundet adskillig større Fare.

borreparken som den saa ud i S lutningen af 1890erne. E t Billed af sam m e Ku er gode Raad dyre. Man ser, men desværre for sent, at man die har kendt sin Besøgelsestid, og at man altfor længe har irsømt sin Pligt. Det alm indelige Arbejde paa Fæstningen maa ireløbig lægges tilside for de mere specielle Foretagender, som en overhængende Fare gør nødvendige. I Hast forsøger man at reparere paa det gamle Batteri ved °ldboden, der er i saa slet en Stand, at det i et Memorialfe hed- Br>at „det er færdigt at falde med Stykkerne, som derpaa staaer, 11 der blev fyret derpaa“. Man faar travlt. Vindebroer anlægges, Raveliner opføres, Vol- “ne besættes med Skyts, der foreløbig stilles paa Brædder, og allisader bygges paa de mest udsatte Steder. 1 interen gaar sin Gang. Den 8. Februar 1658 er de Svenske Jaet over til Lolland, den Ode er de paa Falster, og den Ilte de arriveret til Sjælland. Ren 12te Februar udgaar der Ordre til Borgmestre og Raad om ' >,afbryde Forstæderne“, og til Generalen, Hans Schack, om at »ætte Ild paa det, der da ikke var nedbrudt,“ saasnart han for­ um er Fjendens Ankomst. Og under samme Datum gives der efaling til at lade Christianshavns Volde armere.

231