S_FørOgNu_1915

1. DECEMBER 1915

FØR OG NU

N r , 23

J 1853 indkommanderes fire Kompagnier af det sjællandske Re­ giment til Voldarbejde. Efter et Par Maaneders Forløb afløses disse Kompagnier af 500 „jydske Knægte“. Anvendelsen af Militæret gav imidlertid Anledning til idelige Kævlerier mellem Officerer og Soldater paa den ene Side og In­ geniører og Konduktører paa den anden, saa at Frederik den

hans rastløse, arbejdsomme Liv, tiltog bestandig, og fra Begyn­ delsen af 1648 føler han sig mere og mere afkræftet. Den 21de Februar føres han fra Frederiksborg til Rosenborg, hvor lians Liv i de paafølgende Dage langsomt ebber ud, og hvor han dør dep 28de i samme Maaned. Imidlertid — Kongens Død gjorde ingen Forandring i Henseende

3die allerede samme Aar, som den nye Ordning er bleven indført, maa udstede en saa- kaldet „Ordinants“, der kan sætte Bom for alle Stridig­ heder. Eftersom Fæstningen udvi­ des, og det optagne nye Ter­ ræn indlemmes i Byen som Torve og Gader, stilles der nødvendigvis store Fordringer til Ejendomsretten, idet man­ ge Borgeres Haver og Bygnin­ ger har nraattet vige Pladsen for de nyo Anlæg. I 1650 udsteder Frederik den 3die et aabent Brev, der skal jævne den hyppigt mødende Uvilje og Modstand fra de respektive Lodsejere og som fastsætter, hvorledes man i paakommende Tilfælde har at forholde sig. Den Ud­ vej, Kongen har fundet, lyder

til Arbejdet paa Københavns Fæstningsværker. Det er, som om hans storslaaede Eksem­ pel virker dobbelt efter hans Bortgang. Og de Tider, der snart skulde komme, kunde sandelig ogsaa have behov, at alle gode Borgere samlede sig i Enighed om at muliggøre deres Bys Forsvar mod en ind­ trængende Fjende! Christian den 4des Planer vedblev at følges og selve Udførelsen at drives med al den Kraft, som Landet for­ manede. Den Graver- eller Voldskat, som han Aaret før sin Død havde skaffet gen­ nemført, hvorved hver 200 Tdr. Hartkorn har at levere 1 Arbejdskarl eller 1 Rdlr. om Ugen i de fire Sommer- maaneder, bliver i det føl­ gende Ti aar nøjagtigt inddre-

Den "y«nlagte A b orrep ark i 1885.

meget ræsonnabel. Ligesom Byen bemægtiger sig Forstæderne siger han, maa Forstæderne igen bemægtige sig Byens omliggende Marker! Erstatningen i Byens Markpladser var meget rundelig. Enhver kunde næsten faa saa stort et Stykke Jord, som han ønskede, naar han blot inden Aar og Dag paa sin nyerhvervede Jord op­ førte en „forsvarlig Kjøbsteds Bygning“, eller, hvis Grunden laa tilstrækkelig langt fra Byen, indplankede den som Have. For de nye Pladser, Gader og Stræder maa Alt vige. Kun med Hensyn til de mere værdifulde Bygninger overlades det til

vet, selv om Evnen ikke altid svarer til Viljen, saaledes at man, ligesom ved tidligere Lejligheder, maa tage sin Tilflugt til Laan, som da man f. Eks. i 1652 hos Joachim Gersdorf gør et Laan paa 1000 blanke Dalere for at fuldføre Volden ved Nørreport. Ogsaa paa anden Maade søger man at skaffe Penge. Da God­ set „Christianspriis“, der er Statsejendom, nedlægges og sælges til Adelsmanden Frederik von Buchwaldt, gaar den indvundne Købesum lige fra Statskassen til Anvendelse ved Fortifikationen. Voldmester Claus Oehms Enke har efter sin Mands Død en Del Penge tilgode for et Arbejde, han har udført ved Nørrevold,"og

Hs. Majestæts Naade, om de kan blive staa- ende, til de forældes, eller de straks bør nedrives. Efterat den oft- nævnte Axel Urup i 1656 har været „Di­ rektør for Kjøben­ havns Fortifikation gennem ni lange Aai, ansattes Oberst Hen­ ning Quitzon i hans Sted med en Løn al „90 Rdlr. maanedli- gen, hvoraf han dog maa afgive 20 Rdh- til en Skriver.“ Naar vi noterer denne Al­ løsning paa den udsat te Post, gør vi det paa Grund af Tidspunktet, da den sker, — Aaret efter, 1657, besluttes

hun lader til at have været ivrig efter at inddrive Fordringen, thi Frederik den Bdie anmoder AxelUrup om „med det forderlig- ste“ at betale hende, hvad Staten er hende skyldig, for at han „for videre Overløb kan bli­ ve forskaanet“. Selv er Kongen ikke smaa- lig. Af Penge, som Axel Urup har hævet for ham „ved Kieler Omslag“, forærer han til Brug ved Arbej­ det paa Fæstnings­ værkerne den ansee­ lige Sum af 2500 Rdlr. Frederik den 3die gaar værdigt i sin For- garngers Fodspor. Han vil vide personlig Be-

A b orrep ark en 1888, forin d en B eb y g g elsen af T erræ n et o m k rin g sa m m e ; i B a g g ru n d en U d stillin g en 1888.

sked om de indgaaede Penges rigtige og forsvarlige Anvendelse. 1 en Skrivelse af 1649 forlanger han af Axel Urup et specifi­ ceret Regnskab „før der gaas videre“ og anmoder ham om for den Tid „han har havt Direction over Fæstningsværket at lade opmaale, hvor meget der i samme Tid er blevet forfærdiget“. Det bliver efterluianden mere almindeligt, at Staten istedetfor Leveringen af Arbejdskraft kræver Betaling i rede Mont, — men da Arbejdskraft jo maa skaffes, bliver Følgen den, at Soldaterne bliver anvendt paa Fæstningsterrænet i større og storre Udstræk­ ning.

nemlig Krigen med Sverrig. Krigserklæringen var ubesindig, thi tiltrods for de mange, niaiire Aars Arbejde paa Fæstningsværkerne, var disse langtfra i el Stand, der kunde byde en Fjende tilstrækkelig Trods. De idelLe Trakasserier mellem de forskellige Stænder, de bestandige * I sættelser, Mangelen paa Energi og sand Forstaaelse af Sug0'1 store ATigtighed for Landet, den Uvilje, hvormed man aabne for Pungen, — Altsammen havde det sat sine sørgelige Spou Resultatet var nu, at i virkelig s t r a t e g i s k Forstand laa B>e næsten aaben.

230