S_FørOgNu_1915

N r . 22

FØR OG NU

15. NOVEMBER 1915

skaldede Voldskrænter knytter Haanden i Harme, — men sag­ tens kun for et Øjeblik. Man stikker Haanden i Lommen, og har den ligget lidt der, mister den snart Fastheden. Knyttetheden opløser sig i et ligegyldigt Fingerknips, der betyder saa meget som: Hvad kan det nytte? Vi er Allesammen saa skikkelige! Slaar man mig paa højre Kind, vender jeg den venstre til! Vær saa artig! Slaa bare til! M it Navn er Sørensen! — — Men — — Minderne blev tilbage, siger man. Det er en lidt mager Trøst. Men dog en Trøst. Minderne! Ja — lad os da i det mindste værne om dem! De har en nforgængelig Værdi, som selv den mest haardhudede Magistrat ikke formaar at udviske. Det er Minderne Kaalund paakalder i sit dejlige Digt, og en anden Digter har sagt, at Mindet er en Livsmagt, der vel kan „lade som ingenting“, men det er alligevel et lønligt Kildespring for Sundhed og Kraft og Fremtidshaal) baade i et Folks og det enkelte Menneskes Liv.

net A x e lh u u s , var det af Vigtighed at sikre det imod Angreb fra Søsiden. fra Landsiden laa Byen ubefæstet mindst et Aarhundrede end­ nu og maatte her foreløbig nøjes med det Forsvar, som den fra Naturens egen gavmilde Haand havde i den So, som vore Dages Københavnere kender under Navnene Sortedams-, Peb­ linge- og St. Jørgens Sø, og i de Vande og dybe Moradser, der stod i Foibindelse med denne Sø. Det forste, os bekendte, historiske Aktstykke, hvori Koben­ havns Befæstning omtales er den Stadsret, som Ja kob E r la n d - sen udsteder i Aaret 1254, uden at vi dog af dette Aktstykke tør drage den Slutning, ae Byen paa dette Tidspunkt virkelig har havt noget egentligt Fæstningsanlæg af Betydning. Vi ved ialfald, at der først 30 Aar senere tilsiges Borgerne Nydelse af Stadsret, fordi de, som det udtrykkelig hedder, har besluttet at befæste deres Stad.

set fra V esterv o ld , 1880. De første Arbejder ved Fæstningens Paabegyndelse mod Land­ siden kan næppe ansættes tidligere end henimod det 13de Aar- hundredes Slutning. Og denne saaledes paabegyndte Befæstning fuldbyrdes langt­ fra paa én Gang i dens hele Udstrækning. Det sker gradvis, ofte med Aars Mellemrum, idet man selvfølgelig først bestræbte sig for at sikre de svageste og mest udsatte Punkter. Fæstningsarbejdet var jo dengang Borgerpligt, og det siger sig ganske naturligt selv, at dette Arbejde umuligt kunde blive iværk- sat med saa fast en Plan og med den Omhu, som senere, da Sta­ ten overtog det. Det kan med fuldkommen Sikkerhed fastslaas, at Københavns Befæstning fra Begyndelsen er bleven foretaget udelukkende med Tømmer og Plankeværk, der først efterhaanden afløses af de langt solidere Mure og Taarne. Men — denne Afløsning er ligeledes kun foregaaet gradvis, og det varer længe, inden den har udstrakt sig til Byens hele Omgi­ velse, og man tør ogsaa med nogenlunde Sikkerhed antage, at Jordvolde paa mange Steder har dannet Afløsningen. Vi har opbevarede Dokumenter, der tydeligt viser, at man endnu 217

V an dvæ rket m ed H ave, Og naar „Før og Nu“ har sat sig det som Opgave at skildre vor Bys baade indre og ydre Fysigonomi i Fortid og Nutid, er do gamle Volde, som vore Forfædre i Fredens og Krigens Dage Møjsommeligt byggede op, Aar efter Aar, Aarhundrede efter Aar- kundrede, og som en uforstaaende Efterslægt jævnede med Jor- den, et Omraade, der har vor ganske specielle Interesse, og som vi derfor vil offre en indgaaende Omtale i vore Spalter.----- boldenes Historie er synonom med Københavns Befæstnings Historie. De blev anlagt som Forsvar for vor By og deres rI il- blivelse gaar langt tilbage i Tiden. ^an tør vistnok gaa ud fra, at København i Byens ældste, 0s bekendte Periode har været ganske ubefæstet. blen var i Tiden omkring Midten af det 12te Aarhundrede en betydelig Flække, og Tanken om, at det var nødvendigt at give 'len forsvarsværker, har sit Udspring fra den geniale Bisp Ab- Salon, for hvis Fremsyn det stod klart, at denne Flække med s'n enestaaende heldige, men tillige ret udfordrende Beliggenhed kommende Dage vilde vokse sig stor og rig og blive af frem­ ragende Betydning. bla Absalon byggede sit faste Slot H avn , der senere fik Nav­