S_FørOgNu_1915

15. SEPTEMBER 1915

FØR OG NU

N r . 18

T om in e A n d ersen .

Stella.

Hus kom Rantzau hver Søndag sammen med den Tids første Kunstnere, saa at han gik meget op i Theatervæsenet, men havde dog ikke saa stor Tiltro til sine kunstneriske Evner, at han vilde opgive sin Plads. — 1859 lærte han Frøken Sophie Valentin at kende og fandt i hende en udmærket For­

Artister, dels med „gamle Lumbye“s Orke­ ster, givet et saa magert Udbytte, at man med Henblik paa den begravede Formue kaldte den „Ligkisten“, et Navn, den i Fol­ kemunde beholdt længe efter, at den var bleven en lille Guldgrube. Man tilbød nu Rantzau Direktorpladsen paa meget fordel­

agtige Betingelser. Han begyndte med et lille Selskab bestaaende af fire Sangerinder, den lille Komiker Chr. Hansen og Pianist Colin. Besøget overgik alle Forventninger, og Rantzau residerede, paa en ganske kort Afbrydelse nær, her, medens han 0111 Som­ meren var knyttet til Pavillonen paa Øen,

tolker af sine Sange, baade ved et fortrinligt Foredrag og en tydelig Udtale af Ordene. 1865 ægtede Rantzau hende, men de lykkelige Forhaabnin- ger, der knyttede sig til Bryl- lupet, blev hurtigt tilintet- gjorte, idet hans Hustru en Maaned efter blev ramt af et Slagtilfælde og siden den Tid stadig var Rekonvalescent. Rantzau blev haardt ramt af dette Slag; han havde nemlig opgivet sin Plads for udeluk­ kende at skrive de Sange, som hans Hustru med saa stort Lune og Elskværdighed foredrog. Han sogte nu Tilladelse til at faa sin Hustrus Koncession til at udfore Sang og Musik overført paa sig, og da dette lykkedes, aabnede han en Sangerpavillon i det Lokale i Boldhusgade, hvor senere Auktionsholder N i­ elsen boede, og dette Foreta­ gende gik særdeles godt. Lo­ kalet kunde kun rumme 100 å 125 Personer, men gik nogle Tilskuere paa Grund af Var­ men, stod andre og ventede paa at komme ind. Imidlertid var Tivolis nye Pavillon blevet bygget og havde trods talrige Forsøg, dels med fremmede

indtil denne ca. 1890 forsvandt, Da Rantzau i 1891 fejrede sit 25-Aars Jubilæum, fik han tal­ rige Beviser paa, at han var en af Københavns Yndlinge. Sam­ me Aar i Maj havde Rantzau og Hustru under stor Delta­ gelse fejret deres Sølvbryllup, E 11 Mand, der bidrog ineget til Rantzaus Sanges store Ud­ bredelse, var Komponisten til „Den tapre Landsoldat", Mu­ sikhandler Emil Hornemann; han har komponeret Musiken til flere af de humoristiske Sange, t. Eks. „Et BondebrjT lup“ og „En Sextur, ak, i det lille Ord“; sammen med Rant­ zau udgav han i Krigsaaret 1864 „Hilsen til de danske Dra goner“, „Brev fra Pigerne til Jens“ og „Stolt med oprejst Pande“, af hvilken Sang ^er solgtes 18,000 Eksemplarer, for­ uden at flere Tusinder sendtes som Gave til Hæren. Rantzau fornægtede aldrig sin Lyst 1 at give Forestillinger i ve^0 rende Øjemed, — Vesterbros c?0(R Fattige nød flere Gange heraf — men Glanspunktet ' a| dog en Forestilling til F°r

P r in sesse P ig n a telli.