S_FørOgNu_1915

15. SEPTEMBER 1915

FØR OG NU

Julie W esterm ann.

E lla W ilso n .

Rantzau i 1891 sin Stilling, som derefter i godt 4 Aar indehavdes af Hr. H. O. C a rl son.

direktionen, men af Varieteens Lejer. Paa Grund af en Uenighed med denne fratraadte

Tallerkenerne inkasserede 800 Kr. A ed saa- danne Lejligheder skrev Rantzau som oftest

Udenfor sit gamle Virkefelt havde Rantzau svært ved at linde sig til Rette; han var en Tid paa „Fregatten“ i Tivoli­ søen og forsøgte sig i „Natio­ nal“ — et Direktorat, der vist kun varede nogle faa Dage — og trak sig derefter tilbage til Privatlivet. Rantzau havde samlet sig en ret betydelig Formue, vistnok over 100,00(1 Kr., saa han havde Raad til at leve uden Engagement, Imidlertid fik man ham lok­ ket ind paa Spekulationer i Panama-Aktier og andre du­ biøse Papirer, og paa ganske kort Tid blev han en ruine­ ret Mand. 1 Aaret 1895 døde denne en Gang saa livsfriske Mand for egen Haand. H . H. For at gøre disse Minde­ blade fuldstændige, brin­ ger vi i dette Nummer et lille Udvalg af det kvinde­ lige Artistpersonale i „Tivolis Varieté“ under Rantzaus og hans Efterfølgers Direktorat. T om in e Andersen , ogsaa kaldet „Tomine med Glasøjet“ — hun havde nemlig et kun­ stigt Øje — tog i Firserne Hjerterne med sit smægtende Foredrag af Rantzaus Sange. S t e lla var en tysk Chan- sonette, der optraadte med

smukke Prologer; en enkelt af disse er almindelig kendt, nemlig „Ved Vintertid, naar Mark og Vang“; „De grove Hænders Nytte“ er, saa vidt vi erindrer, ogsaa skrevet ved en Forestilling til Indtægt for de Fattige. Da Rantzau ved sit Jubi­ læum 1890 i sin Tale til Pu­ blikum hentydede til, at han snart maatte falde for Alders­ grænsen, protesteredes der kraftigt og man udtalte Haa- betom, at han endnu i mange Aar maatte hævde den Livs­ anskuelse, som han udtaler i en af sine Sange: Jeg ynder gjerne munter Spøg og Sang, Og skjønne Toner af et godt Orkester, Let har oplivet mig saa man­ gen Gang, Langt mer end Sang af Frelser­ hærens Præster, Lad dem kun hævde From- heds Monopol, Jeg foretrækker Himlens skjønne Sol, Lens klare Lys os alle trygt forkynder, at der er Haab for hver en stakkels Synder.

~~ Den artistiske Direktør 1 »Tivolis \ arieté“ ansættes °m Lekendt ik k e af Tivoli­