S_FørOgNu_1915

FØR OG NU

1 JUL I 1915

sigt og Optræden, da jeg nævnte Jerome og Vinen, at var der nogen, der havde dre- i vet sit Spil med dem, saa var det i hvert Fald ikke den gaadefulde Skønhed. Lady Tovvers, der var medtaget efter ! Gaarsdagens Anstrengelser, havde siddet i : et Hjørne af Værelset og kæmpet medSøv- | nen, medens Miss Hope var bleven paa sin 1 Plads ved Pianoet, nu og da anslaaende nogle Akkorder, der lød simpelt og ejen­ dommelig skønt, som ingen anden kuiPe have faaet dem til at lyde. Men hendes Tanker var ikke ved Spillet, og da Miss j Traill havde forladt Værelset, saa hun hen til mig med et langt søgende Blik. Derpaa skubbede hun K laverstolen tilbage og kom mig i Møde midt i Værelset, da jeg var ved at gaa hen til hende. „Der var noget, jeg gerne vilde spørge Dem om,“ sagde hun, „og jeg véd, De vil svare mig uden Omsvøb.“ Hun ledte m ig hen til et af de store Vinduer og blev staaende der, medens A ftensolen kastede sit Skær over hendes Ansigt. „De erindrer,“ begyndte hun, „at jeg den ; første Dag, vi traf hinanden — det var for Resten ikke den første Gang, at jeg s«« Dem — sagde til Dem, at jeg ansaa Dem for at være en Mand, der tænkte. Jeg gav Dem Anvisning paa at vælge Taarnværel- set til Deres Sovekammer, naar De kom til at bo her paa Gammelkloster, og jeg gav Dem det Vink, at De skulde se at faa lært Deres Katekismus. Har De tænkt over, hval jeg den Gang sagde, og er De kommen til : noget R esultat?“ „Nej,“ svarede jeg, bestræbende mig for at tale til hende, som om Scenen ved Gra­ ven aldrig var foregaaet. „Det vil sige - Dagen efter, da min Onkel, min Kusine og jeg kom herhen, gjorde vi nogle ret mærke­ lige Opdagelser.“ „Hvad var det? Hvad fandt De?“ „Det var min Kusine, der fandt forskel­ lige Ting. Paa Gulvet ved Sengen i Taarn- værelset laa en falm et Blomst. Under den laa en lille M essingnøgle, som hun var saa dristig at prøve, om den passede i et Bog­ skab. Hun fik Bogskabet aabnet, og i det fandtes blandt andet en Bihel og en Knk kismus. Maaske har De hørt Tale om ,Anio- ryernes Katekismus’? Jeg havde det ikke indtil den Dag.“ „Maaske. Hvad mere fandt De?“ „Jeg husker det knapt. Nogle Bøger - en, der handlede om gam le Slotte i England tror jeg, og — “ I „Jeg skulde have undersøgt Dem alle. havde jeg været Dem. Jeg vilde gerne gøre det endnu, hvis De ikke var bleven forstyrrede siden den Tid.“ (Fortsættes).

tør jeg vædde paa. Det er vist m eget bedre, De fortæller mig, hvad De har hørt, og hvor De har det fra, hvad?“ „De har fortalt mig noget, som jeg ikke vidste, Miss T raill,“ tilstod jeg. „Jeg havde nok erfaret, hvem der spillede os det Puds med Telegrammet, men at De havde haft Forretninger før den Tid med „den gamle Grøntkone“, som De kalder hende, det vidste jeg ikke af.“ Det gav et lille Sæt i hende, medens hun ufravendt stirrede paa mig. „Vidste De ikke — vidste De ikke af, at hun var Grøntkone?“ spurgte hun forstyrret. „Jo, det vidste jeg. Det havde jeg mine Grunde til at vide, skal jeg sige Dem.“ Hun rødmede endnu stærkere end før. Hendes Ansigt under den sorte Paryk saa ud, som om det var af Mahogni. „Jeg forstaar ikke, hvad det er, De me­ ner!“ sagde hun arrigt. „Men nu kommer vi bort fra det, vi begyndte med. Vil De give mig det Løfte, jeg bad Dem om? Det kan vel ikke være svært for Dem, skulde jeg tro, for jeg véd ikke af, at De vil os noget ondt, saadan som Miss Wynne. Og jeg sagde Dem jo, at det ikke var Consuelo, om det end var for hendes Skyld, det sk ete.“ „Jeg skal med Fornøjelse opfylde Deres Ønske og ikke sige noget til hende,“ svarede jeg diplomatisk. Men inden jeg gør yder­ ligere Indrømmelser, vil jeg handle med Dem, Miss T raill.“ Jeg holdt inde. En pludselig Idé havde grebet mig og faaet m it H jerte til at banke af Ængstelse og Spænding. Jeg rejste mig op fra min Stol, saa alvorligt paa hende og sagde: „Sig mig allerførst, Miss Traill, da De forlod Hazel- mount, Sir Thomas Towers Landsted, for at rejse til Deres Slægtninge, havde De saa ikke forinden noget at gøre med Vinen, som min Onkels Sekretær, Mr. Jerome, fik.“ Hun sprang op fra sin Stol, som om hun var skudt ud af en Kanon, glem te i sin B e­ fippelse rent sit kære Dyr, der faldt paa Gulvet og laa og sprællede med alle fire Ben i Vejret. Hendes gule Ansigt trak sig sammen som et Stykke Pergament, der er Ild i; men tilsidst tog hun sig sammen og gav sig til at le. „Nej, véd De hvad, Mr. Da.rkmore, nu bliver De ved Gud for morsom!“ sagde hun. „Jeg véd virkelig ikke noget om Mr. Jero- mes Vin — hvor skulde jeg vide det fra — oa jeg er vis paa, at Consuelo er lige saa uskyldig som jeg.“ „Uskyldig i hvad? Jeg har ikke beskyldt Dem for noget,“ svarede jeg, alvorlig som før. „Aa, De véd godt, hvad det er, jeg mener — De slemme Mand! Uskyldig i alt muligt, baade det ene og det andet. Vil De ikke tro mig, kan De la’ være. Nu gaar jeg op paa mit Værelse, for det lille, stakkels Kræ er søvnigt og skal puttes i Seng.“ — Naar alt kom til alt, havde jeg jo ikke faaet m eget at vide, som jeg ikke vidste i Forvejen. Men saa m eget turde jeg nok slutte mig til af Miss Traills An­

i et Forhør over hende, siden hun nu en Gang havde givet m ig Ideen. Jeg indskrænkede mig derfor til at svare med et Smil, der kunde betyde, hvad det skulde være. „De har været der,“ vedblev hun, idet hun stirrede stift paa m ig med sine skæve Øjne. Gud véd, hvor det er, jeg skulde have været, tænkte jeg; men jeg blev i min Rolle og svarede med det Spørgsmaal: „Nuvel — og hvis jeg har, hvad saa?“ „De skal ikke tro alt, hvad den pjaltede Bondedreng har fortalt Dem. Det var jo kun en ganske uskyldig Spøg, som ikke kunde gøre noget Menneske Fortræd, at sende det Telegram. Jeg tilstaar, at det var mig, der først fandt paa det. Gonsuelo vilde ikke have det og var gruelig vred paa mig, da hun hørte, at det var gjort. Nu har na­ turligvis det lille Bæst narret os alligevel, og kanske i T ilgift paa Handelen proppet Dem med en Mængde Usandheder om os. Men jeg haaber ikke, at De fortæ ller noget deraf til Deres Onkel. Han — vilde ikke kunne forstaa det, og sagtens tænke alt muligt ondt om m ig for den B agatels Skyld, skønt det kun førte til Lykke for ham selv. Det vilde ikke være behageligt for mig at være her i Huset, kan De nok forstaa, og heller ikke for Gonsuelo, hvis han fik det at vide. For det maa De vide, at i hvad der saa sker, vil Consuelo ikke kunne sk il­ les fra m ig.“ Hendes Øjne var næsten ved at krybe ud af Hovedet paa hende, saa ilter var hun bleven. Endnu ganske konfus og ude afStand til at forstaa, hvad der egen tlig gjorde hende saa ophidset, begreb jeg omsider, hvad det var, hun havde talt om. Hun maatte paa en eller anden Maade have erfaret, at Hemme­ ligheden med det falske Telegram var b le­ ven røbet og havde nu travlt med at dække sig selv og Miss Hope for de ube­ hagelige Følger, dette muligvis kunde faa. For at undgaa at svare direkte sagde jeg: „Jeg forstaar Dem fuldkomment, Miss Trail. Men jeg kan ikke se, hvad det har at gøre med Deres lille Dyr.“ „Siden De véd saa god Besked,“ sagde hun polisk, „saa har De vel ogsaa nok hørt, at jeg købte Dyret af Drengens Moder, den gam le Grøntkone. Men det er flere Aar siden — længe før han kan huske. Hun averterede det søde lille Dyr til Salg i Avisen. Folk vidste, at jeg altid havde haft Lyst til at eje et saadant, siden jeg en Gang saa det i et Menageri. Saa var der nogen, der sendte m ig Avisen t i l -------- til det Sted, hvor jeg den Gang boede, og jeg tog straks ned og købte det. Jeg be­ talte en god Pris for den, kan De tro, men jeg har aldrig fortrudt det. Saa var det, at Gonsuelo og jeg traf den gamle Kone igen, da vi var i Martenhead sidste Oktober Maaned, De véd nok. — Men hvad sidder jeg her og snakker! — De véd naturligvis alt dette lige saa godt som jeg,

D e tte N um m er e r b le v e t forsinketog d e r fo r fø r s t a fle v e r e t til Postvæsenet d e n 3 . J u li.

M e m o r i a l For a t d e tte B lad s Opgave, som gaar ud paa at udbrede Kendskab iblandt Befolkningen til vor Hovedstads topografiske Udseende igennem Tiderne — før og nu —, og de Minder, der knytter sig hertil, kan gennemføres for hele Hovedstadens Vedkommende, v il d e t se lv fø lg e lig væ r e n ø d v e n d ig t, at der ud­ spredes Kendskab om, at Bladet eksisterer, for derved at opnaa det passende Antal interesserede A b o n n e n ­ ter, der fordres til Dækning af Bladets betydelige Udgifter til Stoffets Erhvervelse og Gengivelse. Den sik re ste Vej til Løsn ingen a f denne Opgave, uden at bringe Udgifterne endnu højere op ved Avertering i mange Blade, er derfor den, at enh ve r n u væ ren d e A bonnen t, som gæ rn e øn sker, a t Bid' d e t s k a l f o r t s æ t t e sin patriotiske Gerning, søger blandt sine Venner at erhverve nye Abonnenter. Sender h v e r Abonnent os b lo t 2 nye Abonnen ter, er Bladets fortsatte Bestaaen sikret, og det vil d a i Aarenes Løb systematisk beskrive og illustrere a lle de Partier i Hovedstaden, som egner sig til at d r a g e s ind i Mindernes Kreds.

Made with