S_FørOgNu_1915

TILLÆG TIL N r . 1

FØR OG NU

1. JANUAR 1915

sineret store Mængder af Tømmer, Brand­ mure fandtes ikke, og da Taget styrtede ned, fulgte hele det brændende Tømmer­ lager med, saa at Ilden med det samme forplantedes til alle Etager, og da hertil kom, at Ilden gennem Trækkanalerne fik den fornødne Luft, blev Resultatet, at alle det prægtige Slots 4 Fløje samt Kirken og den m ellem liggende Bygning inden Kl. 5 om Morgenen var forvandlede til en svær­ tet Ruinhob. Omtrent 20 Mennesker til­ satte Livet under Branden. Vinden var, som da Slottet anden Gang brændte i 1884, sydlig, derved reddedes ogsaa den Gang H ofteatret og Staldene. De Minder, der knytter sig til det første Christiansborg, saa smukt som det var, er ikke af dem, der opløfter et Folk. Man tænker straks paa dets første arrogante Herskerinde, Dronning Sophie Magdalene i hvis Tid man ikke maatte passere Slots­ pladsen uden med Hatten i Haanden, og af de senere Begivenheder paa Slottet rager Struensee-Tragedien op over alt andet. Struensee og Caroline Mathilde er de to Navne, der uløseligt er forbundne med Chri­ stian VI’s Borg. Dronning Caroline Ma­ thilde var 15 Aar gammel blevet gift med den degenererede, sindssyge Kong Christian VIL Saa kom Struensee, den verdenserfarne Læge, Manden med de franske og engelske Frihedsideer, der blev det lille, skinhellige, konservative Lands højeste Styrer, og kryd­ sede hendes Vej. Som Dronningens højfor­ ræderiske Elsker døde han paa Skafottet, medens den lille fine Dronning endte sine Dage som Fange i et fremmed Land, knap 24 Aar gammel. Medens det gamle Slot gennem Tiderne har kastet Glans over Byen ved store, glade Fester, møder Christian VI’s Slot med Karnevallet Natten mellem 16. og 17. Januar 1772, hvor man fik den sindssyge Konge til at underskrive Arrest­ dekretet over Struensee og Brandt.

valdsens Museum, blev først opført bagefter af den før om talte, for sin Tid saa bekendte Arkitekt N ikolai Eigtved. Et arkitektonisk Storværk af Rang var Christiansborg unægtelig blevet, en Pryd for Landets Hovedstad. Prægtigt tog det sig ud, naar man saa det fra Marmorbroen imod Hovedfagaden, med Taarnet og Spiret (der den Gang laa mod Vest, hvor der se­ nere kom en Kolonade), og den store Slots­ plads indrammet af de lavere Bygninger med Buegangene. Men én frygtelig Skavank var der ved Slottet, det røg i alle dets 319 Værelser! Man forsøgte den sædvanlige Udvej at for­ længe Skorstenene, men hverken dette eller andre Foranstaltninger hjalp. Saa greb man til det skæbnesvangre Middel at anbringe Trækkanaler i Gulve og Vægge. Røgplagen afværgedes, men Røgkanalerne var Skyld i, at hele Slottet senere nedbrændte. Det var overdraget en Mand, „P lattenslager“ Jensen, at holde Rørene rene for 600 Rdl. om Aaret, og han havde skaffet sig et omhyggeligt Kort over Ledningerne. Men da man fandt, at denne Renholdelse var altfor dyr, gik en Mand ved Navn Lind ind paa at gøre Arbejdet for 99 Rdl., men han havde intet Kort og kunde derfor ikke h itte ud af alle Ledningernes Krogveje, og R esultatet blev, at ikke alle Rørene blev rensede. Der op­ stod flere Gange Skorstensild, som dog hver Gang blev slukket, men den 26. Febr. 1794 skete Katastrofen. Efter at man i flere Dage havde hørt Buldren og Bragen rundt om i Slottet, uden at kunne forklare sig, hvorfra det kom, slog Flammerne den nævnte Dag Kl. 3 om Efterm iddagen ud i Arveprinsens L ejlighed paa 2. Sal i Hjørnet mod H of­ teatret. De, der kendte Forholdene, var med det samme klar over, at Slottet var redningsløst fo rta b t: Det var bogstavelig talt som indrettet til at skulle nedbrænde i en Fart. Paa Loftet havde man opmaga­

fyldtes med Jord og i denne nedrammedes hen ved 1000 Pæle, hvoraf nogle havde en Længde af 24 Alen. Medens Piloteringen, der varede godt og vel et Aar, stod paa, ned- lagde Kong Christian VI højtidelig Grund­ stenen den 24. April 1733. Det var en Kæmpe­ karl paa 448 Pund, ophængt ved en Meka­ nisme saaledes, at Kongen ved et let Tryk kunde bringe den paa Plads. Stenen ligger i det sydvestlige Hjørne af Slottet, hvor nu Landstinget skal have Lokaler. Et Par Maa- neder senere, den 4. Juli, lagde Kronprinsen (Frederik V) Grundstenen til Taarnet. T eg­ ningerne til Slottet stammer, ligesom til Frederik IV ’s Slot, fra Italien, og General­ bygmester Elias D. Hauser ledede Arbejdet. Fra 1736 havde Laur. Thurah og Nic. Eigtved Ledelsen af Slottets indvendige Udstyrelse. I Modsætning til nu, da det tredie Christians­ borg bygges efter en offen tlig Konkurrence og hvor enhver kan faaAdgang til Byggeplad­ sen, skete Opførelsen af det første Christians­ borg under stor H emm elighedsfuldhed; der vaagedes strengt over, at ingen uvedkom­ mende fik Planer og Tegninger at se. Bygningsarbejdet gik ikke saa glat som det skulde. Der indtraf Standsninger bl. a. paa Grund af Arbejdsnedlæggelse. P enge­ mangel bidrog ligeled es til Forsinkelse. Til Tider skal der have været hele 4000 Mand i Arbejde paa en Gang. 7Va Aar efter Grundstensnedlæggelsen — den 26. November 1740 — holdt Kongefam ilien sit højtidelige Indtog i det nye Slot, og under Kanonsalut blev Slottet døbt med sit frem ­ tidige Navn C h r is t ia n s b o r g . Et Gods paa Lolland, der før havde samme Navn, omdøbtes til „Christianssæde“. Dagen efter, som var en Søndag, blev Slotskirken ind­ viet af Biskop Hersleb. S lottet var dog meget langt fra færdigt, og en Del af det blev det aldrig. Ride­ banen med de kongelige Stalde og Buegan­ gene, Vognremisen, der senere blev til Thor-

Sprøjteprøve foran Københavns Slot d. 14. August 1693.

Made with