S_FørOgNu_1915

1. JANUAR 1915

FØR OG NU

TILLÆG TIL N r . 1

opføre nogle Købmandsgaarde paa Slots­ holmens Nordside, hvor Slotskirken nu ligger. Større Forandringer ved Slottet foretog Christian V, ved at tilføje nogle Udbygninger og lade Porthuset ombygge 1675. Som Slottet stod ved Aar 1700 var det omgivet af en c. 35 Alen bred om trent cir­ kelrund Slotsgrav inden for den nuværende Slotsholmskanal. Over Slotsgraven førte en paa murede Piller hvilende Bro, tidligere en Vindebro, og paa Broen knejsede et Bin­ dingsværksporthus, som stod, hvor nu Fre­ derik VII’s Rytterstatue staar. Frederik den Fjerdes Slot. Kong Christian V’s Efterfølger, Frederik IV, ombyggede Slottet radikalt, idet han rev det hele ned og kun lod Blaataarn blive staaende , for som han sagde, „at beholde noget af den gamle Rede, hvori han og hans Forfædre var opklækkede“. Det var ikke alene Eksemplet fra de andre Lande, der sm ittede — Ludvig IV havde i Slutnin­ gen af det 17. Aarhundrede bygget Slottet i Versailles og i alle Lande efterlignede Fyrsterne ham —, der var i Aarenes Løb blevet uudholdeligt paa det gamle Slot. Byg­ ningerne var brøstfældige, Rummene ube­ kvemme, og Slotsgraven med sit stillestaa- ende Vand udbredte en ulidelig Stank, der ikke var til at afhjælpe trods alle Op- mudringsforsøg. Opførelsen af det ny Slot skete efter Tegninger af dén italienske Ar­ kitekt Marcantonio Pelli under Ledelse af vor egen „Generalbygmester“ Joh. Conrad Ernst. Den uforbederligt stinkende Slotsgrav blev sam tidig fyldt med Kampesten. Den 29. Novbr. .1727 indviedes Slottet og Dagen efter, Kron­ prinsens (Chr. VI’s) Fødselsdag, indviedes Kir­ ken af kongelig KonfessionariusSøren Lintrup. Slottet havde beholdt den gamle fem- kantede Form, og var 6 Etager højt, men fladt og kedeligt som en tarvelig Bebool- seskaserne i vore Dage. Det stod da ogsaa kun i 4 Aar. Saa var Kong Christian VI kommet paa Tronen, og han, eller vel mest hans stolte, pragtlystne Dronning, den kulrn- bach-beireuthske Prinsesse Sophie Magda- lene, ønskede sig en Borg, der helst skulde overstraale alle andre paa Jorden. Dron­ ningen havde forøvrigt ogsaa det Motiv til at gøre en Forandring, at hun ikke vilde tage noget i Arv efter sin Forgænger­ inde, Frederik IV’s Hustru til venstre Haand og senere Dronning, den af hende lige saa forhadte som af Kong Frederik elskede Anna Sophie Reventlow. Det første Christiansborg. Den 10. September 1731 flyttede Konge­ fam ilien ud af Frederik IV’s Slot, og dets Nedbrydelse blev derefter straks sat i Va;rk. Soldater blev beordrede til at borttage alt, hvad der havde Værdi og kunde komme til N ytte — Træværk, Gulvfliser, Dørlaase og desl. — og dette blev opmagasineret i „Marchalsgaarden“ (den nuva;rende Post- gaard paa Købmagergade. Nedbrydelsen voldte paa flere Steder store Vanskeligheder og allerbesvamligst var det at faa de Kampe­ sten fisket op igen af Stadsgraven, som Frede­ rik IV havde fyldt den med, men det sidste var nødvendigt, for at man kunde faa Plads til Fundamentet for det nye Slot. Graven

Bryllupet — 20. Juli 1572 med Prinsesse Sophia af Mecklenburg — var ikke mindre prægtigt; ogsaa ved denne Lejlighed blev der gjort stor Stads af Svogeren, Kurfyrst August. Frederik II’s Søn, Christian IV’s Daab gav Anledning til en tredje stor Fest i hans Tid. Det hedder herom, at „nogle af de Højlærde med deres Studenter lod se en Comedie, som var dem befalet at agere, og blev den Historie om Susannæ Uskyld antagen og yndeligen ageret. En mærkelig moriansk Daaredans blev ogsaa anstillet. Siden frem stilledes den mærkelige Sejr, som Kong David haver indlagt sig over den mægtige Kæmpe og Philister Goliath. Der­ efter ogsaa en mærkelig Pygmeers Krig med Tranerne“. Beskrivelsen af Slottet i Frederik II’s Tid kan passende afsluttes med det histo­ riske Vidnesbyrd, at det var Bolig for et smukt og lykk eligt Kongepar. Fra Kong Frederiks Ungdom har man Beretningerne om hans Elskov til Anna Hardenberg. Da han for Kronens Anseelses Skyld besluttede sig til at ægte sin Kusine, Prinsesse Sophia, var det ham magtpaaliggende først at faa klaret Forholdet til Frøken Hardenberg, for at hun ikke skulde blive ulykkelig. Anna Hardenberg blev gift med en anden, og trods Aldersforskellen levede Konge­ parret et særdeles lykk eligt og harmonisk Samliv. Frederik II om tales i Historien som en af de faa Konger af det olden­ borgske Hus, der ikke vides at have haft illegitim e Hustruer. „Christian den Fjerdes Slot“. Slottet, som det stod, da Christiansborg blev bygget, kaldes alm indeligt for Chri­ stian IV’s Slot, men nogen stor Part i det havde han forøvrigt ikke. Holberg paastaar, at han pønsede paa at rive ‘ det ned og bygge et h elt nyt, men det blev ikke til noget, lige saa lidt som de Planer, han en Tid omgikkes med, at bygge en ny Konge­ borg ved St. Anna Bro mellem det nuvæ­ rende Amalienborg og Frederiks Hospital. Hvad han foretog sig med det gam le Slot, var, at gøre Blaataarn 6 Alen højere og pryde det med et smukt gennembrudt Spir. Derimod skænkede han Omgivelserne større Opmærksomhed, idet han ved Udfyldning i Kanalerne gjorde Pladsen friere, desuden byggede han paa andre Udfyldninger Bør­ sen, Proviantgaarden og Tøjhuset. . Et meget pompøst og festligt Optog fandt i Frederik III’s Tid Sted paa Slotspladsen, nem lig Arvehyldningen d. 6. Juli 1648. Som yngre Søn var Kongen ikke selvskreven til Tronen efter Christian IV, og hans Over­ tagelse af Regeringen stødte af andre Grunde paa Modstand hos Adelen, men omsider gik V alget igennem, bl. a. mod, at han gav Adelen en stræng „Haandfæstning*. Under Kong Frederik III blev opført to Løngange over til Staldene, andet gjorde han ikke ved Slottet, derimod byggede han det kongelige Bibliotek mellem Tøjhuset og Proviantgaarden samt et Ridehus. Til Forskønnelse af Omgivelserne,blev det, at han regulerede Grunden mod Vest og paa­ begyndte den saakaldte Frederiksholms Kanal, derimod ikke at han gav Lov til at

Christian i 1478 gjorde sin Søn Hans’ Bryl­ lup med „Frøken“ Kirstine, Kurfyrst Ernst’s Datter af Sachsen. „Hende fu lgte“, staar der i Hvidtfeldts Krønike, „hendes Far­ broder Hertug Albert med mange Grever, Riddere og Svende, 700 Heste og 42 Vogne foruden mange forgyldte Karme og Vogne for Fruentimmeret“. Kongen og Brudgom­ men stak ikke op, de red „Fruentimmeret“ i Møde med 1200 Heste. Men til Festligheder af slige Dimensioner skulde der jo Plads, og Kong Valdemars Slot var altfor lille. Saa byggede Kong Christian I og Sønnen Kong Hans en lang T ilbygning mod Vest, hvori der bl. a. kom en stor Riddersal. Til denne Sal førte fra Slotsgaarden en Trappe, ved hvis Fod Kong Hans (1503) anbragte to i Kalksten ud­ huggede Billeder af Dronningen og sig selv. Billedstøtterne flyttedes 1731 til Opgangen til det kgl. Bibliotek, hvorfra de igen i 1884 blev flyttede til Porten i Prinsens Palæ, hvor de nu er at se som Museumsgenstande. Under de efterfølgende Konger, Christian II og Frederik I skete der ingen nævne­ værdige Forandringer ved Slottet, kun at den sidste omgav Slottet med Volde og Grave. De regerede begge ret kort, og Kong Frederik, der havde m aattet tiltvinge sig Besiddelsen af København med Magt, holdt ikke af at være her, men boede for det meste i Kiel. Af Fester i denne Periode meldes kun om Kong Christian II’s Bryllup med Prinsesse Elisabeth af Burgund, der foregik sam tidig med Kongens Kroning 10. August 1515 i Slottets Gemakker paa Grund af Dronningens Sygdom. Den højtidelige Handling har haft et overvejende gejstligt Præg, den udførtes af Erkebispen fra Lund assisteret af 8 Bisper fra Danmark og Norge. Kong Christian III lod foretage store For­ bedringer og Tilbygninger ved Slottet. Han opførte (1553—54) en rundagtig Tilbygning i gothisk Stil, som nu blev „Kongefløjen“, og den tilstødende „Drabantfløj“. Det Parti, der hed „Blaataarn“ (antagelig bygget af Erik af Pommern) forskønnede han ved at sæ tte et spidst Tag paa og der ovenpaa en forgyldt Fortunafigur, staaende paa en Kugle med et Flag i de opløftede Hænder. Det sydlige Parti af Slottet, som indrette­ des til Slotskirke, fik 2 smaa Taarne for­ uden K irketaarnet. Herefter maatte det siges, at det var et virkelig kongeligt Slot efter Datidens Krav, Kcng Frederik II modtog ved sin Regeringstiltrædelse, og i hans Tid manglede det heller ikke paa Fest­ ligheder, som der kunde gaa Ry af. Der var først Kroningen i 1559 og hans Bryllup i 1572. Ved Kroningen var blandt mange andre Gæster Kurfyrst August af Sachsen, som var gift med Kongens Søster, Prinsesse Anna. Af en Rimbeskrivelse af Festen fremgaar det, at Kongen vilde have den indledet med et Rabalder, der kunde lyde af noget. Kar­ tover skulde dundre og Fyrværkeri smelde „saa Jorden hun bæved derved og der faldt Vindver af Husene ned“. Foruden naturligvis de delikateste Retter meldes der fra Festen om store Mængder af „Vin, Claret, Malmesi, Luterdrank og kostelige Romani“. 3 Aftener i Træk var der Bal og om Dagen Dystrenden paa Amagertorv.