S_FørOgNu_1915

15. FEBRUAR 1915

FØR OG NU

N r 4

I Japan er det saa godt som udelukkende blinde Mennesker, der tjener deres Brød ved at give Massage. Grunden er ganske naturlig, idet de Blin­ des Følelsesevne jo er langt mere udviklet end de seende Menneskers. Dersom man tror, at Indbildningskraften er større hos Kvinder end hos Mænd, tager man vistnok fejl. En Dr. Durand ved et engelsk Hospital gjorde for nogen Tid siden et Forsøg med at give 100 Patienter noget Sukkervand at drikke. Et Kvarter efter

da hun atter saa ind i hans Øjne, fik hende formelig til at ryste af Kulde. Men hun var nu gaaet for vidt til at kunne trække sig ud af det. „Især nu,“ tilføjede hun, „da jeg tror — og m a a tro, at De elsker m ig.“ „Har jeg nogen Sinde sagt, at jeg elskede Dem ?“ Isabel forblev tavs nogle Øjeblikke. Det havde han ikke, og til sin store Ydmygelse maatte hun tilstaa, at han egentlig heller aldrig havde vist Tegn dertil. „Ikke i Ord maaske,“ sagde hun, for nu maatte hun opbyde alt for at holde ham

bristede hendes bløde, ejegode Hjærte. Nu Farvel, Frøk. Lorne! I Morgen ved denne Tid vil jeg være mange Mile herfra.“ Rædslen og Fortvivlelsen stod skrevet i Isabel Lornes Ansigt. „Men De vil komme tilb age? O, Mau­ rice. Jeg angrer saa bittert, hvad jeg har gjort. Hører De, jeg bønfalder Dem! De maa ikke forlade mig for bestandig!“ „Jeg kommer ikke tilbage. Mit Værk her er fuldbragt. I Deres Offers Brev til sin Søster refererede han Deres Ord til ham den sidste Gang, han saa Dem. Jeg kom for at hævne hans Død og hendes, der faldt

¥ Brillerne blev op­ fundne i Italien om­ kring Aar 1285. De var i Begyndelsen meget dyre og brug­ tes kun af meget velhavende Personer eller Adelsmænd. De blev derfor ret na­ turligt betragtede som et Tegn paa For­ nemhed og høj Rang. ¥ Den Tidsregning, vi nu bruger — saa og saa mange Aar „ef­ ter Kristi Fødsel“ — blev først fastslaaet ca. 600 Aar efter, at Kristus levede her paa Jorden. ¥ Sarah Bernhardt paastaar, at man ved at bære Diamanter ødelægger Ansigtets bedste Udtryk, mat­ ter Øjnenes Glans og faar sine Tænder til at se ud, som om de var af Kalk. ¥ Giv en Mand lljer- Rjgdom, og han er en Konge; giv en ende Del af de an­ grebne 80 var Mænd, medens Flertal let af de standhaftige 20 var Kvinder. ne kom han igen og var tilsyneladende meget altereret. Han havde ved en Fejltagelse g i­ vet Patienterne et stærkt Brækmiddel, sagde han, der maatte straks gives dem Modgift. 80 af de 100 Patienter blev øje­ blikkelig daarlige og viste meget tydeligt, at Midlet var begyndt at virke; 20 lod sig ikke afficere. Den langt overvej­

fast, „men der er andre Maader at til­ kendegive det paa, som er lette at tyde for en Kvinde.“ „Det er der. Men sig mig, Frøk. Lorne, har De aldrig set ud, som om De elskede en Mand, uden at De iVirkeligheden gjorde det ? — Har De aldrig fyldt en Mand med Haab og Fryd, saa Bægeret flød over, og hensynsløst ladet ham gaa, naar han var kommet saa vidt, at han m a a t t e bønfalde Dem om Genkærlig­ h ed ? “ Det havde hun gjort mange, mange Gange, det vidste hun godt. Men hun havde ikke tænkt over det før nu. „De elsker mig, Maurice ?“ Ikke mange Mænd kunde have modstaaét det bedende Blik, hun sendte ham, men Maurice Dudley for­ trak ikke en M in e; han tog en lille Me- daillon op af sin Brystlomme, aabnede den og viste Isabel B illedet af en yndig ung Kvinde, næsten endnu kun et Barn, og med Træk saa betagende uskyldige. „Det er alt, hvad der er tilbage af den eneste Kvinde, jeg har elsket — og som jeg nogen Sinde kommer til at elske. Hvis der er Engle i Him­ len, saa er hun en af dem nu.“ Den frygtelige Skin­ syge, der havde sam­ mensnøret Isabels Hjærte, afløstes af en befriende For­ nemmede, der næ-

„Professor“ Andersen Bang som „Boulanger“.

ØBtcrgade.

Jot‘ r ' Elfeldt-

sten var Lykke, da han havde fuldendt den sidste Sætning. Hun gjorde sigUmage for at skjule sin Glæde, idethun endnu enGang søgte at beherske ham med sine store, dejlige Øjne og spurgte: „Erhun død?“ „Myrdet! Og af Hænder saa bløde, saa hvide som Deres, Frøken Lorne.“ Isabel kom til at skælve under hans brændende Blik. „Hvor — hvor forfæ rdeligt!“ stammede hun. „Ja, det var forfærdeligt — det har De i Sandhed Ret i. Det var D em , der myr­ dede hende!“ „J eg ?“ „Ja, De! Erindrer De Oscar Howard — ham, som Deres djævelske Kunst drev til Fortvivlelse til Vanvid, til Døden ? Det var hendes Broder, hendes eneste Broder, og da den grufulde Tidende bragtes hende,

for Deres Haand lige saa vel som han; jeg kom for at lære Dem, at De har et Hjærte, der kan føle og elske og lide som andre Hjærter. Maatte denne Bevidsthed gøre Dem ,bedre, om ikke lykkeligere. Farvel for e v ig t!“

Mand Hjerne uden Rigdom, og han er en Slave; giv en Mand Rigdom uden Hjerne, og han er en Abe. ¥ I Paris hedder Laanekontoret „Tante“. Hos os er det som bekendt — „Onkel“. B ladet udgaar 2 Gang e m a an e d lfg nemlig hver 14de Dag. Der udkommer altsaa 24 Numre aarlig, og Abonnementsprisen er 60 Ore Kvartalet. ¡ J ^ ~ T e g n s t r a x A b o n n e m e n t (Send Rekvisitionen til Kontoret. 16 Kultorvet;.

K o r t e N o t i t s e r .

En Snegl bruger 56 Dage og 20 Timer for at tilbagelægge en Mil. ¥ Før Englænderne besatte Indien, druk­ nede der sig hvert Aar c. 100,000 Hinduer i Ganges.