S_FørOgNu_1915

FØR OG NU

Og Minut, naar Vognrækken vil indtræffe, man hører ogsaa milevidt Signalpibens Lyd, naar Toget er i Fart, og rundt om, hvor Biveje for almindelige Kørende og Gaaende skærer Jernbanen, slaar den opstillede Vagt Træbonrmen ned for dem, og de gode Folk maa vente, til vi har passeret; langs Banen, alle de Mile, den strækker sig, er smaa Huse rejste saa langt fra hinanden, at de, som staar Vagt, kan se hinandens Flag og betids vide at holde Banen ren, at ingen Sten eller Kvist ligger over Skinnerne. Se, det er en Jernbane! Jeg haaber, at man har forstaaet mig.“ N r . 15 ___________________

1. AUGUST 1915

1780 som en Slags Efterligning af Drejers Klub, der stammede fra 1775 og var en Kon­ kurrent til det fra W e s s e ls Navn saa kendte „Norske Selskab“. Men medens disse to ældste Selskaber overvejende var lite­ rære og politiske, selv om man ogsaa kunde faa en solid Billard, en Bolle Punch og et Slag Kort, ja endog af og til en Koncert og en Svingom der, saa var „Kongens Klub“ til at begynde med lige saa eksklusiv for for­ nemme og rige Borgere som „Harmonien“, der længe bares oppe ved udmærkede Kunst­ nere, f. Eks. du Puys Medvirkning ved Kon­ certer. Kongens Klub, der boede paa Øster-

den fine Klub, den var forhen, men som et Samlingssted for Borgermænd med deres Madammer og Døtre. Om Sommeren havde Klubben de Lokaler udenfor Byen, vi her ser; det var p.ænere end at søge de Fattiges Dyrehave paa Øster­ bro (nu Strandboulevarden), men her var Keglebane, Vippe, og som det første Sted i København, en „russisk Opfindelse“, der kom herind omkring 1800, en Kastegynge, der vakte stor Opsigt i Datidens Borgerstand som noget ikke tidligere set her hjemme, og Medbringning af Madkurve var tilladt. Et livligt og morsomt Billede paa 7de Side

Frederiksberggades Udmunding i Raadhuspladsen (1895), set fra Raadhuspladsen.

stam m er fra K ong K a ri d e n F e rri t o n d e s B esøg hos F r e d e r i k d. V I I i Juli 1802. Sk øn t den sv en sk e K onges (vor n u væ ren d e E n k edronn ings Fader) B esøg i D anm ark var ret hyp p ige, da F rederik den VII var h a n s p er­ so n lig e V en, var han s T ils y n e k o m s ts e lv ved en L ejligh ed som den n e, hvor der ik k e fo re­ gik n o g et h isto risk , a ltid én B eg iv en h ed for K øbenh avnern e, og de strøm m ed e til for a t se, naar K ongerne i O ptog kom ind fra B ane- gaarden e lle r a n d etsted s fra for a t ta g e B o lig p aa C hristiansborg, — p a a F red erik s­ borg ku nde de i d e tte T ilfæ ld e ik k e bo, d a d et var bræ ndt i 1859. S agen var, a t vi D a n sk e end n u e fte r S tu ­ d en term ød e! i 1862 var b lin d t tro en d e S k a n ­ d inaver, der sto led e p a a , a t K ong K arl i Spidsen for sin e N ordm æ nd o g S v en sk ere vild e m øde, naar K am pen brød ud ig en im od T ysk land. O g vi havd e r ig e lig G rund til at tro d et p aa Grund a f K ongens e g n e L øfter sam m e A ar her og i L und. Stor var S k u f­ felsen derfor i 1 8 64 , da K ongen v iste sig

Digteren slutter en lang, begejstret Om­ tale med følgende Ord: „Jeg erindrer kun faa Gange i mit Liv, jeg saaledes har følt bhg grebet som her, saaledes med al min Tanke ligesom skuet Gud Ansigt til Ansigt.“ Paa det følgende Billede har vi Udsigt til den nye Hovedbrandstation fra det da­ nnende Halmtorv, nu Raadhuspladsen, men 1fe

g a d e (nuvæ rend e O le H aslund s H us), havde, i M od sæ tn in g til K ronprinsens K lub, der var p o litisk , og hvor P. A. H e i b e r g sk rev sin e b erøm te San ge, b a n d ly st alt, hvad der hed P o litik , og dyrk ed e kun S elsk a b elig h ed og M usik, m en ret sy b a ritisk . D er var jo im id ­ le r tid den T in g i V ejen m ed K lu b liv et, at d et to g O verhaand; der er P eriod er i B eg yn d elsen a f fo rrig e A arhund rede, hvor M oralisterne k la g er over, a t nu har hver Sk om ager og hver H aan d væ rk ssven d sin K lub, hvor han sk al slø se sin T id o g sin e P en g e bort, og derved ø d e læ g g e s F a m ilie liv e t. N a v n lig D am ern e, som ik k e var m ed til d a g lig : — „ th i K vin den lad er vi i h en d es Bur o g h a n d ler ku n m ed h en d e h jem m e“, siger R a h b e k , — var n a tu rlig v is M odstandere a f K lu b liv e t, o g i de bedre K redse ly k k ed es d e t dem o g sa a a t drage M æ ndene bort d er­ fra; om k rin g 1820 er d et kun m eg et jæ vn e B o rg e r fo lk , der er M edlemm er, de fleste K lu bber er g a a e t ind. M en K ongens K lub h o ld t sig til 70’e rn e, gan sk e v ist ik k e som