S_FørOgNu_1915

1. AUGUST 1915

f ø r og nu

Kong Frederik VII, 1808-1863.

Arveprins Ferdinand,

Arveprinsesse Caroline,

Kong Carl XV, 1826—1872.

1792—1863.

1793—1881.

„Da mange af mine Læsere ikke har set en Jernbane, vil jeg først se at give disse et Begreb om en saadan. Vi vil tage en almindelig Landevej, den kan løbe lige, den kan slaa en Bugt, men jævn maa den være, jævn som et Stuegulv, og derfor sprænger vi ethvert Bjærg, som stiller sig for den; vi bygger paa stærke Buer en Bro over Sumpe og dybe Dale, og naar da den jævne Vej er for os, lægger vi der, hvor Hjulspo­ rene vil gaa, Jernskinner, om hvilke Vogn­ hjulene kan gribe fat. Dampmaskinen spæn­ des foran med sin Mester paa, der ved at styre og standse den, Vogn kædes ved Vogn med Mennesker eller Kvæg, og saa kører man. Paa ethvert Sted paa Vejen vides Time

1861 planlagde Helsingørbanen med Klam- penborgbanen etc., maatte man tænke paa en ny Bygning, den smukke nu nedlagte Banegaard, som H e r h o l d t byggede og fik færdig i 1864. Den 14. Oktober s. A. gik det sidste Tog fra den gamle Station, og det første fra den nye. Vort Billed viser den sidste Afsked med den gamle Træbyg­ ning, et særdeles sjældent Eksemplar, der kun findes faa Steder. Hvor naivt og med hvor opspilede Øjne man den Gang saa paa den nye „Ilddrage“, som I n g e m a n n kaldte et Tog, ses meget morsomt, da H. C. A n d e r s e n i „En Dig­ ters Bazar“ forsøger at forklare sine Lands­ mænd, hvad Indtryk han fik deraf i Udlan­ det. En Smule skal vi citere:

lers havde til Opgave at passe paa Kirse­ bærrene, der tilhørte Kommandanten, havde Nøgle; men Gadedrengene narrede Skildvag- terne og løb ned ad Skrænten og stjal Kirse­ bær, naar han vendte Ryggen til. Det var jo en stor Begivenhed for Køben­ havn, da vi fik den første Jernbane, som ikke førte længere end til Roskilde og aab- nedes den 26. Juni 1847. Den første Bane- gaard, som her vises, var en lav, men køn Træbygning, som ses paa de to næste Bille­ der. Den laa omtrent, hvor den nuværende Hovedbanegaard er kommet til at ligge, Syd for Vesterbrogade altsaa. Men Banenættet udvidedes jo hurtigt; i .1856, da Korsørbanen var kommet til, var den gamle Station for lille, og da man i

iot. KllSO. Halmtorvet (1880), fra Aar 1893 kaldet Raadhuspladsen. Billedet viser den Husrække, som er nedrevet for at give Plads for Hotellerne „Bristol“, »Metr.op og Paladshotellet. Den sidste Bygning yderst til højre er Gæstglvergaarden „Kapstedgaard“. Til venstre Vestergade, til højre Frederiksberggaae'