S_FørOgNu_1915

15. JULI 1915

FØR OG NU

Nr. 14

lille Barn, bedækkede hun mine Hænder med heftige, hede Kys. „Jeg rejser mig ikke, før du har tilgivet mig a l t og lovet mig din Kærlighed. Naar alt kommer til alt, gjorde jeg jo ingen Fortræd med min Synd — for Synd var det det ved jeg og vidste jeg. Men det var som en Sygdom, der tog Magten fra mig. Jeg saa alt det, som jeg havde haft for mig selv — din Kærlighed, og Onkel Wilfreds og Penge og min Stilling i Verden — alt det blev frataget mig af en Fremmed. Og jeg har ikke denne blide, eftergivende Na­ tur, der kan tilgive og resignere, naar ens bedste Haab brister. Min Natur er liden­ skabelig, mit Hoved bliver liedt, men saa meget stærkere kan jeg elske. Og du selv ligner mig saa meget deri, at du kan for- staa mig; men du har Styrke og Æres­ følelse nok til at kunne beherske dig, det var d e t, jeg havde tabt. Men jeg elsker dig, Terry! Jeg kan ikke leve uden dig! Jeg m a a dræbe mig, hvis du forstøder mig! Ja, jeg vil, jeg maa, jeg skal gøre det - jeg kan ikke saare andre derved end mig selv. — Ingen vil bryde sig om mig. Tænk paa, hvor ene jeg staar i Verden! Onkel Wilfred bryder sig ikke længer om mig; og jeg, som troede, at jeg betød noget i Samfundet, jeg har i denne korte Tid alle­ rede erfaret, at man er ved at glemme mig, Der er ingen, der interesserer sig for mig mere. Terry, kan du ikke forstaa, at mit Hjerte er bristet? Hvorfor svarer du mig ikke?“ Hendes sidste Ord kom som afbrudte Skrig; og nu lod hun mig løfte sig op, medens hun græd ustandseligt, vildt, givende sig hen i den mest sønderrivende Smerte. Og dog var hun smukkere, kvinde­ ligere, elskeligere, end jeg nogensinde havde set hende før. Hun lænede sig op til min Skulder, og jeg omfavnede hende med en Følelse af Ømhed, saaledes somjeg kunde have følt for en skøn ung Barbar, der havde syndet mod Guds og Menneske­ nes Love og nu fordrede Tilgivelse og Aner­ kendelse af sit Menneskeværd som sin Ret. Men der laa som en isnende kold Vægt paa mit Bryst. „Du ved næppe, hvad du beder mig om, Paula,“ sagde jeg blidt. „Hvorfor ved jeg ikke det? Er det da saa svært for en Mand, at elske mig? Je? ved, jeg er smuk; jeg har holdt adskillige Mænds Hjerter i min Haand. Der er Nr, Haynes-Haviland — smuk som en af de græske Guder, rig og uafhængig — ogsaa siges der, at mange Kvinder vilde forgude ham, og han kunde dø for mig. Der var en Tid, da jeg tænkte paa at gifte mig med ham, mere for at faa Revanche over Onkel Wilfred end for noget andet. Men i det samme Øjeblik som jeg saa dig igen paa Ballet, følte jeg, at det var nrig umuligt. Terry, du kan gøre mig god igen; nien d e rsom du kaster mig bort — hører du. — saa vil jeg vie mit Liv til at krænke dem, der har krænket mig. Du ved, hva jeg mener. Kun du kan frelse dem for ®in Hævn, der skal komme hurtigt og sikkert' Sig mig: er jeg en Kvinde, hvem en Man som du finder det saa forfærdelig svært at elske?“ „Det er ikke det,“ sagde jeg kort. , „Hvad da? Var det da sandt, hvad i Vinter pinte mig selv med at tro. der noget imellem dig og — Consue Hop©?“ . ... „Nej; der er intet imellem os 11 „Men du elsker hende?“ „Det vilde ikke være godt for ung, jeg gjorde det.“ t „Aa, Terry; hvor det Svar er £riIY | Det siger mig jo mere end mange hvad du føler for hende. Men hvis ^ ikke bryder sig om dig, hvis du ikke noget Haab, — vil du da ikke hellere r mig, skaane mig for mig selv?“ (Fortsættes.)

rer, der havde meget lidt af det frygtsomme og blide, man sædvanlig tillægger den unge Pige. Men nu var hun som forvandlet. Hun tog et Par Skridt hen over Gulvet og vred hjælpeløst sine Hænder uden at løfte sine store, tindrende Øjne op til mine. „Jeg kan ikke gætte det, Paula,“ sagde jeg noget venligere. Havde hun lidt og angret, skulde jeg være den første til at tilgive hende; men saaledes som jeg kendte hende, kunde jeg ikke tro, at dette var Tilfældet. „Jeg er bange for, at du kommer til at fortælle mig, hvad det er du vil.“ Hun lagde sin Haand i m in; den var tør og brændende hed. „Jeg vil have din Kærlighed, Terry!“ sagde hun med brudt Stemme. „Jeg er kommen for at bede dig tage imod mig igen. Paa mine Knæ vil jeg bede dig derom, hvis det er nødvendigt, indtil du giver mig, hvad jeg beder om! Jeg ved, hvad du vil sige. Jeg ved, jeg sagde, at jeg aldrig havde elsket dig. Men det var ikke sandt — havde ikke noget Øjeblik været sandt. Jeg har maaske tænkt saaledes den Gang, for jeg var ikke mig selv — jeg var syg af Sorg og Skinsyge og Had til den Kvinde, der var kommen mig i Vejen. Men jeg har altid elsket dig, det ved du godt, om jeg end sommetider har været en Smule trodsig. Jeg tog alt det Gode her i Verden som noget, der tilkom mig, ogsaa det, at jeg ejede dig. Da jeg saa havde stødt dig fra mig og var rejst bort, begyndte jeg at tænke over, hvad det var, jeg havde kastet bort, og jeg begyndte at overveje. Jeg stred imod, der var Bitter­ hed i mit Sind. Men efter nogen Tids For­ løb følte jeg, at jeg m a a tte se dig igen. Jeg fik Mr. Annesley til at leje „Reden“. Jeg lagde den Plan at overraske dig paa Ballet, og det lykkedes mig. Alt gik, som det skulde, undtagen med mig selv, Terry — undtagen med mig selv. Da jeg saa dig sammen med d e n K vind e, saa’ hvorledes du var optagen af at beskytte hende imod mig og imod hvad Fortræd, jeg muligvis kunde gøre hende, da følte jeg mig syg — syg! Jeg følte, hvad jeg før kun var halvt sikker paa — at jeg elskede dig, tilbad dig, ønskede at eje dig fremfor alt andet og alle andre i hele Verden, og jeg v ild e have dig igen, — hører du, jeg v ild e have dig? Du havde været min en Gang og skulde blive det igen, naar jeg kom og gjorde Fordring paa dig. Terry! Du staar højt over alle andre Mænd i alt, ligesom du er den højeste af Vækst — du er den smukkeste, den modigste, den noble- ste, den stærkeste! Tag mig igen; tag mig igen. ellers gaar jeg i Døden!“ „For Guds Skyld, hvad er det du siger, Paula?“ Jeg følte mig selv ydmyget ved hendes Ydmygelse. Hvad i Himlens Navn skulde jeg svare hende! „Kan du ikke elske mig, Terry — k a n du i k k e ? “ Til min Forfærdelse havde hun kastet sig paa Knæ foran mig og holdt krampagtig fast paa min Haand med begge sine. „Sig ikke, at du har skænket din Kærlig­ hed til en anden. Det er jo ikke saa længe siden, jeg gik, — siden vi var bundne til hinanden ved Ægteskabsløftet. Jeg har mangen en Nat staaet op af min Seng og gaaet omkring paa Gulvet i Mørket med den Tanke, at jeg vilde dræbe hende, hvis det var saa. Jeg v ild e , Terry! Men nej, jeg mener det ikke alligevel! Jeg skal al­ drig være ond eller haardhjertet mere. Jeg har set den Foragt, der var i dine Øjne, naar jeg talte over mig i Vrede. Jeg skal være venlig og sød og blid og kvindelig — alt, hvad du holder af, blot du vil sige, at alt maa blive, som det var før imellem os.“ „Du maa ikke ligge paa Knæ for mig, Paula! Rejs dig op, det beder jeg dig om!“ Jeg vilde have løftet hende varsomt op, men hun stred imod. Klyngende sig til mine Knæ, skælvende og hulkende som et

Rygeværelset forestod mig et Drama, hvori jeg skulde spille en Hovedrolle. Idet jeg aabnede Døreo, horte jeg nogen sige højt: „Gaa — gaa straks, hører De! Jeg har jo givet Dem mit Ord, hvorfor er De da saa mistroisk overfor mig?“ En høj, rank Kvindeskikkelse stod ved det aabne Vindue og lænede sig ud af det, idet hun talte. Gennem den aabne Del af Vinduet og de farvede Ruder kunde jeg se en Skikkelse, der bevægede sig og forsvandt, men i det korte Sekund, hvori mit Øje op­ fangede den, og i Afstanden, hvori jeg be­ fandt mig, var det mig umuligt at skelne, hvem det var, ikke engang om det var en Mand eller en Kvinde. Mert den, der stod ved Vinduet og som vendte sig hastigt om, da jeg kom ind ad Døren, kendte jeg saa meget des bedre. Det var Paula. Hun var klædt i Sort, en Farve, der pas­ sede særdeles godt til det Drama, hun skulde komme til at optræde i, skønt hun næppe havde valgt det med Tanke for, at Dramaet skulde faa en Udgang, som det fik. Hendes Hat var stor og ligeledes sort, med lange nedhængende Fjer — hele Drag­ ten var malerisk og syntes at være Kopi af en, der var baaren af Lady Blanche Amory paa et gammelt Portræt, Onkel V il­ fred havde i sit Galleri. Jeg syntes, da hun drejede sig om imod mig, at jeg aldrig havde set hende saa smuk, med det blege Ansigt og de unaturligt store, tindrende Øjne. „Paula!“ udbrød jeg. „Hvordan kommer du her?“ „Jeg kom ind ad Vinduet,“ sagde hun. „Jeg vilde meget gerne se dig og tale med dig, og tænkte, at du sagtens vilde komme her før eller senere. Jeg saa Onkel Wilfred og de andre køre ud. Kan du huske, da vi sidste Oktober kom ind i dette tomme, ensomme Hus, og du blev saa indtaget i dette Værelse, og Onkel Wilfred sagde, at du skulde have det — det skulde være din egen Hule?“ „Nej, det har jeg glemt,“ sagde jeg for­ legen. „Du har nok i det hele taget glemt det meste af, hvad je g har været med til! Men jeg husker godt den Morgen — saa godt! Og den Nat, da her var Bal, i Fredags, spurgte jeg Lady Tovvers, om hun kendte Værelset — om det var blevet gjort i Stand til dig. Hun sagde, ja, det var det, og saa fulgte hun mig gennem Billedgalleriet for at vise mig det. Jeg vidste altsaa, at Væ­ relset var dit. Og hvis du ikke snart var kommen, havde jeg givet mig paa Vej for at lede efter dig.“ „Hvem var det, der var med dig, og som sprang ud af Vinduet, da jeg kom?“ spurgte jeg i en bestemt Tone uden at ænse, at hun havde ta lt til mig med en for hende usædvanlig Blødhed i Stemmen. Hun saa forbavset paa mig. „Der var ingen med mig“, svarede hun. „Der har ingen været her inde, siden jeg kom, og jeg kom alene.“ „Da horte jeg, at du talte til nogen, da jeg aabnede Døren — der var en, som løb sin Vej udenfor Vinduet.“ „Nej, du tager fejl, Terry. Du ved nok, jeg plejer sommetider at tale højt med mig selv, naar jeg er alene og stæ rkt optaget af noget. Maaske har jeg gjort det, da du kom, uden at vide af det. For jeg er i høje­ ste Grad optaget af noget. Dersom du vid­ ste, hvor mit Hjerte banker!“ „Er det tilladt at spørge, hvad det er, der saaledes optager d ig ?“ spurgte jeg temmelig koldt. „Det var just det, jeg kom for at sige dig — dig alene. Nu har jeg truffet dig, og dog er det saa. svært for mig at faa det sagt. Aa, Terry, k a n du ikke gætte det?“ Hendes Stemme var ydmyg og blid, som den aldrig havde været før. Fra hun var en lille Pige, havde hun altid gjort sig be­ mærket ved en Frejdighed i Tale og Mane­