S_FørOgNu_1915

FØR OG NU

15. JULI 1915

men det ser saa rædsomt ud. I Gaar prø­ vede jeg paa at skjule det ved at tage Handsker paa, men i Dag er det svulmet op. Jeg haaber, De vil lade være at se paa det. Om et Par Dage tænker jeg, at det skal være lægt igen.“ Jeg saa nøjere paa det saarede Haandled og fik den Tanke, at Skaden vistnok ikke kunde hidrøre fra det, hun havde saa travlt med at fortælle. Stedet var m eget stærkt ophovnet, og der var desuden i hendes An­ sigt nogle Træk af Lidelse, der gjorde, at hun paa en Gang var kommet til at se m eget ældre ud end før. Jeg havde aldrig rigtig kunnet komme paa det rene med, hvor gammel hun var, men i Dag vilde jeg uden Betænkning have anslaaet hende til mindst halvtredsindstyve Aar. Hun maatte have været syg eller paa anden Maade haft en forstyrret Nat, tænkte jeg. Hvad mig angik, da havde jeg tilbragt Natten fuldstændig uforstyrret. Havde de røde Stænk paa mine Puder ikke været, vilde jeg have været tilb øjelig til at tro, at' den forrige Nats Oplevelser var noget, jeg havde drømt. Det var Søndag, og Lady Towers spurgte Miss Traill, om hun .gik med i Kirke; men hun undslog sig og sagde, at hun havde Breve at skrive. „Desuden“, — tilføjede hun^ — „var hun ikke rigtig tilp as“. Senere paa Dagen erfarede jeg af Lady Towers, at hun var bleven temm elig alvor­ lig syg, var gaaet i Seng, og at man havde sendt Bud efter Doktoren. Miss Hope havde sat sig op paa sin V en­ indes Værelse. Det antog jeg i det m ind­ ste, for jeg havde ikke set noget til hende siden Frokosten. Lady Towers havde været alene om at holde Onkel W ilfred med S el­ skab. „Det gør mig virkelig ondt for Miss Traill, den Stakkel!“ sagde Lady Towers, medens hun præsiderede ved Tebordet om Eftermiddagen. „Hvor skrækkelig hun end ser ud, har jeg alligevel en Del tilovers for hende, det Skind, for hun er vor kære ( onsuelo saa trofast hengiven. Jeg bad Dr. Hasbrouck om at se ind til hende. Selv turde jeg ligefrem ikke gaa ind paa hendes ^ærelse, for hendes græsselige lille Dyr har altid den Vane at løbe ind under Skør­ terne og bide een i Anklerne. For Resten troede jeg ikke, det var andet end almindelig Hovedpine, hun havde, men det lader til, at det er den Skramme paa Haanden, der har forvoldt Sygdommen. Dr. Hasbrouck siger, at hun har revet sig tem ­ melig slemt paa et eller andet Stykke lustent Metal, og hvis hendes Blod ikke er at bedre Beskaffenhed, end hun ser ud til, van Følgerne blive ret farlige. Det var mig unægtelig paafaldende, for jeg hørte hende 01 tælle hernede i Morges, at det var hen- e® »Mcmgoose“, der havde kradset hende. Men da Doktoren sagde det, gik jeg na- uiligvis op for at se til hende. Jeg fandt ænde i en meget ophidset Tilstand, og ' ærre blev det, da hun hørte, at jeg havde a med Doktoren. Hun sagde, at jeg aatte ikke fortælle til nogen, hvad han J1' fe. sa&C °g jeg skal heller ikke sige H andre end Herrerne og Consuelo — lp, ,ieL 'iar jeg ingen Hemmeligheder for j r •' ^ uset. Consuelo var hos hende, men p kom, bad hun hende om at gaa et vild mutter; j.e® antog, det var, fordi hun . 1 sP®rge mig om, hvad Doktoren mente fan ei? . Sygdom, og var bange for, at suelo skulde blive ængstelig. Men nej. sk-niriga' Slg ^ klynke over, at hun nu hvnr? %ære bunden til Sengen Gud véd ji.i men hun vilde haabe, at hun iVilrM faa Feber og komme til at tale dan q8 ^ havde hun altid haft saa- merl Tl sel f°r- Derpaa bad hun mig, om af"1.- VQ t ’ SOm om hastede stærkt, hæntrfQ1 Ue ommen ud af hendes Kjole; den om h„nT r Jen hge ved Sengen, som straks av(L tænkt at komme op igen Rive Lommen ud!“ sagde jeg. Jeg troede,

ved Gud, at hun allerede var begyndt at tale over sig. „Skal jeg ikke hellere tage ud, hvad der er i den, og give Dem det?“ Hun saa paa mig, som om jeg havde gjort hende et fornærmeligt Spørgsmaal, og saa sagde hun nej; hun vilde have selve Lom­ men — om jeg vilde være saa venlig at give hende den, inden der kom nogen. Der var ikke andet at gøre, end at føje hende, tænkte jeg. Hun var jo syg. Og saadan som hendes Ansigt i det Øjeblik saa ud, tilstaar jeg, at jeg ikke en Gang turde gøre hende imod. Hun var ligefrem skrækkelig at se paa. Jeg saa mig om efter en Saks, men hun skyndte paa mig, og jeg fik med et Par Ryk Lommen revet løs og rakte hende den. Hun snappede den begærligt og fik lige puttet den ind under sin Hovedpude, inden Consuelo kom med de Draaber, hun havde lovet at hente. Hvad der var i Lommen, som ingen maatte se, var jeg naturligvis meget nys­ gerrig efter at vide. Jeg trykkede lidt paa den med Fingrene, inden hun fik den; der var noget, der ligesom knasede i den, og saa kunde jeg føle en lille haard, langagtig Genstand. Det var rimeligvis slet ikke noget, der havde nogen særlig Interesse. Staklen var syg og havde Feberfantasier, det var det H ele.“ „Uden Tvivl,“ bekræftede Onkel Wilfred, der havde været saa galant at følge den lange Beretning med Opmærksomhed. „Maa jeg bede om en Kop The til — u d en Suk­ ker denne Gang — hvis De vil være saa ven lig.“ Det var blevet bestem t, at der inden Middagen skulde foretages en Køretur i Omegnen for Lady Towers’ Skyld, hun havde nem lig kendt denne Egn i tidligere Dage og havde Lyst til at se den igen. Miss Hope skulde have været med, men da hun ikke ønskede at forlade Miss Traill, skulde jeg holde Lady Towers med Selskab paa Turen i Stedet for. I den Sindsstem­ ning,' hvori jeg befandt mig, var Tanken om at skulle sidde et Par Timer i en Vogn og høre paa Lady Towers’ Passiar ikke vi­ dere opmuntrende. Jeg skulde lige til at rette en Appel til Onkel W ilfred desangaa- ende, da jeg opdagede, at hans smukke melankolske Ansigt havde faaet et endnu alvorligere Udtryk end sædvanlig. Lady Towers var gaaet for at tage Hat paa, saa vi var uforstyrrede; han svarede, at han aldeles ikke ønskede, at jeg skulde deltage i Køreturen, hvis jeg helst vilde være fri. „ J eg kører med,“ tilføjede han, „skønt jeg ikke heller er i det bedste Hu­ mør i Dag. Hvis jeg var en af de gamle Riddersmænd, kunde jeg have haft Lyst til at bryde en Lanse med hele Verden. Det er en ond, hadefuld, sladderagtig og løgnagtig Verden man lever i!“ „Og dog er du ikke Pessim ist,“ sagde jeg. „Dertil har du for stort et Syn paa Tingene og for overlegen en Forstand. Men er der noget særligt, der har gjort dig bekymret i D ag?“ „Egentlig ikke noget, som burde være Bekymring værd. Jeg blev i Morges be­ æret med et anonymt Brev. Det kom med Posten ved Frokosttid. Det var et af de mest giftige i sin S la gs; men efter at den første Ærgrelse havde sat sig, skulde jeg ikke have taget i Betænkning at kaste det i Kaminen og aldrig skænke det en Tanke mere, havde jeg ikke haft en Mistanke om, hvem det var kommet fra. Det er ogsaa derfor, at jeg omtaler Sagen for dig. Jeg kunde ønske at høre, om du har samme Mening som jeg. Gudskalvide, at jeg vilde give meget til, at du ik k e havde det, m^Jeg forstaar dig vist allerede,“ sagde jeg, da han paa en Gang tav. „Det er for­ modentlig et Brev,' der gaar ud paa at sætte Miss Hope i Miskredit, og du frygter for, at det er skrevet af — Paula.“ „Ikke skrevet af hende. Men maaske nok dikteret af hende. Det forekommer mig, at Haandskriften, der øjensynlig er fordrejet,

har adskilligt tilfæ lles med Jeromes. Jeg skal med det samme betro dig, Terry, at jeg ikke har været saa ganske blind, som du maaske har troet. Jeg saa lige fra før­ ste Færd, at min Sekretær var ved at blive Paulas lydige Slave, og det var den væsent­ ligste Grund, hvorfor jeg gerne vilde af med ham. For hans egen Skyld kunde jeg ikke lade Tingene gaa, som de gik. Det var, før Paula brød med os, og medens jeg endnu ikke vidste andet, end at m it Hjem fremdeles skulde være hendes. Jerome gjorde alt, hvad hun vilde have. Han var parat ved det mindste Vink; jeg formoder, at det ikke er undgaaet din Op­ mærksomhed. Som Sagerne den Gang stod, vilde j e g ikke tale til dig derom, dertil var Æmnet for delikat. Nu var hun borte, og jeg havde hørt op med at tænke paa hende og Jerome, indtil jeg i Morges fik dette Brev. Haandskriften mindede mig om hans, og jeg fik den Tro, at Paula maaske havde sine Grunde til endnu i nogen Tid at holde paa sin Magt over den sølle Jerome.“ Lady Towers Tilbagekomst afbrød ham; hun kom glædestraalende med sin ny Hat paa, og meldte at nu holdt Vognen for Døren. „Der har du Brevet, Terry,“ sagde Onkel W ilfred med lav Stemme, „nu kan du jo se, hvad du mener om det — om der er Grund til at nære en saa uhyggelig Mis­ tanke, som der hentydes til.“ Jeg tog Brevet, som han rakte mig, og stak det i min Brystlomme, medens Lady Towers missede med sine nærsynede Øjne over til os. Kun lidet drømte jeg om, hvilken safisom Begivenhed, der skulde hindre mig i at læse Brevet, saasnart jeg var bleven alene. Jeg fulgte med ud til Vognen og saa den køre. I Huset var der nu, foruden Tyendet og mig selv, ikke andre hjemme end den syge Miss Traill og den smukke unge Pige, der saa opofrende blev paa hendes Værelse for at pleje hende. Der var kommet en nervøs Uro over mig, saa at jeg knap vidste, hvor jeg vilde gøre af mig selv. Jeg havde ingen Lyst til at gaa ind i Dagligstuen igen, saa lidt som til mit eget Værelse. Der var noget, der holdt jnig tilbage fra at læse det Brev, Onkel W ilfred havde givet mig. Jeg havde en Følelse af, at efter det, der Dagen forud var passeret mellem Consuelo og mig, var det en Slags Troløshed fra min Side, hvis jeg gjorde det. Onkel W ilfred havde ikke haft nogen saadan Tanke, maaske netop fordi han satte hende saa højt og havde hende saa kær. Der var ingen, der kunde faa ham til at tro noget slet om hende — allermindst en anonym Kujon, der vilde ramme hende i Mørket. Og alligevel tøvede jeg. Jeg besluttede mig tilsidst til at gaa ind i Biblioteket, eller maaske over i et Ryge­ værelse, som Onkel W ilfred havde givet mig Lov til at kalde min egen specielle „Hule“ ; omsider befandt jeg mig i det sidste. Det var et lavloftet, firkantet Rum, hvis ene Side næsten ganske optoges af et stort Vindue med mangefarvede Ruder, hvori der stod Amoryernes Motto : „Vov alt eller dø“. Den modsatte Side af Værelset optoges af en mægtig Kamin med en prægtig, stil­ fuld Arkitektur, og paa den ene Side af Kaminen var der en Krog med et Par høj­ ryggede Egetræs S to le , hvor man kunde sidde uden at blive set af dem, der befandt sig i selve Værelset, samt en stor Boghylde, der naaede fra Gulv til Loft. Paa de an­ dre Vægge “var der diverse Hylder og Pibe­ brætter, hvor alt hvad Hjertet kunde be­ gære af Piber og andre Rygeartikler havde Plads. Der var kun een Indgang til dette Væ­ relse — med mindre man vilde gaa ind ad det store Vindue, der kun var en Meter fra Jorden — og det var gennem en lav Ege­ træs Dør, som førte ind fra en stor Sal, der gjorde Tjeneste som Billedgalleri. Jeg drejede Laasen om uden at ane, at der i