S_FørOgNu_1915_1
Telefon Central 3788.
1ste Aargang. Nr. 7.
u d g i v e t o g r e d i g e r e t a f z a c h a r i a e , k u l t o r v e t 16.
- 1 n i K 1. Apri l 1915. .
Bladet koster 60 Øre pr. Kvartal, enkelte Numre 10 Øre
B|adet faas i alle Bladudsalg (Kioskerne og paa de
^
18. 3.
kjobenhamke Banegaarde).
'
Christianshavn. (Fortsat). y i fortsætter herved vor Beskrivelse i forrige Nummer af de smukke
var K irken h elt fæ rdig. — K irkens Indre er ualm indelig stilfu ld t og sm u k t; saaledes P ræ dikestolen, ud ført i T ræ og m alet som gult Marmor e fte r T egning af Harsdorff. Det ejendomm elige Orgel i rig t T ræ skæ rer arbejde, h a a re t af to E lefanter, er udført af Brødr. Botzen 1698. Døbefonten er en
Gave fra G revinde Vieregg, som ligger b e gravet under O rgelet. A lteret, som er af Marmor, fuldførtes 1732. — Ved adskillige R estauratio ner er der fo retag et m indre F o r and rin ger ved K irken, saaledes fik den i 1815 —16 en Vestibule. 1849—53 blev den re sta u re re t af A rk itek tern e Kramp og Nebelong.
Ved denne Lejlighed var det, at M agistra ten tru ed e med at lade T aa rn et nedrive, hvis S taten ikke vilde bidrage til Ista n d sæ t telsen, der kom da et beskedent T ilskud, m en Spiret m aa tte nøjes med gul M aling i S tedet for F o rgyld ning. Endelig i 1895—97 blev T aarn og Spir grundigt istan d sat under L edelse af Prof. H. J. Holm og A. Clemmensen, og den ne Gang fik S piret a tte r sin Forgyldning. D et er fra denne R e stau ratio n a t vort ne denfor om talte B ille de af „M anden“ paa Kuglen stamm er. C hristianshavns a n den Kirke, C h r i s t i a n s k i r k e n for En den af Strandgade, har h a ft en re t om tum let Tilvæ relse. Den blev oprindelig bygget 1759 som Kirke for den tysktalende Befolkning i Byen. Der var fo retag et en Indsam ling, som gav 10,000 Rdl., 2 L o tte rier til Fordel for K irken gav40,000 Rdl., og endelig gav en A f g ift af Em bedsbestal linger c. 26,000 Rdl. Til K irkeplads skæ n kede Kongen en Del af det gam le S altvæ rk og ved Køb erhverve des vestindisk Kom pagnis Plads, og her blev K irken bygget efte r T egning af Eigt- ved. K irken fik N av n et Frederikskirken, men hed alm indeligt „tysk K irke“, nogle kaldte den ogsaa for „L o tterik irk en “.Taar- n e t havde fra først af e t Pyram idetag, som
Bygninger og Par tier paa Christi anshavn. Christianshavns Kirker. Som det vil ses af C hristian IV ’s P lan af C hristianshavn, havde han p aa H jørn et af St. Annagade og Dron- ningensgade afsat P lads til en K irke, og en sim pel T ræ k irk e blev ogsaa op ført her i 1(539—40. Den afløstes af den sm ukke „V o r F r e l s e r s K i r k e “, som fik Plads paa Grunden skraas overfor med Indgang fra St. A nna gade. Det var Kong C hristian V, som lod denne opføre i 1688— 96 e fte r T egning af L am bert v. Haven. Det ejendomm elige Spir, der ogsaa uden F orgyldning h a r væ re t en stor P ryd for Byen, blev først opsat 1749—50 e fte r T eg ning af Tfiurah. T aarn og Spir er 90,4 M eter højt, før R aadhustaar- net det højeste i Byen. Spiralgangen paa K irkespiret havde T h urah fa ae t Idéen til fra K irken i Sapi- enza i Rom. Tømm er væ rket rejstes 1749. Kuglen, hvorpaa der sta a r en Mandsfigur, som skal forestille Frelseren, opsattes den 27. Aprii 1750, og den 29. August 1752 foretog Kongen en Slags Indvielse ved a t bestige T aarn og Spir ad Spiraltrappen. En M aaned efter, den 28. Septem ber 1752,
Fot. Hansen.
Vor Frelsers Kirke, set igennem St. Anna Gade ved „Snorre-Broen*1
Made with FlippingBook