S_FørOgNu_1915_1

• U l f c u t t e C IDS åKR IF e® u d g i v e t o g r e d i g e r e t a f z a c h a r i a e , k u l t o r v e t 16.

Telefon Central 3788.

1ste Aargang. Nr. 4.

15. Februar 1915.

Bladet koster 60 Øre pr. Kvartal, enkelte Numre 10 Øre og bestilles gennem Ekspeditionen, Kultorvet 16, 3.

Bladet faas i alle Bladudsalg (Bog- og Papirhandlerne, Kioskerne og paa de kjøbenhavnske Banegaarde).

T il „det forsvundne København“, som det har Interesse at mindes, hører ogsaa en Række G ad e fig u re r, som har været med til at præge By­ ens Fysiognomi. Det var de Med­ borgere, som ved deres Udseende, Klædedragt ogOptræden, bevidst eller

gere h ar R et til a t gaa op i M agistraten og h en te k o n tan te Penge uden a t yde A r­ bejde derfor og uden a t det b etrag tes som nedvæ rdigende F attig hjæ lp, er der ingen, der vil slide sig nøjsom t igennem som „ P e ­ te r R u n d e ta arn “ eller som „P u d sep eter“. H ertil kommer selvfølgelig den alm indelige Dannelse og den derm ed følgende „honette Am bition“, der er træ n g t ned i alle Lag.

van v ittig ved a t se sin F ader og B roder dø under Guillotinen. Hun kendtes paa lang A fstand paa sin form idable K ysehat og det sm alle Em pirekostum e, sam t den kolossale Sypose, hun altid bar hos sig. L idt senere kom C a n d i d a t T ø n d e r til a t spille en Rolle i Københavns Gadeliv. Han var Søn af en Adm iral og skal væ re blev et den Særling, han var, paa G rund a f en U enig­

ubevidst, adskilte sig fra andre Mennesker og som man der for gav Fælles­ navnet O rig in a le rn e . Under Forberedelserne til det næste Numer af vort Blad, som vil blive en med originalt Kort fra Chri­ stian IV's Tid, ældre og nyere Billeder samt spe­ cielt for Bladet optagne Fotografier rigt illustreret Beskrivelse af C h r is ti­ an sh av n fra den ældste Tid til vore Dage, udsender vi da nærværende Numer som et Mindeblad om

hed med sin fornemm e Fam ilie. T ønder udgav e t S krift „Gam ­ m elt og N y t“, som han solgte ved Dørene. Ved nøjsom t Lev­ ned havde han sam let sig en lille Formue og, som d et vil m indes, fristed e denne Om stæ n­ dighed en Mand ved Navn Vorm til under et Besøg i Tønders tarvelige Hjem ved N yhavn at overfalde og kvæ le ham . Til O riginalerne regnede m an den Gang ogsaa M æ g le r B e li­ re n t, m est vistnok for hans m untre Indfalds Skyld. En Gang han vilde leje en R ide­ hest for a t komme h u rtig t til Roskilde i F o rretn in g er — det var før Jern b an ern es Tid — spurgte han først H estens Ejer, om den nu ogsaa var en god T raver. „Jo “, svarede Manden, „den gaar sine seks Mil i e t T rav “. Saa kan jeg s ’gu ikke bruge den “, sagde B ehrendt, „for saa kommer jeg to Mile for langt, jeg skal kun til Roskilde“. Saa var der J ø r g e n s e n - J o m to u , der havde den fikse Ide, a t væ re Kong C hristian den O ttendes fortrolige Raad- giver, og som, da Kongen var død, tru ed e med a t sagsøge Kong F red erik den Syvende for sit form entlig tilgodehavende Honorar. I d et Hele yndede han a t anlæ gge Søgsmaal, saa- ledes ogsaa mod V ittighed s­ b lad et „C orsaren“, fordi B la­ d et havde ta lt spøgefuldt om ham . E ndvidere S t u d e n t K a h r s , der gerne vilde give sig Mine af a t have Indflydelse

Københavnske Originaler.

N aar et P a r M indeord skal skrives om de kø ben­ havnske O riginaler, m aa man begynde med a t slaa fast, a t de var brave Folk, der ikke fo rtje n te den H aan, tankeløse M ennesker og navnlig G adeung­ dommen viste dem ; de dannede Københavnere mødte dem da ogsaa som R egel med et over­ bæ rende Smil, i V irkeligheden

r 0t. Jolis.

Petersen. Karl Kattentid (Fløjtekarl) i sin bedste Alder.

holdt de m eget af dem, og det føltes som e t virk elig t Savn, n aar de en for en forsvandt fra vore Gader og „gik over i H isto rien “. Vor Tid vil ikke skabe O riginaler i den gam le Forstand. Med U ndtagelse af dem, der fak tisk var lid t til on Side og m ang­ lede Evnen til a t holde T ankerne rig tig t sammen, var de fleste af K ategorien Men­ nesker, der med god V ilje stræ b te a t tjen e til Livets Ophold paa en hæ derlig Maade uden at ligge S am fundet til Byrde og for hvem O riginaliteten var en Reklam e. N u­ tildags, da vi alle sta a r i et eller andet „F orbund“ og da en hel Klasse M edbor­

D et er ikke p æ n t a t gøre sig til Nar, og er et Individ a lt for afstik k en d e i sin Op­ træ den, bliver der sørget for, a t Vedkom ­ mende anbringes i en passende hum an An­ stalt, og det er selvfølgelig ogsaa rig tigt. Men jo læ ngere m an gaar t i l b a g e i Byens H istorie, jo flere af de saak ald te O riginaler vil m an finde blan d t dens Be­ boere. Vore B esteforæ ldre har ku n n et fo r­ tæ lle os om „ F r ø k e n J e a n n e t t e “, den franske Dame, der kom h e rtil sammen med andre franske F lygtninge under P a rise r­ revolutionen. Hun var, sagde m an, blevet

paa højere Steder og af og til fik naive M ennesker til a t tro, a t han kunde gøre noget for dem. Men da han n a ar disse blev utaalm odige over, a t der in te t kom ud af hans Løfter, gav Svar som : „Jo, nu har jeg en fast A nsæ ttelse til D em : De kan tygge K naldviskelæ r paa L øv eapotheket“, gik det efterh aan d en op for Folk, a t man ikke skulde tage ham alvorligt. Noget i Slægt med Mægler B ehrendt var L o r ia , som ogsaa var bekendt for sine pudsige In d fald ; det, man nu kalder B ran­ dere hed i hans Tid „L orianere“. F ra ham