S_FørOgNu_1915_1
• U l f c u t t e C IDS åKR IF e® u d g i v e t o g r e d i g e r e t a f z a c h a r i a e , k u l t o r v e t 16.
Telefon Central 3788.
1ste Aargang. Nr. 4.
15. Februar 1915.
Bladet koster 60 Øre pr. Kvartal, enkelte Numre 10 Øre og bestilles gennem Ekspeditionen, Kultorvet 16, 3.
Bladet faas i alle Bladudsalg (Bog- og Papirhandlerne, Kioskerne og paa de kjøbenhavnske Banegaarde).
T il „det forsvundne København“, som det har Interesse at mindes, hører ogsaa en Række G ad e fig u re r, som har været med til at præge By ens Fysiognomi. Det var de Med borgere, som ved deres Udseende, Klædedragt ogOptræden, bevidst eller
gere h ar R et til a t gaa op i M agistraten og h en te k o n tan te Penge uden a t yde A r bejde derfor og uden a t det b etrag tes som nedvæ rdigende F attig hjæ lp, er der ingen, der vil slide sig nøjsom t igennem som „ P e te r R u n d e ta arn “ eller som „P u d sep eter“. H ertil kommer selvfølgelig den alm indelige Dannelse og den derm ed følgende „honette Am bition“, der er træ n g t ned i alle Lag.
van v ittig ved a t se sin F ader og B roder dø under Guillotinen. Hun kendtes paa lang A fstand paa sin form idable K ysehat og det sm alle Em pirekostum e, sam t den kolossale Sypose, hun altid bar hos sig. L idt senere kom C a n d i d a t T ø n d e r til a t spille en Rolle i Københavns Gadeliv. Han var Søn af en Adm iral og skal væ re blev et den Særling, han var, paa G rund a f en U enig
ubevidst, adskilte sig fra andre Mennesker og som man der for gav Fælles navnet O rig in a le rn e . Under Forberedelserne til det næste Numer af vort Blad, som vil blive en med originalt Kort fra Chri stian IV's Tid, ældre og nyere Billeder samt spe cielt for Bladet optagne Fotografier rigt illustreret Beskrivelse af C h r is ti an sh av n fra den ældste Tid til vore Dage, udsender vi da nærværende Numer som et Mindeblad om
hed med sin fornemm e Fam ilie. T ønder udgav e t S krift „Gam m elt og N y t“, som han solgte ved Dørene. Ved nøjsom t Lev ned havde han sam let sig en lille Formue og, som d et vil m indes, fristed e denne Om stæ n dighed en Mand ved Navn Vorm til under et Besøg i Tønders tarvelige Hjem ved N yhavn at overfalde og kvæ le ham . Til O riginalerne regnede m an den Gang ogsaa M æ g le r B e li re n t, m est vistnok for hans m untre Indfalds Skyld. En Gang han vilde leje en R ide hest for a t komme h u rtig t til Roskilde i F o rretn in g er — det var før Jern b an ern es Tid — spurgte han først H estens Ejer, om den nu ogsaa var en god T raver. „Jo “, svarede Manden, „den gaar sine seks Mil i e t T rav “. Saa kan jeg s ’gu ikke bruge den “, sagde B ehrendt, „for saa kommer jeg to Mile for langt, jeg skal kun til Roskilde“. Saa var der J ø r g e n s e n - J o m to u , der havde den fikse Ide, a t væ re Kong C hristian den O ttendes fortrolige Raad- giver, og som, da Kongen var død, tru ed e med a t sagsøge Kong F red erik den Syvende for sit form entlig tilgodehavende Honorar. I d et Hele yndede han a t anlæ gge Søgsmaal, saa- ledes ogsaa mod V ittighed s b lad et „C orsaren“, fordi B la d et havde ta lt spøgefuldt om ham . E ndvidere S t u d e n t K a h r s , der gerne vilde give sig Mine af a t have Indflydelse
Københavnske Originaler.
N aar et P a r M indeord skal skrives om de kø ben havnske O riginaler, m aa man begynde med a t slaa fast, a t de var brave Folk, der ikke fo rtje n te den H aan, tankeløse M ennesker og navnlig G adeung dommen viste dem ; de dannede Københavnere mødte dem da ogsaa som R egel med et over bæ rende Smil, i V irkeligheden
r 0t. Jolis.
Petersen. Karl Kattentid (Fløjtekarl) i sin bedste Alder.
holdt de m eget af dem, og det føltes som e t virk elig t Savn, n aar de en for en forsvandt fra vore Gader og „gik over i H isto rien “. Vor Tid vil ikke skabe O riginaler i den gam le Forstand. Med U ndtagelse af dem, der fak tisk var lid t til on Side og m ang lede Evnen til a t holde T ankerne rig tig t sammen, var de fleste af K ategorien Men nesker, der med god V ilje stræ b te a t tjen e til Livets Ophold paa en hæ derlig Maade uden at ligge S am fundet til Byrde og for hvem O riginaliteten var en Reklam e. N u tildags, da vi alle sta a r i et eller andet „F orbund“ og da en hel Klasse M edbor
D et er ikke p æ n t a t gøre sig til Nar, og er et Individ a lt for afstik k en d e i sin Op træ den, bliver der sørget for, a t Vedkom mende anbringes i en passende hum an An stalt, og det er selvfølgelig ogsaa rig tigt. Men jo læ ngere m an gaar t i l b a g e i Byens H istorie, jo flere af de saak ald te O riginaler vil m an finde blan d t dens Be boere. Vore B esteforæ ldre har ku n n et fo r tæ lle os om „ F r ø k e n J e a n n e t t e “, den franske Dame, der kom h e rtil sammen med andre franske F lygtninge under P a rise r revolutionen. Hun var, sagde m an, blevet
paa højere Steder og af og til fik naive M ennesker til a t tro, a t han kunde gøre noget for dem. Men da han n a ar disse blev utaalm odige over, a t der in te t kom ud af hans Løfter, gav Svar som : „Jo, nu har jeg en fast A nsæ ttelse til D em : De kan tygge K naldviskelæ r paa L øv eapotheket“, gik det efterh aan d en op for Folk, a t man ikke skulde tage ham alvorligt. Noget i Slægt med Mægler B ehrendt var L o r ia , som ogsaa var bekendt for sine pudsige In d fald ; det, man nu kalder B ran dere hed i hans Tid „L orianere“. F ra ham
Made with FlippingBook