S_FørOgNu_1915_1

N r . 24

FØR OG NU

15. DECEMBER 1915

lierske sig, — hun var m ild, ned ladende og venlig, og m an fik S ym pathi for denne D ronning, der b estan d ig var u d sa t for S tri­ digheder med U lfe ld t’erne og den gen strid ige Adel, der a ltid var F olk et imod. Men den u ro k k elig ste P o p u la rite t v an dt K o ngeparret dog den Dag, da U vejrsskyerne sam lede sig over F æ d reland et, og Fjenden stod for Døren, og da m an tilra a d e d e Kongen a t b ring e sig selv og sin F am ilie i S ikkerhed ved a t flygte til Norge e lle r H al- land. D et m andige og sto lte Svar, Kong F re d e rik den 3die gav: „ Ne j — j e g v i l dø i m i n R e d e ! “ s tra a le r endnu, h a lv tred je A arhun- drede efter, som en G lorie over hans Navn. At Kongen v irkelig h ar b e n y tte t sig af de næ vnte Ord, er der ik ke rin g este G rund til a t betvivle. B eretningen derom er opbe-

han fo ragted e e t Bæger god Vin, men fordi han var æ ng stelig for un d er N ydelsen a t m iste H erredømm et over sin F orstan d og sin Tunge. N aar C h ristian den 4de var opbrusende i H arm e og sk a f­ fede den L uft i vrede Ord, slog F red erik den 3dies V rede ind. H an forstod a t gemme p aa e t stille N ag og pønse p aa Hævnen. Og hans H ersk erlyst viste sig allered e i en ung Alder. Han var p a a G liicksborg b lev et æ gteviet til den brunsvigske Prinsesse S o f i e A m a l i e , der ju st ikke a f sin tilkom m ende S vi­ g erfad er havde fa a e t nogen synderlig varm V elkom st. C hristian den 4de viser hende paa forskellig M aade, at F orbindelsen er ham af H jæ rte t imod. Foran S lo ttet, hvor B ryllupet fejres, havde han paa selve H øjtidsdagen lad e t opstille den b ek en d te G ruppe WH e s t e n o g L ø v e n “, som nu sta ar i Kongens Have, for a t m inde hende om, a t den brunsvigske H est m aa ligge under for den dan-

U d sig t f r a N ø r r e v o ld ( o m t r e n t u d f o r N ø r r e g a d e ) ud o v e r S t a d s g r a v e n til

v a ret i saa m ange af D atidens sk riftlig e V idnesbyrd, a t Sandheden er uom tvistelig. Selve U dtalelsen o p fattes som Regel som et C ita t fra J o b ’s Bog, d et n itte n d e K apitels a tte n d e Vers. En B eretning, hvis Op­ havsm and er V i t u s B e r i n g , gør gæ ldende, a t Kongen ved den næ vnte L ejlighed skal have b ru g t en m indre k o rtfa tte t U dtryks- m aade og sagt, a t som de ædle Fugle a ltid forsvarer deres R eder og Y ngel mod F jen der og Røvere, saaledes vilde ogsaa lian kæm pe for sin og i fornødent Fald dø, h ellere end fejg t a t Hygte. H isto­ riske Forskere holder im id lertid fa st ved den første P aastand , id et de m ed R ette gør gæ ldende, a t F rederik den 3die i sit tid ­ lig ere Liv kun havde væ ret k n y tte t til K øbenhavn og dets Slot i saa ringe G rad, a t han neppe vilde falde paa a t betegne Byen som sin „R ede“. Hvorom A lting nu e r: B efolkningen lagde den B etydning i O rdene, som var den rim eligste og sm ukkeste, og som under de forhaan denvæ rende fortvivlede Forhold ydede O pm untring og den m oralske S tø tte, h v ortil m an saa højlig træ n g te. Kongens sto lte Ord var talt. ud af det danske F olk eh jerte. For K øbenhavns Borgere var Byen en Rede. D et viste sig heldigvis ogsaa sn art, at Kongens U draab ikke

ske Løve. U nder K ejserkrigene havde B runsvigerne som b ek en d t g jo rt sig skyldig i F rafald , og p aa G rund af H estens B etydning i det brunsvigske og Løvens i d et danske V aaben havde C hristian den 4de anvendt G ruppen p aa en Skuepenge til E rin drin g om B egivenheden. Og Sofie Am alie h a r fra B egyndelsen neppe havt blide Følelser ligeoverfor sit nye Fæ dreland. Og d et p aastaas, at F rem tiden ikke form aaede at gøre dem synderlig blidere. Sofie Amalie havde i fuldt M aal ta g e t Arv e fte r sin Slægt, den welfiske Stamm e, i R etning af S tolthed, H erskesyge og P rag tly st, Og hendes m edfødte Æ rg errig h ed har sik k e rt ofte følt sig k ræ n ­ k e t ved A fhæ ngigheden af C o r f i t z U l f e l d og L e o n o r e, der var hende in d erlig forhad t, og hvem hun oversaa paa G rund af den for hendes B e tra g tn in g uæ gte Fødsel. For d et danske Folk i A lm indelighed var F red erik den 3die saa godt som en fremm ed, da h an i 1657 erk læ re r Sverrig Krig, — tilsk y n d e t af sin D ronning, i hvem han er stæ rk t forelsket, — u fo rb ered t og uden V aabenfæ ller, — en Krig, der ikke egnede sig til at gøre ham F olket forbundet.

M ellem K øbenhavnerne var K ongeparret derim od godt bekend t og forskaffede sig h u rtig t en vis P o p u la rite t. Hed det sig end, a t D ronningen var overmodig og stolt, forstod hun ialfald a t b e„ N ø r r e b r o s A lleer"; i B a g g r u n d e n D o s s e r in g e n o g N ø r r e b r o g a d e (1860erne).