S_FørOgNu_1915_1

15. OKTOBER. 1915

FØR OG NU

gelse fastsat, a t U dstillingens G arantifond skulde væ re m indst af samm e S tørrelse, og denne Garanti-fond søgtes da- st-raks tilv e je ­ bragt. Man ud sen dte en Ræ kke H envendelser om a t komm e U dstil­ lingen til Hjælp ved at teg n e sig p aa P o rtio n er å- 500 Kr., idet d et m eddeltes, a t der i U dstillingskom itéen selv v ar teg n e t 30,000 Kr., og a t In dustriforenin gen havde te g n e t sig for 50,000 Kr. Med hvor stor In teresse U dstillingen om fatted es, viste sig paa åen e k la ta n te s te M aade, id e t der paa- ganske f a a D age v a r teg n et e t b ety d elig t større Beløb end de fordrede 200,000 Kr., og Ga­ ran tifo n d en kom i d e t hele til a t tæ lle 329 D e lta g ere med ia lt 346,500 Kr. D et stø rste B idrag e fte r In d u striforeningen s kom fra, L andhusholdningsselskabet, der teg nede sig for 10,000 Kr. Som det- s ik k e rt vil væ re m ange a f vore Læ sere b ek endt, stil­ lede Forholdene sig saaledes, a t der ikke blev T ale om a t kræve en en este Øre a f Garantisummen.. E fte r G arantibev isern es Ordlyd skulde U dstillingsko niitéen inden 3 M aaneders Dagen e fte r U dstillingens L ukning ved speciel Un­ d e rre tn in g til hver e n k elt G aran t reserv ere sin Ret, sa a frem t den vilde gøre den gæ ldende, — m en den 2. Ja n u a r 1889 forløb, uden a t d er i den A nledning udsendtes e t eneste Brev, og derm ed var a ltsa a G aran tien bo rtfald en . D et varede ikke læ nge, før U dstillingskom itéen fik de fornødne Penge' til R aadighed, og d et viste sig sn art, a t de Summ er, man indkasserede, oversteg dem, m an paa B udg ettet havde k a lk u le re t. U dstillingens Bank v ar L andm andsbanken, d er i S krivelse af 9. F eb ru ar 1887 havde e rk læ re t sig villig til a t aabne U dstillingen en løbende Konto, saaledes a t der for de Beløb, U d stilling en fik in d esta ae n d e 1i den, godtgjordes den 3 0 ; i R ente, m edens B anken beregnede sig -4 % for de Beløb, som U d stilling en kom til at skylde den. — E fte r at m an havde fa ae t V ished om, a t U dstillingen om fattedes med Interesse i Norge og Sverrig, anm odede K om itéen Indenrigs­ m in iste rie t om v elvilligt a t fo ran stalte , a t der ud gik Indbydelse t il disse f-o Landes R egeringer. Norge var øjeb lik k elig b ered t. N oget langsomm ere gik det for S verrigs Vedkomm ende. R egeringens F o rslag, om a t bevilge 50,000 Kr. tii F orm aalet, fo rkastedes i den svenske Rigsdag. H erm ed var Sagen officielt falden. Men en n y stifte t Forening, „Sverriges allm anna Export fo rening“, der havde K ronprinsen til Præ sident, tog den resolut op igen, h v o refter A lt gik i Orden. For Norges Vedkomm ende m eldte sig ia lt 612 U dstillere, for Sverrigs 954. A f rep ræ sen tativ e Navne, der i denne Samm enhæ ng paak ræ ver Interesse, kan vi for Sverrig næ vne C arl L. Bendix, nuvæ rende H ofintendant, der senere blev G eneralkomm issæ r ved den b altiske U dstilling, og som i U dstillingskredse er meget- k e n d t og afholdt, og for Norge, b lan d t andre, D ekorationsm aleren Yilh. Krog. For a t p aav irk e ikke-nord iske L ande til a t d e lta g e i den store nordiske U dstilling, fo reto g P hilip Schou i 1886 samm en med den ovennæ vnte M aler Schm iegelow en R ejse til London, Paris, W ien og B erlin. Man henvendte sig i disse S torby er til de dervæ rende kunst- in d u strielle Selskaber og Musæer. U d stilling en tilb ø d h er even­ tu elle D eltagere a t b e ta le alle G enstandenes T ransp ort fra næ r­ m ere bestem te Havne og tilb ag e igen, endvidere a t overtage baade Sø- og B randassurancen, a t opbevare Em ballagen under U dstillingstiden og endelig a t yde den tilstræ k k e lig e A rbejds­ k ra ft til V arernes Udpakning, O pstilling og Indpakning. T il Gengæ ld forlangt-es det, a t de paagæ ldende G enstande var a f udsøgt K v alitet, og a t de forskellige Lande sendte hver sin Komm issær, der m a a tte p a a ta g e sig A fdelingernes O rdning. E fte r en Del V anskeligheder, der en T id syntes a t skulle stille sig hindrende i Vejen, gik a-lt ogsaa her i O rden, og til de næ vnte Lande slu tted e yderligere R usland og Ita lie n sig. Da den nordiske U dstilling aabnedes, stod baade den franske, russiske og engelske A fdeling væ sentlig fu ld t fæ rdig e. Den 6. Ju ni aabnedes den italiensk e, og den 7. Ju li endelig den tyske A fdeling. B aade for E nglands og T ysklands D eltagelse havde vor davæ ­ rende K ronprins — senere Kong F rederik den 8de — h a ft den allerstø rste B etydning. Ved sin Næ rvæ relse i London under Sølv- bryllupshøjtideligliederne for P rin s E dw ard og Prinsesse Alex­ and ra, og ved sin Næ rvæ relse i B erlin ved gam le K ejser W ilhelm s Begravelse, lagde han sit Ord i V æ gtskaalen, og bib rag te den ly k k elig e Løsning. Det siger sig selv, at den livlige in te rn atio n ale D eltagelse gav U dstillingen en egen Charme. Den fik e t ganske sæ rligt og ejendom m eligt U d try k ved fo r­ skellige L ejligheder, f. Eks. da Ruslands A fdeling indviedes ved en kirkelig, pompøs H øjtidelighed. I fu ldt Skrud m essede den hervæ ren de russiske P ræ st samm en med et Sangkor og bestæ n­ kede A fdelingens Facadebygning og U dstillingsgenstand ene med V ievand, og e fte r denne gribende Ceremoni m eddelte den ru s­ siske Kommissær, a t den russiske S to rfy rsttro n fø lg er havde over­ ta g e t P ro te k to ra te t over A fdelingen. L igeledes gav de fremm ede T ungem aal og de fremm ede F y­ siognom ier, der stadig h ørtes og saas paa U dstillingen, e t væ ­ sen tlig B idrag til dens K arakter. Endelig forstæ rkedes U dstillingens in te rn atio n ale P ræ g i høj G rad ved den af B rygger Jacobsen som et p riv at F o retagende gen ialt gennem førte franske K unstudstilling, der fa n d t en levende og udelt Beundring. Som m an kunde vente, havde der selvfølge

bestyrelse for at erfare, hvorvidt en p aatæ nkt no rd isk Udstilling i 1888 turde -paaregne a f fa a overladt T erræ net mellem Vester­ brogade og Veeter voldgade, Wy Vestergades Forlængelse, Bern- storffsgade og Tivoli til Brug for Øjemedet. I B egyndelsen a f 1885 indløb e t im ødekomm ende Svar pa;a denne Forespørgsel, og der stod d a nu kun tilb a g e a t sik re Bd- stiU ingsranken Sym pati hos en frem ragende og a f hele den d a n sk e N ation hø jt an set P ersonlighed, hvis N avn ku n d e væ re S am lingsm æ rke under de h erskende, stæ rk t sp litted e p olitiske Forhold. I L ensgreve C. E. K rag -Ju el-Y ind-F rijs blev den ne Mand funden, og den 13. J u n i 1885 afh o ld er saa U dstillingskom itéen s it fø rste ko n stitu eren d e Møde, til h v ilk e t der i a lt v a r in dbu dt 31 Mand som D elegerede og hvor In tere sse n stra k s viste sig sa a stæ rk , at m an fik e t levende In d try k af, a t den komm ende U dstillin g utvivlsom t vilde blive e t n a tio n a lt F oretag en de a f 'V idtræ kkende B etydning. D e tte In d try k b estyrked es y d erlig ere ved den 'Om stændighed, a t den vordende Kom ités R amm er bestan d ig m a a tte udvides, sa a ­ ledes at den i sin endelige Skikkelse kom til a t faestaa af ikke m indre end 68 M edlemm er, h v o rtil end videre 33 Tilkaldt© slu t­ ted e sig, og o rg an iserede sig u n d er en P ræ sid e n t — ovennæ vnte G rev F rijs — og ■ tre Vicepræsidenter, D irek tø r P hilip Schou for In d u strie n , Len.sgre%re Dannéskjold-Sarrisøe for L an d b ru g et og E ta tsra a d H einr. H ansen for K unsten. Og da Hs. Maj. Kong C hristian IX i M arts 1887 havde vist U dstillin gen den V elvilje a t ov ertag e P ro te k to ra te t, var hele d e t foreløbige ydre A p parat b ra g t i en ly k k elig Form , og følgende D ag b lev U dstillingens A fholdelse en d elig v ed tag et. D et v a r e t ganske fo rtrin lig t T erræ n, Udstillingen, havde er­ hv erv et sig, og d e t blev a f den stø rste B etydning, a t gust 1886 indgik K o n tra k t med Københavns Somm er-Tivoli, hvor­ e fte r U dstillings-K om itéen overtog T ivolis D rift for Regnskabs- a a re t N ovem ber 1887 til 31. O ktober 1888. E n hver skillende G rænse m ellem U dstillin gen og d e t verdens­ kendt© E tab lissem ent b o rtfald t, — m ed andre O rd : T ivoli in d ­ lemm edes h e lt og ho ldent i U d stillin gsterræ n et. A rk itek t M artin Nyrop blev udset til a t skulle væ re U d stillin ­ gens Bygm ester. I B egyndelsen a f 1887 stod allerede hans T egne­ k on tor fæ rdig t, og sn a rt arbejdedes d e r p aa d et v id tstra k te T er­ ræ n som i den trav leste M yretue. D et første .Skridt m a a tte væ re a t udbyde Opførelsen af Hoved­ bygningen, d er ligesom alle de øvrige U dstillingsbygninger skulde være af Træ-, til L icitatio n m ellem e t begræ nset A ntal T øm rer­ m estre. I M arts 1887 aabnedes L icitation stilbu dene, og T øm rerm ester Yald. P etersen, der havde givet det laveste T ilbud — 159,520 Kr. — blev den Sejrende, og allered e den 1.2. M arts nedramm edes ved en lille F estligh ed — ¡øvrigt i en forrygende Snestorm — den første a f de Pæ le, der skulde bæ re den mæ gtige Bygning, hvis K uppel na-aede op over R u n d etaarn s Højde. Den 3. Septem ber fan d t R ejsegildet Sted, og paa d e t øvrige T erræ n havde der sam tidig væ ret a rb ejd et med en saada-n Ihæ r­ dighed, a t m an sn a rt saa U dstillingsbyen rejst. For a t give vore Læ sere et B egreb om dens Im ponerende Størrelse, vil vi b lo t no­ tere, a t alene B ygningernes Grundflade-areal havde en U d stræ k ­ n in g af 145,644 □ Alen. Det T erræ n, m an havde fa ae t o v erladt af M agistraten, b efan d t sig i en h øjst forskellig T ilstand, — en Del var afgravede Vold­ sty k k er, andre Dele var den opfyldte Stadsgrav, hvoraf selv­ følgelig frem gaar, at de m a a tte un d erk astes en m eget om fatten d e og m eget ko stbar B ehandling. Københavns Kommunes G artner, Ove Høegli-Hansen, var den, der fik Æ ren af a t bringe Orden og Skønhed over d e tte Kaos. Før vi slu tte r A fsn ittet om U dstillingens T ilblivelseshistorie, er d e t kun sim pel R etfæ rdighed a t nævne e t Navn, der i denne Forbindelse kun kan m indes med Vemod : M alerm ester E. Schm ie- gelow. Han var i Ja n u a r 1886 ble ven indv alg t i U dstillingskom itéen som B yggeudvalgets Form and, og det bør sæ rlig erindres, a t det var ham , der udpegede A rk itek t Nyrop som den, der burde væ re U dstillingens Bygm ester. I sin S tilling som B yggeudvalgets Form and indlagde Schm ie- gelow sig betydelig Fortjeneste, in dtil Sygdom i Novem ber 1887 tv an g ham til a t forlade sin Post. Han e rfared e paa s it Døds­ leje, a t den U dstilling, om hvilken alle hans T an k er kredsede til det Sidste, og som h an i Aarevis havde skæ nk et alle sine K ræ f­ ter, skred frem , stod fæ rdig og aabnedes under N ationens begej­ strede T ilslutning. Men selv fijc han den ald rig at se. Den 5. M arts 1887 fa a r K om itéen en Skrivelse fra Københavns K omm unalbestyrelse med d et glade Budskab om, a t dens A n dra­ gende om 200,000 Kr. bevilges, og den 15. April samme A ar viser det sig, a t Indenrigsm inisteriets B udget for 1887—1888 indeholder et T ilskud til U dstillingen p,aa 300,000 Kr., og paa denne sidst­ næ vnte D atum aabnes U dstillingens Bureau. I begge de ly k k elig t bevilgede A ndragender — til Komm unal­ bestyrelse og Indenrigsm inisterium — er følgende vigtige B estem ­ m elser fast-slaaede: for det første, a t U dstillingen ikke vil b e­ regne P ladsleje af U dstillerne, for d et andet, a t m an vil søge a t skaffe en G arantifond dannet, og endelig, a t det eventuelle Over­ skud af U dstillingen i sin H elhed skulde komme offentlige In ­ d ustri- og L andbrugsm usæ er tilgode. I M agistratens B evilling p aa 200,000 Kr. var d e t som B etin ­

den p a a ­

den iAu­