S_FørOgNu_1915_1

NR. 18

F ø r OG NU

15. SEPTEMBER 1915

Der var over denne U d stil­ ling noget fe stlig t og over­ væ ldende, der gjorde et uforglem m eligt In d try k paa dem, der besøgte den. Kom man ind gennem Ind gangs­ porten mod V esterbro, havde man foran sig den m æ gtige lyse Hal, der dannedes ved, at hele G a ard p a rtie t, i a lt et F laderum p a a henved V 2 Td. Land, v ar o verdæ k ket af G lastag, b a a re t a f 80 Alen høje Søjler. U d stillin gen i 1888 var vel m ere om fangs­ rig, spæ ndte over et stø rre Areal, m en de fleste, der har oplevet dem begge, vil sige, a t der alligev el var no­ get m ere im ponerende ved den i 1872. Som det ses af Billedet, var Bastionen, hvor Lucie- møllen stod, draget ind un­ der Udstillingsterrænet; her var rejst en Mængde Træbyg­ ninger, der efter U dstillin­ gens Slutning a tte r blev fjernede. En in te rim istisk Bro over Stadsgraven fo rb an d t d ette P a rti af U dstillingen med Hovedbygningen. Niels Henrik Volkersen var født den 2. M arts 1920. Han døde den 31. A ugustl893. var konfirm eret, flyttede F a ­ m ilien til K øbenhavn, hvor saavel han som B roderen s a t­ tes i B o gtrykk erlæ re. Men d e tte stille Liv passede slet ikke den livlige Knøs, a lle ­ rede i 1838 ser vi ham som A krobat, og fem A ar senere har han sin vellykkede D e­ but i Tivoli. Om hans A rtistliv er ta lt i forrige Numm er, som P riv a t­ m and var han B ravheden og H æ derligheden selv. Kun faa M ennesker h a r væ ret saa a f­ holdt som han. U nderordnede som O verordnede, Kolleger og Slæ gtninge, næ rm ere og fje r­ nere B ekendte, alle h a r de kun Ros og T ak til hans M in­ de, alle frem hæ ver de hans ualm indelige E lskvæ rdighed, hans B eskedenhed, Høflig­ hed, a ltid redebone H jæ lp­ somhed og stilfæ rdig e, hygge­ lige Væsen. Om A ftenen e fte r P a n to ­ m imen kunde m an træ ffe ham i Tivoli, i R eglen i Haven hos „Md. M eyer“, hvor han efter d et tarv elig e A ftens- m aaltid nød sin Kognak og Vand i en K reds af gam le Venner. Og dér kunde han da p a a sin lune M aade fo r­ tæ lle om sit m angeaarige Ar­

m ed og kend t. Thi d et var en gamm el Skik, a t alle Somm erens A rtister lod sig fo restille for den berøm te M ester, som jo desuden var D irektør for A k ro b atfo restil­ lingen p a a Plæ nen. H ans i Ungdomm en væ ldige S tyrke bevarede han til en høj A l­ der. M an havde, d a han var henved de 70, set ham tum le to opsæ tsige Mænd p a a en Gang, som havde liste t sig ind til d et aarlige F u n k tio ­ næ rbal i K oncertsalen. Orden og D isciplin vilde h an have. Og det fik han indført i al sin Gerning. . . . Sin nervesvage Hustru plejede han i 16 lange Aar. Tilsidst blev hun apoplek­ tisk og krævede den yder­ ste Omhu, som den gamle Mand med rørende Omhu ydede hende. Hun døde i 1885 og Æ gteskabet var barnløst. . . . A llerede i adskillige A ar havde V olkersen g aaet og k lag et over G igtsm erter hist og her i K roppen; i V in teren 1892 slog der sig K ræ ft til, som om sider gjo r­ de Ende p a a hans Liv. H an gjorde, hvad han kunde, for a t komme sig, og u n d e rk a ­ stede sig b lan d t a n d et paa igen, m en e fte r h vilken han h e lt m aa tte opgive a t „ f a l d e “ paa Scenen. I den Periode — i B egyndelsen af Somm eren — kunde m an om F orm idda­ gen daglig se ham fæ rdes ved sit kæ re T eater, i R eglen med et Barns H aand i sin. M ager og bø jet saa han ud, m en fo r­ nøjelig som altid var hans glade, venlige H ilsen til V en­ ner og B ekendte. Sidste Gang, han spillede P je rro t, var en A ften i Juni M aaned 1893 i „En T ur til Dy­ re h av e n “ ; siden da svandt K ræ ftern e m ere og m ere og ingen af hans næ rm este troede, a t han vilde opleve Ju b ilæ et d. 15. August, for h vilket han næ ­ rede en bræ ndende Interesse. Men hans E nergi sejrede. Den 14. kunde han d eltage i T ivolilejernes Frokost i Ba- zaren, og p aa Festdagen selv kunde han paa Tivolis Kon­ to r m odtage den b rilla n tp ry ­ dede Guldm edaille sam t Be­ styrelsens og K am m eraternes overvæ ldende Hyldest. Og saa om Aftenen, da Pantomimen var spillet, stod han for sidste Gang paa den Scene, hvis Ry han havde skabt. Rystende af Svaghed og Bevægelse tog han imod den

K omm unehospitalet en O peration, som for en Tid sa tte ham i S tand til a t optræ de

tistliv og om de T usinder af K unstens fa ­ rende Svende, han havde tru ffet sammen

F aderen var S kolelæ rer paa L and et i Om­ egnen af Skelskør. Da den unge Volkersen

F ru H elg a B lu h m e.