S_FørOgNu_1915_1

15. SEPTEMBER 1915

FØR OG NU

N r - 18

S te lla .

T o m in e A n d e rse n ,

agtige B etingelser. H an b egyn dte m ed e t lille Selskab b estaaen d e af fire Sangerinder, den lille Kom iker Chr. H ansen og P ia n ist Cohn. Besøget overgik alle F o rventninger, og R antzau residerede, p aa en ganske ko rt A fbrydelse næ r, her, m edens h an om Som­ m eren var k n y tte t til P avillon en p a a Øen,

A rtister, dels med „gam le L um bye“s Orke- | ster, givet e t saa m agert U dbytte, at m an med H enblik p aa den begravede Formue k a ld te den „L igkisten “, e t Navn, den i F ol­ kem unde beholdt læ nge efter, at den var bleven en lille Guldgrube. Man tilbød nu R antzau D irektørpladsen p aa m eget fordel- [

Hus kom R an tzau hver Søndag samm en med den Tids første K unstnere, sa a a t han gik m eget op i T h eatervæ senet, men havde dog ikke saa stor T iltro til sine kun stneriske Evner, at han vilde opgive sin Plads. — 1859 læ rte han Frøken Sophie V alen tin a t kende og fa n d t i hende en udm æ rket F o r­

in d til denne ca. 1890 forsvandt. Da R antzau i 1891 fejred e sit 25-Aars Jubilæ um , fik han ta l ­ rige B eviser paa, a t han v ar en af K øbenhavns Y ndlinge. Sam ­ me A ar i Maj havde R an tzau og H u stru un der sto r D e lta ­ gelse fe jre t deres Sølvbryllup. En Mand, der bidrog m eget til R antzaus Sanges store U d ­ bredelse, var Kom ponisten til „Den ta p re L an d so ld a t“, Mu­ sik h an d ler Em il H ornem ann; han h a r kom poneret M usiken til flere a f de h um oristiske Sange, t. Eks. „Et B ondebryl­ lu p “ og „En Sextur, ak, i det lille O rd“ ; samm en med R a n t­ zau udgav han i K rig saaret 1864 „H ilsen til de danske D ra ­ goner“, „Brev fra P ig erne til Jen s“ og „S to lt m ed o p rejst P a n d e “, af hvilken Sang, der solgtes 18,000 E ksem plarer, fo r­ uden a t flere T usinder sendtes som Gave til Hæ ren. R antzau fornæ gtede aldrig sin L yst til a t give F o restillin g er i velgø­ rende Øjemed, — V esterbros F a ttig e nød flere Gange godt h e ra f — men G lan sp u n k tet var dog en F orestillin g til F o rdel for de fran ske Saarede i 1870, ved hvilken S angerinderne paa

to lk e r af sine Sange, baade ved et fo rtrin lig t F o redrag og en ty d elig U d tale a f O rdene. 1865 æ gtede R an tzau hende, men de ly kkelige F orhaabnin- ger, der k n y tte d e sig til Bryl- lupet, blev h u rtig t tilin te t- gjorte, id et hans H ustru en M aaned e fte r blev ram t af et Slagtilfæ ld e og siden den Tid stad ig var R ekonvalescent, R antzau blev h a a rd t ram t af d e tte Slag; han havde nem lig opgivet sin P lads for u d elu k ­ kende a t skrive de Sange, som hans H u stru med saa sto rt Lune og E lskvæ rdighed foredrog. Han søgte nu T illadelse til a t faa sin H ustrus Koncession til at udføre Sang og Musik overført paa sig, og da d e tte lykkedes, aabnede han en Sangerpavillon i det L okale i Boldhusgade, hvor senere A uktionsholder N i­ elsen boede, og d e tte F o re ta ­ gende gik sæ rdeles godt. Lo­ k a le t kunde kun rumm e 100 å 125 Personer, men gik nogle T ilskuere p aa G rund af V ar­ men, stod andre og ventede pa a a t komme ind. Im id lertid v ar Tivolis nye Pavillon blevet bygget og havde trods talrig e Forsøg, dels med fremm ede

P rin s e s s e P ig n a te lli.