S_FørOgNu_1915_1

N r . 18

15. SEPTEMBER 1915

FØR OG NU

lig havde tæ n k t. Som en F ransdm an d en Gang h a r sagt: „Tivoli er ingen F orly stelses­ an stalt, d et er en In ­ stitu tio n — en O pdra­ g e lsesan sta lt“. D erfor er ogsaa dets F o rly ­ stelser decente og h o ldt pa a e t k u ltiv e re t N i­ veau. Viseforfatteren W. Rantzau. Jeg ejer ej et Digterslot Med stolte Marmorbuer, Jeg holder m ig ved Jorden smaat Med Døgnets simple Fluer. W . R a n tz a u . Hvad „G adeviserne“ var for vore F orfæ dre var „D øgnfluerne“ for den Tid, R an tzau t il ­

som sn a rt kom p aa a l­ les Læber.

W . R antzau var født 1832 i København og kom 1846 i Læ re hos Isenkræm m er Jacobsen p a a Højbroplads; han var h er i 10 Aar og fik d e re fte r Plads hos Isen­ kræm m er P rim on p aa Ø stergade. A llerede som 10 A ars D reng skrev han Stam bogs­ vers og lignende p o e ti­ ske Sm aating. D a han v ar 16 Aar gammel, udbrød K rigen 1848, og nu skrev han p a trio ­ tiske Vers, som han op­ læ ste for K arlen og T jenestepigen hos sin Principal. K arlen e r­ klæ rede, a t „R antzaus

T iv o lis P a v illo n „ L ig k is te n “ (A ar 1868).

D eite var noued a ded pæ neste og m est durch- drevneste, som h an haude hørt, og han vilde sik k e rt med T iden blive en „ b ery g tet“ M and“. I A arene 1850—60 havde F olk en stor Mani for a t spille Komédie, og R antzau tog le ­ vende Del i disse P riv atforestil.ling er sam ­ men med H arald og Vald. Kolling, H elsen­ green og Fr. Madsen. Skuepladsen v ar i

„Den dejlige G ine“ og „Den sm ukke N iko­ la i“. D er er vistnok ik ke m ange køben­ havnske B egivenheder i T idsrum m et 1868— 1893 og ikk e e t beving et Ord, uden a t R antzau h a r b e n y tte t dem til en Vise. G an­ ske vist træ n g te R evuerne med deres m ange Ø jebliksviser ind p a a R an tzaus E nem æ rker, m en han forstod dog stad ig a t skrive Sange,

hørte, d et vil sige Sange, som p a a en le t M aade behandlede Ø jeblikk ets a k tu ­ elle B egivenheder, og som e fte r k o rt Tids Forløb blev sunget af alle. Der er vel an dre end W . R antzau, der skrev saadanne Viser, men der var faa, hvis Sange er træ n g t saaledes igennem , a t de er k en d t over hele L and et. Hvem h a r ikk e n ynnet Sangen:

R eglen „K alke- b a llien “, m en e n ­ k e lte Gange le j­ edes V esterbros T h eater, t. Eks. ved en F o restil­ ling for K unst­ berid er H inné, hvis C irkus var bræ n d t i Rus­ land. Ved denne L ejlighed in d ­ kom flere h u n ­ drede D aler, men der gaves ogsaa F o restillin g er i velgørende Ø je­ med, hvor hele In d tæ g ten blev spist og d ru k k et op ved G en eral­ prøven. A t R a n t­ zau blev, — som m an siger — „bidt af en gal S k uesp iller“, var ikke saa m æ r­ keligt, da han bevægede sig m eget mellem Skuespillere; en Søster var nem ­ lig gift med K amm ersanger H ansen og en an ­ den Søster var O perasangerinde ved det kgl. T h e­ a te r før hun blev g ift med Thea- te rd irek tø r M. V. Brun. I K amm er­ sanger H ansens

To og to i Rad, Se, hvor pæ nt de følges ad, og hvem sang ik ke i 1864: S to lt m ed oprejst Pande, F rejd ig kan Du stande. Du h a r g jo rt din P lig t som ta p ­ per L andsoldat. D a R antzau h a r sk revet om ­ tre n t 5000 Sange, er de ikke alle lige ken dte, og en Del er k e n d ­ te, uden a t m an véd, hvem F o r­ fa tte re n er. T il R antzau s bedste Sange hører: „En Sextur, ak i det lille O rd“, „De grove Hæ nders N y tte “, „Kjø- benhavn, Du er d e jlig “ og „En h alv Time i den offentlige P o liti­ r e t “. En Del af hans Sange h ar væ ret Ø jebliks­ viser, som var paa alles Læber, in d til de m aatte vige Plads for en an d en af lig n e n ­ de A rt, t. Eks.: „Dumme P e te r“,

F re g a tte n „ S t. G e o rg “ u n d e r U d stillin g e n 188& I B a g g ru n d e n Ny C a rls b e rg P a v illo n m ed M o d e lle n til N ik o laj S p ir.