S_FørOgNu_1915_1

N r . 18

FØR OG NU

15. SEPTEMBER 1915

sjæ lden h a ft et m ere sagfo rstan d ig t P u b li­ k um ; th i sam tlige Tivolis B evæ rtere, der alle kunde lave dejlig Mad, sad her i Kjole og H vidt og sm agte paa Sagerne med en K em ikers grublende Aasyn. Men A nsigtet opklaredes, som N athim len oplyses af Au- rora, og M orgenrøden stra aled e paa de gastronom iske K inder, da G lassenes K lang ringede D agen ind. T hi B evæ rtningen var selvfølgelig first rate. MENU d en 14. A u g u s t 1 89 3. Bouillon å la russe. Madeira Fiskefilet å la join ville. Liebfraum ilcli. Lamm ecotelette \ T T ... Oxetunge / LftSumes- L eoville. Andesteg, Compot, Salat. Champagne. Smør, Ost, Radiser. Duc de Montebello. Frugt. GI. rød Oporto. Caffe. Liqeurs, Cognac.

til den vid und erlige F rida), den gem ytlige K onsul P. H a n s e n m. fl. Der sidder . . . . ja, lad os se p aa ham ! . . . . der sidder den gam le kæ re B erøm thed, vor u fo rlignelige V o l k e r s e n m ed d et gamm elkendte velv il­ lige Sm il p aa sit k a ra k te ristisk e Ansigt. Bleg og m ager og d a arlig ser han ud — d et er s i d s t e G a n g , han sam les med sine tro fa ste V enner fra d et forløbne halve Aar- hundrede, i h v ilk et han har væ ret enhv er rig ­ tig K øbenhavners Kæ ledæ gge, — m en trods Sm erte og Sot og den næ re Død, som sn a rt sk al læ gge ham i G raven, n ik k er h an glad og fo rn ø jet til alle K endingerne, som om ­ giver ham , og a f hvilke hver eneste elsker og a g te r ham . „D ette er vel sidste Gang, vi s e s ! “ siger han, ov erm and et af sin Stem -

Æ r e d e Læ sere! V i mener, a t vor Beretning om Tivolis H isto rie fra 1843 til Dato bør afslu ttes med en autentisk F rem stilling af dets nuværende F o r­ hold (1915) ledsaget af topografiske ! Gengivelser, for dermed a t give det 1 ikke meget fyldige T ivoli-Arkiv en | væ rdifuld Forøgelse. Vort næ ste Num- ! mer vil indeholde disse Oplysninger, j — Billederne fotograferes af os. i I 1888 afholdtes som bekendt den s t o r e n o r d i s k e I n d u s t r i - , L a n d ­

Fot. Galle.

D a m p flo tille n i 1880erne.

b r u g s - og Ku n s t - U d s t i l l i n g, hvo rtil T i v o l i s Terræn ligeledes var kny ttet, og vil vi efter A fslut­ ningen af Tivoli-Beretningerne bringe e t eller to Numre fra denne Udstil­ ling, som havde saa stor Interesse for vor By, — ledsaget af en Samling af meget smukke Billeder. F esterne begyndte med, at L ejerne den 14. August arran g ered e en større Samm en­ k om st; det hed sig, a t det var en Frokost, fordi T iden var om Form iddagen, men et B lik p aa nedenstaaen de Menu vil h u rtig overbevise enhver sm aattæ ren d e Læser om, a t den godt kunde gælde for M iddag med. N eiiendam (B azar-R estaurationen) havde Tivolis 50 Aars Jubilæum 15. A u g u s t 189 8.

ning. Men et Ø jeblik e fte r gaar der et Solskin over hans T ræ k, og han siger: „I skal allig ev el komme til a t se m ig med K rid te t p aa adskillige Gange e n d n u !“ Gid det var sket. D et sagde alle vore Bysbørn, som nogensinde har siddet paa F a r’s eller Mor’s Arm som sm aa, n aar P je r­ ro t ventedes a t komme til Syne. Ved Siden af V olkersen sidder gam le H e s s e — en Kæm pekarl i sin Slags. Han var et godt Bueskud ud over Støvets Aar, m en — P ok ker tag e ved d e t! - - han blev, kunde a ld rig blive gamm el; nogle Dage før, ved sin Benefice sm u tted e han i H arleguins brogede K læ der og spillede Rollen væver som den F uldblods-A rtist, han var. Der sidder „unge“ B u s h o lm , som skulde tage V olkersens Arv op. Han er en habil og sam vittighedsfuld K unstner i sit Fag, og den hvide D ragt fa ld t til Føje under hans a l­ lerede betydelige R utine, men d e n g a m le

Ved F rokosten dirigered e R estau ratø r N e i ie n d a m , E tab lissem en tets allerfineste K onditor. Den celebre R e stau ra tø r skilte sig m ed Verve fra H vervet og havde des­ uden den T ilfredsstillelse a t m odtage m egen V irak for sit A rrangem ent. Endog P an tom im eth eatrets hæ derkronede Personale (paa Sværdsiden) fa n d t B evæ rt­ ningen god, skønt d e tte til daglig v ar vant til a t sam les hos ,.Md. M e y e r “ (nu „G røf­ te n “), hvor Maden, som m ed bragtes hjemm e­ fra og nødes til en 01 og en fæ lles Flaske Brøndum , i den lange Ræ kke af Aar havde sm agt de brave A rtister fortræ ffelig. D et var saa at sige en „B egivenhed“ at se disse H e rrer i B azaren, hvor ved denne L ejlighed sam tlige T ivolis k end te A nsigter var sam lede und er et. Lad os tag e e t lille Vue over B ordet. Der sidder Tivolis Be­ styrelse, den joviale W a t t , den geniale T h r a n e , den eleg ante S c h y t t e (F aderen