S_FinsensMedic.Lysinstitut1896-1921Festskrift
paa Difteritoxinets Virkning i O rganismen. 67 En ligefrem Betragtning af disse Ræ k k e r gør det indly sende, at de lysbehandlede Dy r langt bedre har kunnet mod- staa Difteritoxinet end de ikke-lysbehandlede. At et enkelt Kontroldyr lever er ikke andet end, hvad man af og til kan se. Det er naturligvis vanskeligt i saadanne Ræ k k e r som disse, hvor saa mange af Dyrene overlever, at faa noget Maal for, hvormeget bedre de lysbehandlede Dy r taaler Toxinet. Antage lig har ogsaa Lysbadet, hvad der vel er at vente, ikke haft lige stærk Virkning paa alle Dyr. Et Gennemsnitstal for Levedagene kan man ikke faa. Anvender man la Place’s F remgangsmaade til B ed ømm else af saadanne Ræ k k e r („Methode de position“ se Th M ad sen : Algemeines über bak. Antigene-Toxine, deren Antikörper antitoxische Eigenschaften aufweissen Kraus & Le- vad itis Handbuch), kan man ved at udskyde det samme An tal foroven og forneden i begge R æ k k e r faa et Indtryk af, omkring hvilket Middelresultat Resultatet g rupperer sig. Ud skyder man herefter 5 Dyr foroven og forneden i begge Rækker, faas for de 3 tiloversblevne L y sd y r Levetiden 10, 9 og 1 \ Døgn (gennemsnitlig 8,8 Døgn) og for de 3 tiloversblevne Kontroldyr 3 | , 33- og 3^- Døgn (gennemsnitlig 3,5 Døgn). Hvis man paa disse Tal anvender A rrhen ius ’ og Madsens Tabel over Fo r holdet mellem Difteritoxinmængde og Levetid efter Indsprøjt ningen, og med dem rent vilkaarligt tager som Enhed den Giftmængde, der d ræb e r et Dyr paa 3,3 Døgn, faar man føl gende Resultat: Død paa 3,5 Døgn svarer til 0,97 Toxinenheder og Død paa 8,8 Døgn svarer til 0,56 Enheder; efter dette skulde altsaa 40 °/0 a f d e t indsprøjtede Toxin være destrueret ved Lysbadet. Paa Grund af de ret store Svingninger i L e ve tiden for Ly sdy ren e er den anvendte F remgangsmaade ved Beregningen vel ikke særlig tilfredsstillende, men man maa dog snarest — ud fra den Betragtning at 5 overlevende lysbehand lede Dyr helt er ladet udenfor Beregningen mod kun 1 over levende Kontroldyr — gaa ud fra, at den 40 % ’ Destruktion af Toxinet er en Minimumsværdi, saaledes at det sandsynligste er, at der ved dette Ly sb ad destrueres endnu mere.
Udgangspunktet for disse Forsøg har været den af Famu lener og Th. M adsen paaviste stærkt stigende Destruktion a f Toxinet ved Opvarmning med stigende Temperatu rer sammen
Made with FlippingBook