S_FinsensMedic.Lysinstitut1896-1921Festskrift

3 5

F insens m edicinske Lysinstitut

1. Sal og Tagetage, medens den tredie og midterste Sidefløj har en aaben T ag terrasse i Stedet for Tagetage. I Stueetagen og 1. Sal findes to Bø rnestuer å 20 Senge, fire Sygestuer å 18 Senge og 3 å 5 Senge, samt Isolationsstuer, hvoraf 7 å 2 Senge og 4 å 1 Seng. Endvidere 2 Opholdsstuer for Patienterne, 2 Operationsstuer med tilhørende Forstue, Sterilisationsrum og Gibsstue, Læg evæ re lse r, B a d e væ r e lse r og Thekøkkener. I Kæ lderen findes Rum til Ambulatorier, til Røntgenbehandling og Fotografering, samt et Lysbadean læg. I Tagetagen findes Køkkenet og en Rækk e Væ re lse r til P e rso ­ nalet. En æ ldre Villa, som er sammenbygget med Hosp itals­ bygningen, bliver indrettet som Sygeplejerskebolig. S om tidligere omtalt var Lysinstitutet i sine første Leveaar tæt knyttet til Københavns Kommune og især til Kommun e­ hospitalet. Denne Tilknytning har sikkert paa et enkelt Punkt været af afgørende Betydning for Institutets Fremtid, idet det utvivlsomt er den, der har været Aarsag i, at Institutet har faaet sin blivende Plads i København. Den stæ rke Modstand mod, at Lupuspatienterne færdedes blandt By en s Borgere, kunde let have ført til, at man i Ana­ logi med Sind ssyge- og Aandssvageanstalterne havde anbragt Institutet paa Landet i en afsides Egn. Men til Held for de mange andre Patienter, som søger Institutet, og ikke mindre for den videnskabelige Virksomhed, som drives dér, skete det ikke. Efter at Forbindelsen med Københavns Kommune var op­ hørt med Institutets Flytning til Rosenvænget, har Institutet i stigende Grad fundet Støtte hos Staten, hvilket er saa meget mere naturligt, som den Opgave, der paahviler Institutet, i Virkeligheden har samme sam fund smæ ssig e Betydning som f. Eks. Behandlingen af Blinde og Sindssyge. Der er i det foregaaende gjort Rede for de Pengetilskud ' og Laan, Staten har ydet. Af T ilskudene var langt den største Del bevilget til Behandling af Ubemidlede, og skønt Beløbene set i Forhold til den samlede Udgift maa anses for ret smaa, lykkedes det endnu saa sent som i 1914 at oparbejde et min­ dre Driftsoverskud. Na ar Statens Tilskud senere er steget til