S_FinsensMedic.Lysinstitut1896-1921Festskrift

F in sens m ed icin sk e Lysinstitut 31 I denne kan der behandles indtil 140 Patienter daglig, og da mange af Patienternes Tilstand k ræ v ed e Sengeleje under Behandlingen, maatte man kunne raade over flere Senge. S a m ­ tidig var det nødvendigt at indføre en mere rationel Sygepleje,, man maatte ansætte først en, senere flere uddannede S y g e p le j­ ersker, for tilsidst at gaa over til en fuldstændig Hospitalisering af Patienterne under et P ersonale af fuldt uddannede S y g e ­ plejersker. For Kvindernes og B ø rn en e s V edkommende var P lad sfor­ holdene efter Omflytningen i 1914 om ikke ideelle, saa dog taalelige, naar man ikke stillede Fordringer om nogen Art a f B ekv emmeligheder hverken for Patienterne eller Personalet. For Mændenes Vedkommende, som var anbragt i en Villa i Ro senvæng ets Alle, blev Pladsmangelen snart meget følelig, og Konferensraad Jørgensen købte derfor en større Ejendom, Rosenvæng ets Parallelvej Nr. 3, og tilskødede Institutet den uden nogensomhelst Udbetaling. H e r hospitaliseredes nu d e mandlige Patienter. I 1916, den 26 April, døde Hagemann. F ra Institutets Stif­ telse, ja fra den første G a n g han talte med Finsen, var han Sjæ len i Institutets praktiske og økonom iske Ledelse. Og selv om det var Bo rgme ste r Borap, som i de første Aar sad som Ov erbestyrelsen s Formand — han døde i 1903 — saa v ar det Hagemann, der, som Formand for Forretningsudvalget og senere som Ov erbesty relsen s Formand, tog Initiativet til ethvert Skridt af Betydning. Han blev vel aldrig F in sen ’ s Ven paa samm e inderlige Vis som J ø rg e n se n ; men han elskede ham som alle, der kom i Forbindelse med ham, maatte det, og han saa klart og hurtigt hvilken Rækkevidde F insen’ s geniale T ank e vilde kunne faa, og han undlod aldrig at støtte ham med sin Ind­ flydelse og med Pengemidler. Institutets Fremtid laa Hagemann stæ rk t paa Sinde. Han forudsaa, at Institutet efter den Retning Udviklingen havde taget aldrig vilde kunne klare sig økonom isk set ved egen H jæ lp , og han ønskede at konsolidere Institutet inden sin og Jørgen- sen ’s Død. Men han forudsaa ogsaa, at skulde Lysinstitutet naa at blive det, som F insen' s Genialitet og hele Institutets senere Udvikling berettigede det til, saa vilde der k ræ v e s en