S_FinsensMedic.Lysinstitut1896-1921Festskrift

F in sen s m edicinske Lysinstitut 27 vilde bo under T a g med disse Mennesker; og nu viste det sig umuligt for hende at faa en ny Lejlighed. Der var derfor ikke andet at gøre end at se at faa et helt Hu s, som hun kunde have for sig selv; et saadant fandtes ogsaa, men inden K o n ­ trakten blev underskreven, havde B ebo ern e af Nabohu sene, som tilhørte samme Ejer, faaet N y s derom og truede med at flytte, hvis Lejemaalet blev afsluttet. Da Flyttedagen nærmede sig, og Pensionatet var i Fare for at blive husvild, besluttede Hr. F abrikejer Jørgensen for at h jæ lpe Patienterne at købe et Hus, hvori Pensionatet skulde installeres. Hu se t blev ogsaa købt, men saa blev det først rent galt, G a d e n s B e b oe re satte Himmel og J o r d i B e væ g e lse for at undgaa denne frygtelige F are og faa Købet til at gaa tilbage, og dette lykkedes ogsaa, navnlig fordi der samtidig viste sig en anden Udvej, som i alt Fald foreløbig har bragt Sagen i Orden. Det lykkedes nemlig at faa et H u s til Leje, som var destineret til Nedrivning, og som heldigvis ikke havde N a b o e r i flere hundrede Alens Af­ s ta n d .“ Dette er Fortællingen om en enkelt af de Vanskeligheder, F insen havde at kæmp e mod. Som man vil have set af det foregaaende, gentog Historien sig, da man besluttede at flytte Institutet til Rosenvænget. F insen hævd ed e fra Begyndelsen, at Lysinstitutet intet andet havde med Patienterne at gøre end at tage sig af deres Behandling, idet de selv maatte sørge for deres Ophold og øvrige Forhold. Heri havde han ikke Ret, og den senere Tid viste da og­ saa, at han havde været nødt til at revidere sine Anskuelser paa dette Punkt. Henimod Slutningen af Aar 1901 gav F insen en Oversigt over Beboelsesforholdene for Patienter, hvoraf det fremgik, at de danske Patienter var nogenlunde heldigt stillede, idet der til deres Raadighed stod 2 større Pensionater, et for Mænd og et for Kvinder, foruden at en Del Patienter fik Logi hos Slægt eller Venner. Mere B e s v æ r voldte Anbringelsen af de udenlandske Pati­ enter, isæ r efter at Institutet var flyttet til Rosenvænget. Der havde ganske vist været et særligt Pensionat for disse, men da Tilgangen fra Udlandet var overordentlig uregelmæssig, kunde det ikke bestaa og blev lukket i 1901.