S_FinsensMedic.Lysinstitut1896-1921Festskrift
2 0 8
Klinisk-histologiske Studier over pathologiske
Hvis vi sammenligner Arrene efter suppurerende Lym phomer med traumatiske Ar, finder man, at „Latenstiden“ for Degeneration af det elastiske Væv næppe er kortere end ved de traumatiske Ar. Vi vil lige referere et Par Tilfælde noget mere indgaaende, da vi har haft Lejlighed til histologisk Undersøgelse. 1) Hos 38-aarig Kvinde med Lupus vulg. fandtes paa Halsen Ar efter suppurerende Lymphomer, da Pt. var 17 Aar gammel. I et Ar, der maalte 5 X 0,5 cm, fandtes to gullige hampefrøstore Papler, forbundne med mere hvidlig Hudbro. Foruden dette Ar lige bag h. Kæbevinkel fandtes andre flade dels hvidlige, dels gullige Ar. H istologisk Undersøgelse viste følgende: I Snit gennem de omtalte gullige Papler ses et affladet Epithel uden eller med kun svagt udviklede Epitheltappe. Der ses i v. giesonfarvet Præparat en paafaldende Snoning af Bindevævs- fibrillerne, især i de subepidermoidale Partier; Fibrillerne er lige som krøllede, dels ganske fine, dels, især i de dybere Lag, ret svære, noget hypertrofiske. Der er en udtalt perivasculær Lymfocyt ophobning, men desuden ret talrige spredte Rundceller. Der ses en Del Follikelrester, men ingen udviklede Haar. Ved Elastin- farvning ses i Snittets Midterparti, der svarer til de makroskopisk synlige gullige Papler, udtalt Forøgelse af Elastin, som ogsaa op træder i en morfologisk ejendommelig Form, idet Traadene er stærke, krøllede og knækkede; denne Forandring naar enten helt op til Epidermis-Coriumgrænsen eller er adskilt fra denne ved en smal Zone, hvor der findes mindre, amorfe Klumper, der er stærkt farvede med Elastinfarve. 1 Dybden naar denne Forandring det dybe Cutisvæv og standser her ret brat. Paa et enkelt Sted i Snittet findes disse Forandringer i en særlig udtalt Grad paa et Parti, der er skarpt afgrænset fra det øvrige Væv. 2) Hos 22 aarig Mand fandtes i et broget Ar efter Operation for Lymphomer for 15 Aar siden hvidlige og pigmenterede Partier vekslende med andre af svag gullig Farve. H istologisk Undersøgelse viste: Epithelet ses ganske affladet, uden Interpapillærtappe. Lige under Epidermis ses et smalt Bælte Bindevæv, der med v. Giesons Farvemethode er normalt rødfarvet med Syrefuchsin; men under dette findes udflydende Partier i Corium, hvori Væv næsten ikke er farvet af Syrefuchsinet, og hvis Fibriller dels er meget stærkt bølgende, dels snoede og ligesom opkrøllede. Dette gælder især for enkelte noget mere skarpt af grænsede Partier, hvor disse Forandringer træder meget stærkt frem. 1 Corium findes desuden ret talrige udvidede Vener. Ved specifik Elastinfarvning ses det, hvorledes de svagere fuchsinfarvede Partier bestaar af meget stærkt omdannet Elastin, idet Traadene her en proptrækker- og krølhaarsagtigt snoede; disse Forandringer danner et ret regelmæssigt gennem hele Snittet forløbende Lag,
Made with FlippingBook