S_FinsensMedic.Lysinstitut1896-1921Festskrift

En optisk E jendommelighed ved Lupusknuderne 157 alt dette sige, at vi ved Lupu s faar flere og terapeutisk bedre Straaler ned i det syge Væv, og at en bestemt Lysvirkning her vil kunne opnaas i større Dybde, end hvor Talen er om sund Hud. Det forekommer mig, at man herigennem faar en antagelig Forklaring paa et noget gaadefuldt Punkt i Lupusterapien, det nemlig, at det er muligt at paavirke Sygdommen i de ret be­ tydelige Dybder, som det faktisk er. Den normale Hud s Evne til at s væ k k e de Straaler, som har en nogenlunde betydelig kemisk Virkning, er i Virkeligheden saa stærk, at man van­ skeligt kunde forestille sig nogen terapeutisk Virkning i disse Dybder, hvis ikke særlige Forhold gjorde sig gældende. Ved Lupus foreligger imidlertid et saadant Forhold, der betinger en baade stæ rkere og dybere Virkning af Lyset, og som uden Tvivl derigennem bidrager til de fortræffelige Resultater, Fin- senbehandlingen kan opvise. Det ligger nær at tænke sig, at ogsaa de lysende Straalers Evne til at trænge mere i Dybden i Lupusvæv, kunde være af Betydning for Finsenbehandlingen. De lysende Straaler frem­ kalder jo paa Vejen gennem Huden s forskellige Lag en ikke ringe Varme, idet de absorberes, og selv om Størstedelen af denne Varme ledes bort ved Trykapparatet, stiger Temperaturen i finsenbehandlet Væv dog noget over det normale. Nu fore­ ligger der jo den Mulighed, at denne Stigning paa Grund af de særlige optiske Forhold kunde blive større i Lupusvævet end i den normale Hud, og selv om det kun var faa Grader, det drejede sig om, vilde det dog kunne faa Betydning for vor Opfattelse af hele Behandlingens Virkemaade. Selve Problemet: Varmevirkning ved Finsenbehandlingen har først været indgaaende studeret af S c h o ltz 1), som støttet til en Række Forsøg er tilbøjelig til at tilskrive Varmen en betydelig Rolle. Han belyste blaafarvet Gelatine og Agar med koncentreret Buelys gennem T ryk appa rat og kunde derved vise, at den Del af disse Medier, der laa næ rmest ved det kølende Trykapparat, holdt sig faste medens de dybere liggende Partier smeltede. Endvidere belyste han Menneskehud, hvor et eller flere Lag Marsvineskind var lagt mellem T rykapparatet og Huden, hvorved han opnaaede en Forbrænding af denne. Af disse Forsøg drog *) Berl. kl. W. 1904 p 468.