S_FinsensMedic.Lysinstitut1896-1921Festskrift

En optisk Ejendomm elighed ved Lupusknuderne 1 5 5 Hvad er nu Grunden til dette mærkelige Forhold, at L u ­ pusknuderne viser sig mørkere end den omgivende sunde Hud i paafaldende Lys, lysere i gennem faldende? At det ikke be­ ror paa en Forskel i Absorption af bestemte Spektralafsnit — med andre Ord paa en virkelig Farve forskel, — mener jeg at have vist ved følgende Forsøg. J e g anbragte Kompressoriet som Bundstykke i en sort Papircylinder, hvis anden Ende holdtes tæt for Øjet, og som i Mø rkekammer langsomt nærmedes til en Lyskilde, indtil det første Lysindtryk netop kunde erkendes. Det viste sig da — ikke alene ved hvidt Lys, men ogsaa ved Anvendelse af de forskelligste, farvede Lysfiltre, — at det første Lysindtryk altid kom svarende til Knudernes Plads. Man saa ligefrem Lupu svæ v e ts Tegning som lysende Pletter paa den mørke Baggrund, og da dette var ganske konstant, vil det jo sige, at samtlige undersøgte Straalekvaliteter — altsaa de ly­ sende Straaler — lettere p asse re r gennem Lupusvævet end gennem Huden. For de ultraviolette S traalers Vedkommende har jeg i Man­ gel af passende Filter ikke kunnet undersøge dette Forhold særskilt; men for de kemiske Straaler som Helhed er det let at vise, at de opfører sig paa lignende Maade som de lysende. Anbringer man nemlig et Stykke Klorsølvpapir lige bag P r æ ­ paratet i Komp ressoriet og belyser det med Finsenlampen, faar man et mer eller mindre tydeligt Fotografi af Lupusknuderne, der præsenterer sig mørke paa en lysere Baggrund. Lupu svævet synes altsaa i det hele taget at være mere gen­ nemsigtigt end den sunde Hud, og dette i Forbindelse med den mørke Farve, det faar i paafaldende Lys, lader sig næppe for­ klare paa anden Maade, end at det er Ly sets Spredning, der er mindre i Lupu svævet. At det virkelig er Spredning og ikke særlige Forhold ved Absorptionen, der er afgørende, kan man se ved at betragte P ræparatet i hvidt Lys, der i Forvejen er meget stærkt spredt — f. Eks. gennem en Mælkeglasplade eller hvidt Papir. Derved udviskes nemlig i høj G rad den Forskel i Transparens, der ved pa ra llelt , gennemfaldende Ly s er saa iøjnefaldende. Lupusknudernes ejendommelige „ F a r v e “ er da næppe nogen Farve i dette O r d s sædvanlige Betydning, men beror — i hvert Fald i første Ræ k k e — paa en formindsket Spredning af Lyset, altsaa paa et ganske tilsvarende Forhold, som det, der betinger