S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

9 2 Thøger Bang medens den nye vold fik en ensartet frontlængde på 275 m, d.v.s. en mellemting, måtte bastionerne forskydes side­ læns, og desuden blev de betydeligt forstørret. Et punkt var fastlagt på forhånd, nemlig den nye Østerport 0 , og kurtinelinien omkring denne blev derfor tegnet eksakt oven i den gamle kurtine. Da man på dette sted i moderne tid sløjfede Christian V’s store vold, fandt man indeni og med praktisk talt samme magistrallinie volden fra ca. 1650 og i denne volden fra 1642. Et lignende fænomen kan iagttages på et træsnit fra sløjfningen af volden foran Garderkasernen (gengivet i »Før og Nu« 2, s. 3 ). Voldlinien blev lagt således, at konkaviteten ved A for­ svandt, og i øvrigt har ingeniøren helt frigjort sig fra den flere gange i det foregående omtalte afhængighed af regu­ lære polygoner. Bastionsfronterne følger efter hinanden, for det meste samlet parvis, således at to sukcessive fron­ ter ligger på ret linie, og i øvrigt med vinkler afpasset efter de stedlige forhold. Magistrallinien er tegnet efter bestemte matematiske principper, af en stor studietegning af volden i målestok 1:1040 (altså 20 gange så lang som fig. ovenfor; Kgl. Bibi.) fremgår, at enhver kurtine er eksakt lig summen af de to facer ved samme front. Fortifikation er et fast kapitel i datidens matematiske lærebøger, og fæstningskonstruktørerne var tidens for­ nemste anvendte matematikere. V idenskabshistorisk er det nu interessant at se dette udprægede eksempel på, at en matematiker skaber en metode, som er så alment an­ vendelig, at han kan frigøre sig fra usaglige regularitets­ krav. Spørger man, hvem der er mester for detailprojek­ teringen, er der næppe tvivl om, at det er Georg Hoffmann. Den øverste ledelse af arbejderne havde Axel Urup (se V. Lorenzens bog om denne), men Georg Hoffmann var underingeniør hos ham ved København 1647-49, hvorefter han kom til Fredericia for at dirigere arbejderne der. Nu er det således, at alt det særegne ved Østervold genfinder