S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

Københavns befæstning under Svenskekrigen 91 mit Pfeilern und Seulen gezieret, unnötig, weil der Feind in Stürmen etlicher massen eine Beschützung und Auffen- halt hat«. Porten hiev hevaret, da Rüse udbedrede Øster- vold i 1660’erne, selv om han, vel også af hensyn til tøm­ merkonstruktionens begrænsede levetid, forudså en fly t­ ning, men porten holdt lige til 1680’erne. Ubetydelige re­ ster af den er fundet i moderne tid ved voldens sløjfning. Volden af 1642 var ikke nogen radikal løsning af pro­ blemet, og samtidig var fæstningsbygningskunsten gået fremad. Freitags meget udbredte bog (første udg. 1631) anbefalede større bastioner, og denne udvikling blev for­ stærket i 1640’erne og fandt bl.a. udtryk i Dogens og Gold­ mans værker. Bastionerne skulle være større og stadig mere fremspringende (d.v.s. stor »sekondflanke«) ; der­ som der blev skudt breche i en bastionsface, skulle det være muligt fra nabobastionen at skyde kraftigt ind på brechen (skråt forfra) med håndvåben. I 1647 begyndte man at overveje en ombygning af vol­ den, og når vi overhovedet kender Schiørts linie (endda detailleret), er det kun, fordi den optræder som referens- linie i planerne til ændringsforslagene. Et kort (V.L. VII 1 ) angiver en moderat opretning af linierne, med lidt større bastioner og saillantvinkler på 90° (»fransk sy­ stem «). Men man besluttede sig til en mere gennemgri­ bende forandring. Man har flere projekter fra 1647-49, »Drøftelsernes Aar«, som V. Lorenzen kalder dem, og i flere af dem lader man meget naturligt voldforbedringerne udstrække sig til Vestervold. Den nye vold blev bygget fra og med Nørreports Bastion N og op til det nye kastel K mod nord, og det fremgår af teg­ ningerne, at volden var fastlagt på et tidspunkt, hvor ka­ stellets udformning endnu var genstand for overvejelser. Voldlinien blev lagt således, at de nye kurtiner nogen­ lunde fulgte de tilstedeværende, men da den gamle vold be­ stod af en ældre og en nyere del med hver sin frontlængde,