S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

8 0 Thøger Bang et møde med svenskekongen, hvor en første plan er lagt gående ud på opstilling af nogle af hærens få medbragte kanoner på dette sted; herfra kunne kanonerne skyde lige ind på portåbningen i Vesterport, og deres skræmmende virkning overfor danskerne kunne eventuelt være stor. Fra et kobberstukket kort (Frederiksborgmuseets arkiv) ved vi, at de første belejringsarbejder blev udført efter dette mønster. På dansk side satte man sig omgående til modværge. I de første dage foretog man visse forholdsregler inden for volden; man anbragte lænker, som kunne spændes over gaderne, og barrikader bagved. Det kunne under heldige omstændigheder standse et mindre fjendtligt indbrud, og havde vel også en moralsk virkning for indbyggerne; men det daværende Københavns huse var ikke således som syd­ europæiske huse eller senere tiders bygninger egnet til et hårdnakket forsvar. Når nogle kobberstukne belejrings­ kort angiver en »afsnits«-linie bag møllegraven ved Ve­ sterport, bygger det næppe på større realiteter. I tiden før stormen beordredes lænkerne efterset, for at de ikke skulle være frosset fast og derved ubrugelige. Men det var helt klart, at arbejderne måtte koncentre­ res om volden som den afgørende forsvarslinie. Man be­ gyndte at opkaste raveliner, II og III på figuren. Den før­ ste dækkede det svage sted ved »Dronningens vej« og den her liggende udgang fra fæstningen og kunne blive nyttig ved udfald; den blev en god erstatning for Christian IV’s forfaldne strandværk I. Værket III var portravelin for Ve­ sterport, og man ser af planen, hvorledes den sammen med bastionen har beskyttet porten mod svenskernes skud og indseende; fra jordfund ved man, at kørebanen i porten var omtrent i højden + 5 m, det samme som vandstanden i graven oven for kammen, og selv om ravelinvoldens højde næppe har været særlig stor - man kan gætte på 3 m over nævnte niveau - har den dækket den nedre del af