S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

Københavns befæstning under Svenskekrigen 7 9 I stedet spredte kongen kræfterne. Ved inddæmningen af St. Jørgenssø ca. 1620 fik han den idé at udbygge diget mod byen (nuv. Nyropsgade) som defensivdige; de uhel­ dige følger heraf skulle vi erfare under krigen. Og da han først var begyndt, blev han ved. I de følgende år udbyg­ gedes den fremskudte forskansningslinie, »retrenchemen- terne«; først kom Ladegården og Vartov, og adskillige kræfter brugtes til en linie vest om St. Jørgenssø og ud til Kalvebod Strand, og senere kom en halv skanse ved Ravnsborg (den sydlige halvdel blev aldrig bygget). Under krigen 1643-45 var den nordlige del af den indre vold­ linie i uorden, og forskansningslinien udbyggedes derfor på Østerbro med retrenchementslinier og en stor kamp­ ravelin ved Vartov (de oprindelige bastioner her var for sm å). At disse stillinger kunne være til fordel for en an­ griber, havde Dahlbergh et klart øje for, da han tegnede sit spionkort ca. 1. august 1658. De kom måske til at gøre den nytte for Danmark, at da Carl Gustav den 11.-12. august 1658 havde besat dem, følte han sig i en så stærk position, at han med sindsro kunne afvente udviklingen i Køben­ havn, og derfor veg tilbage for de besværligheder, som en øjeblikkelig storm på byen ville have medført. I krigen 1657 havde man ingen bekymringer over Ve- stervold, og specielt regnedes Vesterport for sikker i mod­ sætning til de andre porte. Forskrækkelsen kom, da Carl Gustav i august 1658 ind­ tog en position i den ødelagte forstad foran Vesterport. I omstående figur er på et moderne kort indtegnet de an­ læg, om hvilke kampen i den følgende tid stod så hårdt. Foroven ses volden med Vesterport på midten på nuv. Rådhusplads; til højre og forneden ses »retrenchemen- terne« med nuv. Vesterbros Torv midt i underranden. På Dahlberghs kort er med blyant indridset en skanse, hvorfra en løbegrav fører frem til et anlæg omtrent ved A og videre frem. Man kan tænke sig, at det er gjort under