S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

Københavns befæstning under Svenskekrigen 7 1 svækkelse, som voldstrækningen led ved denne private kongelige vej ud til »hendes Kiærlighed, Vores elskelige, kiære Gemals, Dronningens Have« (nuv. T ivoli). Det er dog muligt, at nedkørselen på et eller andet tidspunkt flyttedes til halvbastionen G (ved nuv. Hovedbrandsta­ tion ), men voldstykket lå i hvert fald uden grav med en vejterrasse ud mod den lave strand. Halvbastionen G er omtalt i afsnittet om Vestervold. Foran dette vigtige hjørne, hvor de stormende sven­ skere i 1659 nåede op på den danske volds brystværn, byg­ gede Christian IV en skanse S på en opfyldning i det lave vand. Den lå ved den nuv. Tivoliindgang mod Glyptoteket.' Selv om den egentlig bør forstås i forbindelse med retren- chementslinierne på Vesterbro, kan det være rimeligt at omtale den her. Ligesom disse er den på belejringskortene afmærket som et permanent befæstningsanlæg, grønt, i modsætning til alle udenværkerne foran Vestervold, som er brune. På nogle kort (f.eks. V.L. XIII, der må dateres til hen i 1650’erne) viser den sig som en mere diffus halvø (på V.L. XXIII skyldes det diffuse udseende en sammen­ klæbn ingsfejl), medens det ældste kort, hvor halvøen fore­ kommer (V.L. XII), tydeligt viser den som et fortifikato- risk anlæg, og på et kort fra belejringen (Krigsark., Stockholm) er der med rødt markeret stensætninger; ge­ neralplanen af 1649 (V.L. XVIII) lader endda skansens fundamenter gøre et brud på den ellers overalt i projektet angivne regularitet af gravene, men det kan dog tænkes at skyldes en fejl ved kortets farvelægning. H. U. Ramsing har ment, at der på dette sted - hvor jordundersøgelser er omsonst, da det er midt i den senere stadsgrav - skulle have været en ejendommeligt formet naturlig halvø, men de grunde, han anfører (KHT I, s. 27), falder bort med det ovenfor nævnte. Skansen var forfalden før Svenskekrigen, og dens voldrester blev hverken fra dansk eller svensk side udnyttet, og fra dansk side søgte man kort før stormen at