S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

7 0 Thøger Bang Alt i alt får man et indtryk af en m isforstået anvendelse af fæstningsteori, og kongen blev hurtigt ked af forhol­ dene. 1 1616 lagde han tag over huset (man tør også næsten med sikkerhed påstå, at vandet ville sive ned gennem den vel flisedækkede p latform ), og 1619 indrettede han det til bryghus. Ud mod den senere Frederiksholms Kanal fandtes en smal strandbred foran Bryghuset og kurtinemuren. I hjørnet, hvor disse stødte sammen, byggede kongen i 1639 et stort svinehus for at udnytte »Masken, som der falder«, og vel med svinesti og mødding i læhjørnet på strand­ bredden; hvis skydeskårene i Bryghusets vigtige højre flankeringsbatteri endnu eksisterede, så er de blevet skjult ved denne lejlighed. Og nedværdigelsen skred videre, i 1643 byggedes et »Hønsehus i den Svinehave, ved Bryggerset, saa Hønsene om Dagen kan komme paa Møddingen«. Efter den lille bastion P fulgte en kurtinemur til en lig­ nende bastion på Skarnholmen (Slotsholmen over for Ny­ brogade), men den mistede sin betydning og blev sløjfet efter anlægget af »Løngangen« L. Denne sidste blev opført 1618-19 som en ca. 180 m lang overdækket muret bro fra Slotsholmen til byen, som med et par hvælvinger på midten spændte over kanalen (ved nuv. Stormbro, men i en retning nærmest på tværs af denne). Den blev rigt forsynet med vinduer med gitre, og ved stormen gjorde den fortrinlig nytte som et forsvarsgalleri. Efter Løngangen fulgte en vold, nogenlunde færdig i 1619-20, som blev opført i strandkanten uden for den gamle bygrav, der stadig bevaredes som møllegrav. Ved denne, ved Vandkunsten, lå også fæstningens hovedkrudt- tårn. På ydersiden af volden blev, vist i 1634-35, opfyldt en vej, som man kunne nå ned på ved en nedkørsel i vol­ den for enden af Løngangen; vejens anden ende blev på en opfyldning ført over Vestervolds grav ud til forterræ­ net. I 1657-59 skulle man få mange bekymringer over den