S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

Borgerne under belejringen 5 5 ugerne skulle se, at nogen af vores tro borgerskab skulle komme til skade«, sikkert ikke uden indtrængende fore­ stillinger fra borgernes side." Det skete vel også, at bor­ gerne ligefrem stak af fra deres poster. Den 25. september bliver tømrernes oldermand sat i Blåtårn, fordi han havde været borte fra arbejdet en nat, og samtidig hedder det, at nogle af tømmermændene ikke lystrede kommando.100 Senere må der gives borgerne i almindelighed en hen­ stilling om at passe deres poster.101 Borgere må straffes, fordi de har forsømt at ise.102 Mange vred sig hårdt under indkvarteringens byrder, andre søgte energisk, som tid­ ligere nævnt, at udnytte situationen til egen fordel. Ja, der var endog mange overløbere, som gik til de svenske, hvil­ ket »er åbenbare af de mange navne, der blev slået på vip­ pen eller galgen, som står på Amagertorv, mange op- skrevne på blikplader, men flere antegnede på papir«.102 Men kan alle disse brist undre, er det andet og mere, end hvad der træffes til alle tider på alle steder i lignende situ­ ationer? Det var vel ikke det satte borgerskab, der øvede de store militære bedrifter. Det blev åbenbart aldrig kommanderet mod fjenden, men det havde altid lejlighed til at melde sig frivilligt. Da borgerne i januar 1660 skulle levere heste med sadler og pistoler, »eftersom vi en importante anslag haver«, hedder det: »Dersom og nogen borger selv lyst haver at ride med, skal det stå ham frit for«. Det drejer sig formentlig om de lange strejftog ud på Sjælland, som nu blev foretaget, togter, der stillede overordentlig store krav til mandskabet, så man må i hvert fald have regnet med en vis militær duelighed hos borgerne, eftersom de blev budt med til dem.104 Frivillige fra håndværkerkompagnierne sammen med studenterne synes at have taget flittigt del i den første belejringstids udfald. Desuden gik et stort antal borgere,