S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

5 4 Gunnar Olsen borgerskabet. Mændene, der havde adgang til rigsrådet, skulle have denne adgang for deres livstid. Efter deres død skulle de 32 mænd vælge efterfølgeren.97 Dette viser tydeligt nok, at de 32 mænd ingenlunde var en demokratisk forsam ling. Det var ikke det jævne bor­ gerskab, der fik lod og del i byens styre. Det var penge­ aristokratiet, der nu fik den politiske indflydelse, deres økonomiske magt berettigede dem til. Men det betød dog et brud på det snævre rådsstyre, der så ofte havde ført til et udpræget klikevæsen. Borgerstyret i sin nye form hvi­ lede trods alt på en bredere basis end det tidligere råds­ styre.98 Borgernes indsats Københavns belejring var en prøvens og en prøvelsernes tid for borgerne; de bestod prøven, og de udholdt prøvel­ serne. De ydede ikke en uafbrudt heroisk indsats gennem de to år, og de kæmpede ikke af rent idealistiske grunde. De kæmpede for konge og fædreland, for byen, for deres frihed imod vold og undertrykkelse, men de kæmpede først for dem selv, deres kone og børn, deres hjem - og deres penge. De ville ikke selv underkastes den skæbne, der var overgået hele det øvrige land med udplyndringer og m ishandlinger. Selvopholdelsesdrift og fædrelandskær­ lighed gik hånd i hånd. Nu og da, navnlig i augustdagene 1658, gik begejstrings­ bølger over staden, som utvivlsom t greb vidt om sig. Men den skønne begejstringens tid skyllede bort og gav plads for lange tider med afsavn og nød. Ofte spores utilfredshed hos borgerne, nu og da kan de vige temmelig langt fra pligtens lige vej. Da svenskernes beskydning for alvor tager fat i september 1658, må bor­ gerne fritages for de mest udsatte poster, »eftersom vi