S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie
Gunnar Olsen
32
Levnedsm iddelforsyn ingerne og priserne Et hovedproblem for enhver belejret by og fæstning er forsyningerne med levnedsmidler. På dette område havde København til en begyndelse så dårlige forhold som vel muligt. Belejringen blev indledt på en årstid, da forrådene hos borgerne var på et minimum . Bønderne havde endnu ikke høstet, og intet nyt korn var ført til staden. Ej heller var efterårsslagtningerne begyndt, og tilførslerne af fisk fra Norge og Island var endnu ikke kommet. Der blev hel ler ikke tid til at samle noget sammen. De få dage mellem Karl Gustavs landgang og byens indeslutning gav ingen muligheder for at samle forråd. Der blev givet befaling til at høste kornet på Islev mark; om man nåede at få det indenfor voldene, er uvist. Ligeledes manglede man foder til rytteriets heste, brændsel og mange andre ting. Kort efter belejringens begyndelse blev der undersøgt, hvor store forråd af levnedsmidler borgerne havde. Hvor grundig undersøgelsen var, vides ikke; rimeligvis har man været forsigtig med at røbe alt, hvad man havde. Men undersøgelsen gav i hvert fald det mistrøstige resultat, at der så godt som ingen forråd fandtes hos købmændene. Enkelte af de bedst stillede borgere havde forråd for deres eget hus til 4-6 uger, andre til 14 dage, men størstedelen af de almindelige borgere havde slet ingen forråd, men måtte leve af, hvad de kunne skaffe sig fra dag til dag. Det varede da heller ikke længe, før der blev knaphed på levnedsmidler, og priserne begyndte snart at stige. Dette ramte straks de uformuende store skarer, og allerede den 23. august så regeringen sig nødsaget til at udstede for ordning om maksimalpriser. Efter denne skulle 1 tønde udenlandsk rug sælges for 4 sletdaler og 1 tønde dansk for 3 sletdaler, 1 tønde malt for 3 sletdaler, 1 tønde byg for 2 sletdaler 2 mark. Boghvedegryn, byggryn og havregryn
Made with FlippingBook