S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

2 2 Gunnar Olsen havn, lagde han dem det for: dersom borgerne havde fået sådanne privilegier, tvivle vi ej på, at de jo stå en pust ud. . . . Blive vi afslagne og har ingen at secundere os straks i nærværelsen, giver det dem mod og os forskræk­ kelse; vi må have flere folk«.11 På voldene Var det et mirakel, der skete, da København ikke blev lø­ bet over ende i første omgang? Der var i datiden såvel som senere hen en tilbøjelighed til at forklare det således. Navnlig har man peget på fæstningsværkernes elendige tilstand. Gravene var uden vand og voldene sammen­ faldne, så man kunne køre over dem, hedder det. Navnlig den svenske general-kvartermester Erik Dahlberg har skildret, i hvilken rystende ringe tilstand befæstningen befandt sig. Han, der selv nylig havde undersøgt dem, til­ bød at køre ind over dem i spidsen for stormtropperne. Også fra dansk side skildres forholdene som ganske elen­ dige. »Her var på den ene side af byen nogle nylig be­ gyndte og uforfærdigede volde og grave, mangesteds tørre og mestendels ikke vand udi dem over en mands knæ, mangensteds ingen brystværn, og hvor der var brystværn, var de ikke så høje, som de skulle værge for benene, ingen batterier, ikke en stormpæl og ej heller palisader«, siger Hjørring.12 D isse skildringer må være overdrevne. Københavns volde var ikke i forsvarstilstand. Kanonerne stod i Tøj­ huset og ikke på voldene, disse kunne vel også være sam- menskredne her og der, de manglede palisader, og gra­ vene var ikke oprensede, men det er et faktum, at de på forbavsende kort tid blev bragt i stand. Den 13. august blev det pålagt de adelige, der havde gårde i København, at stille en karl eller kvindesperson med spader til at ar­ bejde 3 dage på voldene, hvad der ikke tyder på det store