S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie
Borgerne under belejringen 21 extenderet, tillige med vores elskelige Danmarks riges råd underskrevet og beseglet. Givet på vort slot i København den 10. august, anno 1658. Frederik.«9 Hermed havde horgerne fået de væsentlige af de økono miske rettigheder, der var krævet. Med hensyn til ligheden med adelen var man nået langt ud over maj kravene, idet der på væsentlige områder var nået fuld lighed med den, og hvad det politiske angår, skulle løftet om København som en fri rigsstad og en fri rigens stand give alle fornødne garantier. Der er ingen tvivl om, at løftet om privilegierne fik en overmåde stor betydning for stemningen i borgerskabet. Det bortskyllede åringers nedfældede følelser af tilside sættelse og forurettelse. Det gav forjættelser om en strå lende fremtid for byen og borgerne; de fik åbenbart følel sen af, at de ikke alene skulle kæmpe mod en grum fjende, der ville ødelægge dem, men for en gylden fremtid for dem selv og deres børn. En stærk fæ llesfølelse greb forsva rerne. »Da sendte Gud ret en eneste ånd ud over vor kon ge, over rådet, over høvdinger og herrer, gejstlige og verds lige, borgere og gemene, håndværkerburs, ja end de fat tige folk, som uden portene havde m istet al deres formue, glædede sig ved, de kunne holde fjenden ude. - Ingen fand tes den anden for god eller for vis, ingen af særdeles ind bildning egensindig, ingen søgte egen ære og berøm melse«.10 Anders Matthiesen Hjørring mener også, at rygtet om privilegierne, der snart nåede til Karl Gustav, fik ham til at ændre sin beslutning om at storme byen straks. »Der fjenden havde spurgt, at borgerne havde fået nye privile gier, blev det ham af Gud som en ring i næsen, at han for andrede sit forsæt. . . . Thi der ikke en, men nogle gav kon gen af Sverrig det råd, han straks skulle angribe Køben
Made with FlippingBook