S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

Københavns belejring i litteratur og kunst 1 9 9 krigens historie gik han i gang med det store værk om Karl Gustavs bedrifter, der udkom i Nürnberg 1696 i en latinsk og en tysk udgave, der året efter fulgtes af en fransk. I 1913-15 udkom en oversættelse til svensk.8 Det var fortrinsvis det diplomatiske og det militære, der in­ teresserede Pufendorf, og Karl Gustavs regering gav ham rig lejlighed til at sysle med begge dele. Nationalt bundet er han ikke. Han var sachser, gik i svensk tjeneste, for der­ efter at havne i Brandenburg, som under krigen havde været allieret med Polen og Danmark. Men naturligvis taler hans værk Sveriges og Karl Gustavs sag. Krigens store mål er den endelige hævdelse af herredømmet over Østersøen og oprettelsen af det fælles nordiske monarki under det pfalziske scepter. Kun danskernes trods og hov­ mod hindrede dem i heri at se deres sande vel. Værket er et officielt arbejde, der omhyggeligt er blevet gennemdrøftet i kancelliet,9 inden dets synspunkter og påstande er blevet godkendt for trykning. Adskillige oplysninger om rent militære forhold turde hidrøre fra eller være drøftet med folk af faget, først og fremmest Erik Dahlbergh, hvis synspunkter, som de kendes bl.a. fra hans dagbog, præger vigtige afsnit af værket. Det gælder f.eks. skildringen af overvejelserne foran København, om man skulle storme straks eller begynde en regulær belejring. Imod Dahl- berghs råd besluttedes det sidste, trods det, at man med Dahlberghs ord kunne køre med vogn ind i København over de forfaldne volde og grave, hvad også Pufendorf har fået med i sin fremstilling. Overfor anekdoter stiller Pu­ fendorf sig kritisk. En påstand om, at Frederik III skulle have foreslået Karl Gustav en tvekamp, afviser Pufendorf med den begrundelse, at derom findes intet i arkiverne, og heller ikke har han hørt det af troværdige folk, da han sad fangen i København. I øvrigt udtaler han sig med re­ spekt om kongen, der ikke ville flygte, men dø i sin rede, og ligeså om stadens forsvarere, der efter den første pa-

Made with