S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

1 9 8 Sigvard Skov ledes, at intet parti skulle kunne stødes«. Et par år efter søgte Bering at slippe fra besværet med den ærefulde op­ gave ved at købe en professor i Strassbourg J. H. Boeder til at skrive værket for 300 daler.6 Det var måske ikke helt så urimeligt, som det ser ud til. Boeder havde været kgl. svensk historiograf under dronning Christina og havde bl.a. skrevet om Torstenssonkrigen 1643-45, så han var hverken fremmed for nordiske emner eller krigshistorie. Boeder slog til, fik pengene, men skrev ikke bogen, så Bering måtte omsider selv gøre arbejdet. Værket »Obsidio Hafniensis« blev udgivet i 1676 efter Berings død af Bolle Luxdorph. Bogen er på grund af sit internationale sigte skrevet på latin, og Bering satte sin største ære i stilens elegance. Skildringen er bred og vidtløftig, uden at der egentlig fremkommer noget nyt eller bemærkelsesværdigt i stof eller synspunkter. Det var et af sin tid æstimeret værk, en bog, som endnu H. F. Rørdam kunne betegne som »god«,7men som i dag blot er af snæver litteraturhistorisk interesse. Det blev ikke dette officielle, men et anderledes jævnt værk, skabt i nøje føling med og for det folk, der gik til volds, led ilde og jublede over frelsen, der blev den rette bog om belejringen. Manden, der med sin pen skulle sætte sorgen, glæden og modet på prent, var præsten An­ ders Matthiesen Hjørring. En væsentlig bedre pennefører end Vitus Bering fik svenskerne i Samuel von Pufendorf (1632-94), der i 1658 som ung tysk magister blev informator hos den førnævnte svenske diplomat P. J. Coyet i København. Overrasket af fredsbruddet blev han holdt i forvaring i den danske ho­ vedstad i otte måneder, hvorefter han i 1659 fulgte Coyet, der drog til Holland for der at modarbejde de danske in ­ teresser. Pufendorf kan således ikke siges at være per­ sonlig fremmed for emnet Københavns belejring. I 1667 blev han professor i Lund, i 1677 rikshistoriograf, og i 1688 forlod han Sverige. Efter at have skrevet trediveårs-