S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

Østersøpolitiken og Hollands hjælp til København J 7 9 rer. Også voldkronerne var tæt besat med hollandsk mandskab og kanoner. De hollandske soldaters høje kvalitet viste sig tydeligt ved denne lejlighed. Intet er sværere i en sådan forsvars­ situation end at opretholde en streng ilddisciplin og til­ bageholde skydningen, indtil målet er inde på tæt, sikker hold. Men dette lykkedes for hollænderne. Der faldt ikke et skud, da de svenske angribere dukkede op foran graven i den begyndende dæmring. Ingen rørte sig i stillingen, in ­ gen glødende lunter var at se, således at svenskerne alle­ rede begyndte at føle sig trygge. Var det alligevel lykkedes at lokke forsvarerne bort til Vestervold, så de forladte værker uden videre kunne forceres? Opmuntrede af stil­ heden gik svenskerne ned i graven og baksede i øvrigt med broer og stiger. Dagen syntes at skulle blive deres. Da skete med eet det uventede og forfærdelige. Alle skråstykker og musketter blev som på een gang brændt af mod de tætpakkede angribere. Intet skud gik fejl på den korte afstand. Virkningen var skrækkelig. Døde og sårede væltede om mellem hverandre i den mest rystende forvir­ ring. Det »er ikke at beskrive den ynk, piben, hylen og skrigen, man hørte på de svenske, som blev skudt, førend de døde«. Alle, der kunne, søgte redning ved flugt, men mange blev dog indhentede af de store kanoners kugler. I fæstningens forterrain lå angriberne »skudte ret som hobe spurve . . ., den ene på den anden«. Det var ikke til at tænke på at gå til angreb igen, skønt ordren lød på at storme mindst tre gange, før man opgav. Men døde mænd angriber ikke. Slaget var uhjælpeligt tabt. Det havde været en blodig nat for angriberne. Karl Gu­ stav opgav dagen efter slaget tabene til 532 døde og 894 sårede. De dødes tal steg dog uden tvivl meget højere, og de svenske tabslister lød da også snart efter på 580. I de nærmeste dage efter slaget fandt danskerne foran fæst­ ningen ikke mindre end 566 ilde tilredte lig, heraf 110 me­ 12