S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

Østersøpolitiken og Hollands hjælp til København X 7 3 og nat. Noget sådant burde dog kunne ordnes gennem for­ handling. Dette mente Generalstaterne åbenbart også, idet de den 10. december gav ham besked om, at han skulle lade sine tropper aflægge troskabsed til Frederik III, men selvfølgelig begrænset til den tid, de opholdt sig i Dan­ mark. Generalstaterne pointerede, at der var en forskel på troppernes »lydighed« mod Holland og deres »troskab« mod Frederik III. Piichler selv fik ordre til at adlyde Hans Schack i kraft af dennes rang som kongens generalløjt­ nant.216 Hermed var denne sag ude af verden. Situationen har vel også bedret sig noget for hollænderne i begyndel­ sen af december, da soldatesken fra flåden sluttede sig til dem. Helt godt blev forholdet imidlertid aldrig i den syrlige Piichlers øjne. Dog klagede han i den følgende tid mere over hærens forhold i almindelighed end over misbrug af hans egne folk. Særlig mistrøstig var han i et brev af 8. januar 1659. Det må dog vist anses for noget overdrevet, når han skriver, at det danske infanteri nu kun havde 500 raske soldater, »så lidt er de smeltet sammen til på grund af vedvarende udmattelse, smitsom syge og armod«. Hans egne folk har det ikke stort bedre, idet han siger: »Generalstaternes tropper bliver stadig behandlet på sam­ me maneer, hvorfor de syges tal stiger mere og mere«. Og, føjer han til, »her er ingen, der på Kongens eller Kom­ munens vegne interesserer sig for de syge«.217 Der blev dog ellers gjort eet og andet for at lette sol­ daterne i deres vagt- og vold-tjeneste, som vitterlig var krævende, især som vinteren trængte sig på. Det var da også i sammenhæng hermed, at der udgik en række ordrer til interesserede myndigheder den 25. november 1658. Byg­ mester Albertus Mathiessen skulle »lade bygge fornøden corps de garder (vagthytter) paa volden«, på de steder, som Hans Schack anviste. Hytterne skulle opvarmes med stenkul, som var blevet afkøbt en engelsk skipper og ind