S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

1 7 2 Finn Askgaard Bastion over Østerport til Kastellet. Her afløste de stu ­ denter og borgere, men de synes ikke i første omgang at have fået voldafsnittet helt alene; rimeligvis er der indtil december blevet liggende nogle danske soldater på en­ kelte steder. Til Piichlers store harme for øvrigt. Således beklagede han sig meget herover i slutningen af novem­ ber og skrev, at hans soldater »var blevet fordelt mod hans vilje i små grupper såvel mellem borgere som mellem Hans Mayt.s soldater på disse beskidte volde, som regel er vi stuvet sammen i små, stinkende, ubehagelige vagt­ hytter«. Til sidst føjede han yderst bittert til: »Om man således har fuld tillid til os, veed jeg ikke«. 213 Det er da også sikkert, at samarbejdet mellem P iichler og de danske militærmyndigheder gik alt andet end gnid­ ningsfrit. Der er næppe nogen tvivl om, at den hollandske oberst var noget af en kværulant. Det kan dog næppe hel­ ler benægtes, at han i visse kredse er blevet mødt med m istillid. Et af de spørgsmål, som Rigsrådet drøftede på sit møde den 30. oktober, var netop, om man burde betro hollænderne bevogtningen af en del af volden.214 Men han var heller ikke selv uden skyld i sine besværligheder. Straks efter sin landgang nægtede han at stille sig under guvernøren Hans Schacks kommando, idet han henviste til § 7 i sin instruks. En konference mellem ham, Schack og rigsråd Otte Krag den 12. november formåede ikke at glatte sagen ud; men man enedes om en midlertidig ordning, hvorefter oberst P iichler kun modtog kongelige ordrer fremført for ham hver aften af en generalmajor.215 Oberst Piichler havde for så vidt en grund til at undgå et underordningsforhold under Schack, som han mente, at han og hans tropper, der allerede under søslaget havde lidt »meget stor skade«, blev og ville blive misbrugt af Københavns guvernør. Således klagede han i det oven­ nævnte brev meget over, at han selv og hans officerer alle­ rede var ved at gå til i uafbrudt vagttjeneste, både dag