S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

144 Finn Askgaard Når Holland handlede så ntroligt hurtigt, hang det blandt andet sammen med Beuningens virksomhed. Denne fortræffelige, energiske og vidtskuende mand befandt sig på invasionstidspunktet endnu i København. Hans man­ dige indstilling opmuntrede i høj grad de vaklende sjæle, og hans løfter om hjælp fra Holland, hvis man ville holde svenskerne stangen en rimelig tid, styrkede hoffets og regeringens modstandsvilje. Frederik IIFs indstilling var ganske i Beuningens ånd, når han udbrød, »jeg vil dø i min rede«. For at opmuntre soldaterne og demonstrere sin tro på fremtiden spredte Beuningen penge ud blandt soldaterne, som længe ikke havde set deres sold.100 Men da den første krise var overstået, blev Frederik III og Beu­ ningen enige om, at der var mere brug for hans energi i Holland end her. Hans afskedsbrev er dateret d. 8. aug.,101 så han er formodentlig rejst en af de nærmest følgende dage. På grund af modvind blev han noget forsinket og ankom først til Holland d. 21. aug.102 På netop denne dag havde som nævnt Generalstaterne indtaget en principielt positiv holdning til hjælpen. Men Beuningens nærværelse satte mere fart i det hele. Han aflagde en fyldig rapport om forholdene i København d. 22. aug. og samlede næste dag sin opfattelse i 9 punkter: 1) Frederik III og hans m inistre mente, at København og Kronborg kun kunne holde »i få uger«, hvis ikke der kom hjælp udefra. 2) Hjælpen måtte være fremme senest om 6 uger, hvoraf 2 allerede var gået. 3) Hurtig besked om vedtaget hjælp burde afsendes til de belej redes opmun­ tring. 4) Selv om der ingen opgørelse fandtes over byens levnedsmidler, antog man iflg. den hollandske resident le Maires rapport,103 at der kun var forråd for en måned. 5) Holland var pligtig at sende hjælp iflg. traktaterne af 1649 og 1657, og Danmark havde intet håb om hjælp over søen andre steder fra. 6) Hjælpen måtte ikke blot bestå i mandskab, men også i forsyninger og »nogle penge«;