S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

Østersøpolitiken og Hollands hjælp til København 1 4 3 på det afgørende møde d. 20. aug. Man tiltrådte her det konkrete forslag, som et udvalg havde formuleret, at der skulle ydes hjælp efter traktaterne af 1649 og 1657. Det ville ifølge resolutionen sige, at der »sporenstregs« ville blive sendt en hjælp på 6.000 mand til fods. Folkene skulle transporteres til Danmark på »en anseelig orlogsflåde« under kommando af admiral Obdam. Man besluttede yder­ ligere, at skibene skulle overbemandes med matroser, så­ ledes at nogle kunne afgives til den danske flåde, som derved hurtigt kunne udrustes.91 Den følgende dag vedtog de hollandske stater yderligere, at der af provinsen Hol­ land skulle foretages indkøb af levnedsmidler til fæst­ ningerne Gliickstadt, Krempe og Rendsborg, til et samlet beløb af 10.000 rigsdaler. Desuden skulle der sendes 20.000 rigsdaler i »bar guld«; beløbene skulle afkortes den hollandske gæld til Danmark fra krigen 1652-54.95 Lørdag d. 21. aug. blev en afgørende dag for Danmark. Generalstaterne tiltrådte nemlig allerede da principielt den hollandske provinsresolution fra forrige dag.96 Det viste sig dog nogle dage efter, at man kun agtede at sende 2.200 mand fodfolk af sted med det samme, medens resten måtte følge senere.97 Så snart Charisius fik meddelelsen herom d. 28. aug., sendte han en ung adelsmand, Rodsten, til det belejrede København med nyheden, byen til opmuntring.98 Det var ingen let opgave for den unge mand, men han be­ stod prøven med glans. D. 1. okt. stod han i byen til alles forbløffelse og glæde. Et samtidigt nyhedsblad fortæller, at »han gik i land nær Helsingør, klædte sig i en bondedragt og slap i den forklædning ind i byen«. Dermed blev man helt sikker på, at der ville komme hjælp fra Holland, hvad der naturligvis virkede kolossalt opmuntrende på de inde­ sluttede. Da Rodsten var blevet forsinket så meget, havde han fået flere breve eftersendt. Det nyeste var fra Cha­ risius og dateret d. 24. sept. »Det blev læst op for det sam­ lede hof«, slutter beretningen.99

Made with